sikke en fred 🙂 Stoffers ven har en datter på lidt over 1 år, og han ringede og spurgte om stoffer og klara ikke ville med ud at trille en tur. Og det ville de jo gerne, så nu er jeg helt alene hjemme i forhåbentlig et par timer…
Stoffer var noget nervøs – det er kun hans anden tur helt alene med vognen, og han er ikke som jeg, helt garvet i at ignorere/tackle prinsessens skrigeture i det offentlige rum. Det kunne også få mig til at svede tran i starten, men man vænner sig jo til det.
Men hun er skiftet, hun er fodret rigtig godt af, hun er ikke overtræt, hun er fornuftigt klædt på, de har en rigtig godt brugt gylpeklud med der lugter af mor og hendes to stykker ynglingslegetøj – så mon ikke det nok skal gå. Mit gæt er, at hun vil ligge og kigge op på verden og hygge sig i et stykke tid, og så bliver hun træt efter en halv til en hel time og falder stille og roligt i søvn. Ellers skal de jo altså ikke til verdens ende, og så må de jo bare komme tilbage igen.
Jeg var sådan rigtig mormor pylret inden de gik "pas nu på, hun ikke bliver kølet ned, hvis du tager hende op af vognen" o.s.v. i den dur 🙂
Det er helt sært at sidde her alene. jeg savner hende jo allerede… Men om lidt vil jeg ligge mig ind i sengen med en god bog, og så vil jeg rigtig nyde det. Så må opvasken vente!
Måske opdaterer jeg om, hvordan deres tur gik, senere.
kh Julie – bare julie 🙂
