Jammen jammen jammen – ikke alene har perlen været i et godt, smilende, pludrende, gladt humør i 2 uger nu (og kun skreget dødsskriget de to gange det lykkedes hende at blive virkelig overtræt) – nu har hun i tre nætter sovet laaang tid i træk!
Torsdag aften kom stoffer hjem lidt over 23 og måske/måske ikke var det det, der vækkede Klara. i hvert fald vågnede hun, og så blev hun ammet og lagt i sin egen seng og sov videre. Så gik vi i seng og jeg blev ikke vækket igen før kl. 04.15. Så det var 5 timer i streg igen! Tør næsten ikke håbe på at det virkelig danner mønster allerede, men det er da rart at vide at det kan lade sig gøre! 🙂
Fredag med farmor og farfar gik fint. De havde æblekage med og ankom en time inde i Klaras 2½ times middagslur. Og så spørger jeg; hvad er det med folk i forældregenerationen?? Har de virkelig glemt, hvordan det er med små børn? Siger ro, regelmæssighed og renlighed dem intet? Eller er det bare fordi det ikke er deres egne børn og de jo snildt lige kan kaste sorteper videre til moderen (mig) når hyggen fiser af ballonen?
I hvert fald skulle farmor jo liiiiige kigge lidt på Klara mens hun sov, for det var jo SÅ længe siden de havde set hende, og vi ved jo godt at det er hende de kommer for at besøge 🙂 Farmor kiggede kun på barnet, men da jeg vendte ryggen til 4 nanosekunder, vupti, så var Klara pludselig vågen?!!? Helt af sig selv, nærmest mirakuløst! :-)) Ingen kendte noget til hvordan det skete… Nå… men så kunne hun jo lige så godt komme op lidt og hygge med gæsterne.
Så var hun alle pengene værd i ca. 20 min. – så begyndte hun at klynke og vride sig, for hun var jo stadig træt. "Nåårhh" siger farmor så – "er du træt lille pus?" … no shit, sherlock, tænker den hårdt prøvede mor (stadig mig) – og så hang Klara ellers sådan lidt halvvranten på mig de næste to timer, før de gik igen og jeg endelig kunne få barnet "slået ordentligt ned" som det jo hedder i fagsprog 🙂 (tak for den, henriette!)
Og hvad er det med ens hjem, efter sådan et spædbarn er flyttet ind? Pludselig skulle man tro, at samtlige gulvbrædder sidder løse og at ingen låger eller døre nogensinde er blevet smurt. Alting knager, knirker, hviner, LARMER som aldrig før – lige så snart Klara sover! Man kan dårligt bevæge sig uden at udløse en mindre lavine af poltergeist-agtige lyde i hele lejligheden. Kan det virkelig passe, at jeg skal løbe rundt med en oliekande og smøre allevegne? Selv når jeg ligger ved siden af hende og ammer – den hurtigste, mest smertefri for alle, måde at få hende til at sove på – så modarbejder min egen krop mig. Min mave rumler, hyler, brummer og gurgler, som om jeg udelukkende levede af løg og kål??!!? Når det går rigtig højlydt for sig, så åbner hun et øje på klem, løfter øjenbrynet og kigger ondt på mig; "så hold dog kaje mor… vi er faktisk nogen der prøver at sove!"
I aften – fredag – kommer ulrik og louise og spiser. Glææææder mig som et lille barn til at se hendes mave. Jeg savner faktisk at være gravid, og er lidt misundelig på alle de gravide jeg læser om her. Det er skisme bare så hyggeligt og noget helt særligt at gå rundt med det lille liv inden i sig. Nå – men jeg vil jo have en dreng næste gang og han skal hedde William. Lyder det ikke fint? – Klara og William… johh…og William han er jo sådan en stille, lille en, der bare sådan lige falder i søvn af sig selv, kun brokker sig lidt når han er sulten og ellers er med på det hele og kommer med en vaskemaskine 🙂
Vågn op Julie – du drømmer vist….
Håber alle får en dejlig weekend!
kh julie og klara – Prinsesse Bøllefrø
