Børnehavestarten

Det gik rigtig fint i går. Hun var naturligvis særdeles tryg og udadvendt og social, som altid. Der gik 10 min. og så var hun bedste venner med den nye pædagog og jeg så stort set ikke mere til hende. Så sad jeg der, alene på stuen, og udfyldte stamkort og tænkte over, hvor mit barn mon var henne.

Hun stillede de sædvanlige 3 millioner hvorfor-spørgsmål, og desværre også det længe frygtede, men meget udbredte blandt ærlige børn; hvorfor er du så tyk?? – til den nye pædagog. Det man så skal huske i den forbindelse er, at Klara er 3 år og helt uskyldig og i hendes verden er der (endnu) ikke noget negativt forbundet med at være tyk. Hun bemærkede bare, at den her dame var usædvanlig. Men jeg fik alligevel dårlig samvittighed.

Først ville hun slet ikke med hjem igen, men vi havde ikke madpakke med, så det var vi nødt til. Da jeg så fortalte, at vi skulle om til Iris og spise og bade i svimminpoolen, så fortalte hun det glad til alle og enhver og mente, at de da bare kunne tage med…

Resten af dagen derhjemme snakkede hun vægge op og stolper ned om den børnehave, og især om sin skuffe, sin kasse, sin gardarobe og sit krus, som alle er mærkede af en banan. Og jeg fik så at vide, at mit mærke er en elefant. Det skal jeg så have fortalt videre her på arbejdspladsen, for der ser ikke ud til, at de har indført den mærke-ordning her.

Hun snakkede dog også en del om sin gamle veninde Sara, hele dagen i går. Og da vi kom hjem lå der oven i købet et brev fra Sara, med nogle tegninger og en veninde-ring, så Klara fik lige et flip kl 19, da hun ikke forstod, at vi ikke bare kunne tage ned til Sara nu. Der er så aftalt en legeplads date torsdag eftermiddag, så dér går det forhåbentlig op for hende, at det ikke er farvel for altid, selv om de nu er i hver sin børnehave.

Ellers slog det mit i går, hvor mange sære ting sådan en lille størrelse kan huske. Vi passerede f.eks. en dame på gaden, hvorefter Klara udbryder; sådan nogen har Mette også!! Jeg kigger så tilbage og ser, at det hun mener er damens sko, der ganske rigtig er magen til moster mettes. Det er da skarpt! Min lille sko-kender in spe! Arv eller miljø? Ja, den diskussion kan vi jo altid tage.

Vi læste også en bog, om nogen der var i biografen, og der sagde hun, at det havde hun også været, sammen med Sara. Og det er rigtigt nok, men det er snart et år siden!! Senere spurgte jeg hende, hvad hun ville være når hun blev stor, og så sagde hun, at hun ville i Tivoli og køre i de store! Og det siger hun, fordi hver gang vi kører forbi Tivoli i bilen, så vil hun der ind. Hun kan se nogle af de vilde rutchebaner og det flyvende tæppe og mere, ude fra HC Andersens boulevard, og hver eneste gang må jeg forklare hende, at hun skal være større, mindst 120 cm, før det er i orden.

Jeg spurgte hende, fordi hun havde overtalt sin far til at købe sig en "prinsesse kalender", som så er sådan en venindebog, som vi nok alle husker fra skoletiden. Den udfyldte vi så for sjov, for hende, og måske kan vi få alle de små veninder til at udfylde den også. I hvert fald kom det så frem, at når hun bliver stor, vil hun være i Tivoli. Hendes yndlingsfarve er sort, hendes yndlingssport er at løbe, hendes yndlingsting er kuglepenne og hendes yndlingsdyr er Tigerdyret.

I dag er far så med i børnehaven, men han ringede lige og sagde, at hun havde sendt ham afsted med et total overlegent; ja, hej hej far! og så kunne han godt smutte. Han går tilbage kl 11 og spiser madpakke sammen med dem, og så tager de hjem. Så det tyder da på, at hun måske bare kan være der hele dagen på fredag, så jeg ikke behøver tage en omsorgsdag fra arbejdet. Ville være fedt.

Da han ringede, ham faren, stod han ude i det nye hus og var helt oppe at køre, over hvor pænt det er. Og bekræftede mig i, at det var det rette valg at få en maler til at lave det. Vi ville aldrig selv have kunnet lave det så pænt, så hurtigt. Eller nogensinde. Tager billeder snart! Flytter i næste uge!