Og SÅ ser man den mail, som blev sendt rundt i afdelingen i starten af ugen, om at man skal huske to små pakker til pakkelegen, der er en bærende del af aftenens julefrokost med arbejdet. Arrrggghhh – NU – hvor man allerede ER her, og sidder på sin vagt og ikke lige kan smutte i Netto og købe Universets Grimmeste Nisse til en 10'er og selv arbejde intensivt på at undgå netop den pakke hele aftenen, og samtidig forlede alle de andre til at kæmpe indædt om ens pakke, fordi det er den der pakket mest trendy og smukt ind. Plejer at lykkes for mig år efter år efter år efter år…
Har gennemrodet afdelingens skabe og glemmekasser, men tror på en eller anden måde ikke, at jeg kan snige mig igennem som Årets Kollega, hvis jeg tropper op med nogle af vores egne rester af slik fra børnearrangementer, eller en enkelt glemt fingervante str. 7 år. Har overvejet en kasseret bog eller to, men den er også for gennemskuelig. Den går altid i andre fora end lige det arbejdsmæssige, men for mine kolleger er der ligesom intet odiøst i en kasseret bog. (og det tror du måske der er for alle dine venner, Julie??? Ja, det gør jeg! De fleste af dem skal sq bare være glade for lidt gratis kultur! Kasseret eller ej!)
Nå, men jeg skal nok finde en løsning. Det er mit job. Jeg løser tilsyneladende uløselige gåder. Og finder ting.
Bliver hentet kl. 18.30 af chef-på-barsel og kørt direkte til posh italiensk Hellerup restaurant, hvor arrangementet tager sin begyndelse. Ikke at jeg har råd, men jeg har jo altid mit mastercard… Så bliver det først trukket i næste md. og det er jo næsten som at spare penge, ikke? Eller, altså, i det mindste går der børnepenge ind i januar…
Ud over manglende pakker, bekymrer jeg mig om, om nu min chef føder inden hun når at hente mig. Hvordan skal jeg så nå hen og få aftensmad? Eller hvis vandet går, mens hun kører?? Speederen i bund, Chef, du sætter mig af ved den restaurant først og så kan du selv finde fødeklinikken. Ville ellers vinde prisen for årets mest action packed julefrokost, hvis hun fødte midt i det hele. Hey, måske kunne jeg overbevise dem om at DET var min pakke til en 10'er? Hvis så hun får tvillinger, så er begge pakker hjemme! Men tænk, hvis hun fik veer midt i gløggen? Så så man lige 7 Damer med perler og opsat hår og tweed nederdele (ja, altså, bibliotekarer, ikke, følg nu med) løbe rundt i små cirkler og skrige og børste krummer af cashmir cardiganen.
Kog noget vand, kog noget vand, ville de skrige, mens de gav sig til at flænse deres hvide underkjoler i lange strimler. Hvis altså det var en amerikansk film. Eller en scene fra en borgerkrig. I virkeligheden tror jeg ikke man benytter sig af de store mængder kogt vand under en fødsel. Nu har jeg jo selv haft den udelte fornøjelse at opleve sådan en på første hånd og så gut jeg hvisker, så benyttede vi os der kun af varmt vand og lange strimler til at lave sådan nogen varme omslag, som jeg fik på lænden. Det var da også vældig smertelindrende og rart. Men ikke på sådan et truende liv-eller-død niveau. Det var da ok, men jeg havde nok også siddet her i dag selv hvis jeg havde måttet undvære dem, hvis I forstår?
Og her sidder jeg så og tænker, om du har siddet og holdt en lille forfest med dig selv på jobbet? Måske fordi at din associationskæde grænser sig til hvad man kan præstere i almindelig upåvirket tilstand 🙂 God fødselsdag til stoffer på søndag. Og held og lykke med drænet i morgen. Kh Kirsten
hehehe.. Kan se de 7 små bibliotekarer vimse omkring i cirkler..
God julefrokost – og du finder nok en gave.
Har fundet to! Let the games begin!