Jo, Kirsten, jeg har fået svar. De ringede i mandags fra det der job, som jeg var til samtale på i sidste uge. Hun sagde, at hun havde prøvet at ringe om fredagen, men at jeg ikke havde været hjemme (hvilket er sandt) og at hun ikke havde villet ringe på min mobil, for hun kan ikke lide at give folk afslag, når man ikke lige ved hvor de er. Man kunne jo sidde i s-toget med sin mobil osv. Også sandt nok.
De havde – taaaadaaaa – big surprise – valgt en med mere erfaring. Mere specifikt, mere projekt erfaring, og det er lige det jeg aldrig kan få i en 11 timers stilling. Afslaget kom jo ikke bag på mig, når jeg ikke havde hørt fra dem noget før, og jeg tager altid den slags ret pænt. Det var jo heller ikke noget drømmejob, i den forstand, at det ikke ville have sat mig i stand til at flytte i hus NU! Så vi fik os en god snak om, hvad de manglede fra mig og meget af det forstod jeg godt. Jeg skal sælge mig selv bedre. Og det fik jeg også snakket mere med hende min Anden Aktør om, om tirsdagen, så jeg synes faktisk, jeg har rykket mig lidt og lært noget lige pludselig.
Og Lone, med hensyn til at få nummer to nu… jeg ved ikke rigtig. Ja, rent karrieremæssigt var det måske meget smart bare at få det overstået. Men så ville jeg skulle være udenfor arbejdsmarkedet mindst et år mere, og så ville den erfaring jeg trods alt har, glide endnu længere ned i ammetågernes bundløse dyb.
Men jeg skal under ingen omstændigheder have nummer to, i en 50 m2 lejlighed på 4. sal. Nix putte. Jeg holder for meget af mig selv. Ja, jeg ved godt at i 1940 da de byggede det her pragtbyggeri, boede her sikkert en familie på 5 eller noget. Men jeg har simpelthen ikke offervilje nok til at byde mig selv den slags. Og hvilken skuffe skulle den nye baby sove i? Her er bare ikke mere plads.
Så vi skal flytte før vi skal have nummer to. Og jeg skal have et job før vi kan flytte. Og jeg skal have nummer to overstået før nogen vil give mig et job. Taaadaaa – mit liv i en nøddeskal!
Eneste alternativ er, at stoffer ser og bliver færdig (hvilket han er til sommer) og så får HAN et job, og SÅ flytter vi, og SÅ får jeg nummer to, og SÅ bliver jeg en eller anden form for selvstændig bagefter, eller samtidig med. Under alle omstændigheder, så er det mest al den her venten og usikkerhed, som driver mig til vanvid nogle dage.
Og – hov – så er det sikkert og vist! Jeg skal interviewes til bladet Mama! Om netmødregrupper! Tror det kommer i i starten af det nye år, februar eller noget. Jeg skal holde jer opdaterede. Og det bliver med billeder – men KUN hvis jeg må bruge mit barn til at skjule min mave!
Nu var det egentlig også kun ment som forslag – om der er mere hjerne i en bibber end end shopper?? Næh, faktisk tror jeg at en shopper ville kunne bruge ret mange af de egenskaber der gør en god bibber. Du sidder jo alligevel og surfer rundt, holder dig opdateret og debatterer, så jeg kan ikke se det skulle være værre. Men det var kun for at lufte muligheden, ikke?
Anyway – jeg kan godt forstå at du gerne vil have alt det andet i orden først, så det var ikke helt så alvorligt ment med lillebror.
Jeg tror (ved) der er ret meget hjerne i en shopper, og grundlæggende, så er min force – som bibber såvel som shopper – at det jeg er god til, er at finde det som andre folk mangler og leder efter. Det lykkes mig hver gang.
Der kan du bare se….måske JEG skulle søge job som jobformidler 😉
Det var dog alligevel uTROligt med alle de web-kendisser man kender efterhånden 😉
Suzy
Det kan så absolut også anbefales med GO aldersmæssig afstand mellem de to unger 🙂
Jamen – så ser jeg dig jo IKKE!! Jeg lover at gå ned til den nye og stille nogle helt urimelige krav til nye bøger og deres indhold.. i sympatistrejke for dig.
Med venlig hilsen
Pernille