Nå, det skulle jeg aldrig have gjort. På vej væk fra toilettet løb mine strømper. Damnit fuck pis. Og som om jeg har andre med – så velforberedt er jeg bare ikke. Og det ser da også bare forbløffende godt ud til knækort sommer-agtig nederdel, med sådan en laaang hvid stribe, som inden arbejdsdagen er omme, vil nå helt ned til skoene. Som forøvrigt også er kedelige i dag, så de kan ikke engang redde den hjem. Og så var det oven i købet første gang jeg har dem på – en julegave fra min mormors søster. Så er det da tydeligt i al sin forrevne og pinlige klarhed, at hun giver billige gaver.
Anyway. Jeg har tænkt over det med alder. Jeg bliver jo 29 om ikke så længe, og det fatter jeg ikke. Men det gør jeg, og der er flere måder hvorpå det igen og igen bliver smidt lige op i hovedet på mig, når jeg mindst venter det.
En af de mest potentielt tragiske, er det med min krop. Den hænger på steder der ikke plejede at hænge, og den er tør og meget mere krævende end den plejede at være. Det er jo et reelt fuldtidsjob at forsøge at følge med og afværge dens hastige og determinerede forfald. Slapper man af med vedligeholdelsen en enkelt uge, så kan man være sikker på at neglene flosser som sindssyge, håret – som blev klippet "lige for lidt siden" er knas tørt og mindst har 30 cm. spaltede spidser. Huden på hælene bliver hård og revnet, hår på uønskede steder vokser med en fart så man skulle tro jeg var substral-junkie, et par dage uden creme og hudens overflade ligner et vandhungrende ørkenlandskab, som i de der tyske reklamer jeg så i min barndom og rask væk erklærede for helt helt urealistiske. Men jeg skulle blive klogere. Og Ældre.
Et andet virkeligt basalt og in-your-face-tydeligt område er det med mænd. Og ja, jeg er jo sådan set afsat, og nej jeg skal ikke umiddelbart skifte noget ud. Men det skader jo ikke at kigge. Og vi ved vel allesammen hvor meget sjovere ens dag er, når man udveksler et blik med ham der i metroen, eller får øjenkontakt med en derovre. Men det er bare helt helt andre slags mænd den slags sker med nu om dage. Måske er det mig, som er bagud. Måske burde jeg selv fatte min alder og holde op med at kigge på folk i starten af 20'erne. De er jo også for hysteriske, for umodne, for kedelige og for hjælpeløse. Men det er gammel vane. Jeg har ikke fattet at jeg snart er 30. Men nu er beskeden ved at synke ind.
De ser mig simpelthen ikke. Længere. Jeg er luft for folk under 25. De anerkender ikke min eksistens. De afskriver mig lynhurtigt som gammel. Voksen. Og det er jeg jo også. Og dem jeg nu får øjenkontakt med, ja de er i hvert fald over 30 og ofte har de børn i hænderne. Det gør heller ikke noget – det er fint med mig. Det overrasker mig bare. Jeg havde ikke set det komme. Og hvad så når man bliver 70??? Er man så luft for alle af det modsatte køn? No more object? Eller skal man til at satse på dem over 90, fordi alle ved at mænd går efter yngre kvinder. Men come on, hvor meget action kan der være i en 90 årig? Og en kvinde har da visse behov. Måske kan jeg blive sådan en lidt eksentrisk 70 årig, som dater mænd på 54? Bare jeg ikke bliver en af de der med 20 katte, og som ikke kan finde ud af at ligge læbestift lige på længere og har mere på tænderne end andre steder. Pfuii.
Nå, men jeg tænkte på det på vej til arbejde, fordi jeg skulle møde sent og en masse gymnasieelever havde fri og gik mod stationen. Det var sært at se sig selv som voksen, i deres øjne. Jeg er naturligvis ikke den samme indvendig nu, som da jeg gik i gymnasiet. Jeg har meget mere selvtillid, selvværd og ved mere om livet og om mig selv og om andre mennesker. Men jeg tror der er sket mere uden på, end inden i, alligevel. Jeg synes ikke der kan være gået så mange år??? 10 år? Jeg kan også mærke det ved, at for bare få år siden synes jeg teenagere var OK. Jeg kunne godt forstå dem og jeg kunne ryste på hovedet af dem og huske, hvordan jeg selv havde det.
Nu synes jeg bare de er møghamrende irriterende og skulle holde deres hysteriske kæft lukket, til de har noget fornuftigt at sige. Blive klippet og få et ordenligt arbejde, skulle de!
Og så er jeg træt af Hellerup og alle de forkælede møgunger. Hvis jeg ser en til 16 årig møgbelortet knægt der transporterer sit svedige fodboldtøj rundt i en Louis Vuitton skuldertaske til omkring 8000 kr., så ligger jeg mig ned lige dér, og skriger! De her mennesker har simpelthen ingen realitetssans.
Julie, hvordan bærer du dig ad med at ramme hovedet på sømmet hver gang??? Det er det jeg ikke fatter.
Den der med flirten, den er stensikker, der er sq ingen unge mænd der gidder flirte mere, næhhh du da jeg var ung så gad ALLE mænd flirte!
Jeg syntes ikke det er så slemt at de unge ikke ser en, bare afskriver en som gammel, nej det jeg syntes er slemt er at jeg syntes lige det var igår jeg blev student og rigtig LEVEDE LIVET, men de studenter der, de bliver yngre og yngre, hvordan kan det så lade sig gøre????
Knus
Limstift! Eller neglelak! Altså til strømper, der løber. Hjælper ikke en dyt mod alder. Men det kan redde din strømper og dagens overskud.
KH
Karin
Den med neglelakken kender jeg, men hvor finder man lige det, på et børnebibliotek. Limstift der i mod – det har vi! Men revnen var så lang med det samme, at det ville have været forgæves. Og tror i ikke – da jeg gik på toilettet senere, skete det samme igen – bare på det andet ben! Jeg lignede en punker på vej hjem!
Sådan Julie, du ramte lige plet!! Bortset fra det med mændene og flirten. Jeg bliver helt forfjamsket og forvirret, når et væsen af det modsatte køn (som ikke er min mand, altså) smiler og “sender øjne” til mig. Kan mærke at jeg rødmer som en anden teenager, trods de første smilerynker har meldt deres ankomst!
Og jeg er altså 31! På døbsattesten altså. Inderst inde bliver jeg sgu aldrig en dag over 16, trods fire børn, mand, og hvad der ellers hører voksenlivet til!!
Knuz