Åhhhhhh

Jeg kan ikke skrive det. Hvis jeg skriver det, så sker det ikke. Det gør det bare ikke. Sådan er det altid.

Jeg kan ikke lade være. Jeg kan simpelthen ikke holde min kæft. Jeg har så meget lyst til at skrive det. Men jeg må ikke. MÅ IKKE, for så sker det bare ikke.

Det er ligesom med ønsker og stjerneskud og lagkagelys man blæser ud – man må ikke sige det højt, for så sker det ikke.

Men jeg kan ikke holde det hemmeligt. Jeg vil så gerne dele det. Og især hvis det ikke lykkes, så vil jeg gerne have folks omsorg.

Jeg tænker over det så. Lad os aftale det. Lad os se, hvor længe jeg kan holde det for mig selv. Ses vi i eftermiddag? Det tror jeg nok, vi gør!