Bagud

Endnu en skilsmisse konsekvens. Manglende overblik. Svingende overskud.

Nogle dage er fantastiske og fyldt med omsorgsfulde venner og forventninger om en lys og god fremtid, hvor alt falder på plads og jeg bliver okay igen. De dage har jeg den særeste følelse af at vente på noget, som har ventet længe på mig. Noget godt.

Andre dage er absolut ikke fantastiske. De er fyldt med tvivl og sorg og tab og andre ord der får mig til at græde bare ved at læse dem. De dage er jeg handlingslammet og forvirret og leder efter svar, der ikke findes. De dage sender jeg overdrevent følelsesladede beskeder via messenger til alle mine livliner og jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skulle komme igennem dette med bare en smule fornuft i behold, uden de mennesker. Det er rørende, som folk er der for en, når man bare beder om hjælp.

Men der er også sms’er jeg ikke får svaret på. Undskyld. Og mails jeg ikke får svaret på. Undskyld. Og halve aftaler jeg ikke får fulgt op på. Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst. Der er bare hele tiden noget der falder til jorden. Timeregnskabet til BF. At ringe til banken. Min tandlæge, hvis mails bliver tiltagende truende. Indtastning af gas og el forbrug. Det årlige kontaktlinsetjek, som jeg syltede så længe at jeg fik en reprimande af den unge optiker, da jeg endelig mødte op.

Det er jo vigtigt! Sagde han. Og dine øjne ser lidt røde ud! Det er nok fordi jeg har grædt hele morgnen pga min skilsmisse. Sagde jeg så. …ja, det er nok derfor. Sagde han. Og så talte vi ikke mere om det.

Og bøgerne. I flere mdr har jeg dårligt kunne koncentrere mig om at læse ordentligt. Jeg starter på den ene bog efter den anden og kan lide den og kan så ikke samle tankerne. Så jeg er virkelig bagud med det. Og i et anfald af idioti/jubeloptimisme tog jeg dem alle med til Fyn, på fire dages ferie. Og jeg ER rent faktisk blevet færdig med en!

Så mangler jeg kun 19.