Kæft, hvor er jeg træt af weekend arbejde. Alle er til børnefødselsdag og ude og shoppe, og nogen sover længe og andre spiser brunch. Og jeg sidder bare her og forklarer folk, at nej, jeg kan ikke søge en bog frem udelukkende på den oplysning at forsiden er rød. Der er endnu ikke nogen, der har udviklet et bibliotekssystem der søger på forsider. Men man burde gøre det. Og så er der ikke færre en to børn, som ikke har kunnet finde deres fædre her i dag. Så ulykkelige er de, for de tror rent faktisk at de er blevet VÆK og aldrig finder dem igen. Jeg kan godt huske følelsen fra min egen barndom, selv om jeg nu, som voksen, ved at sagen er en anden. Man skal nok finde sit barn igen, især når ungen "kun" er blevet væk på et provinsbibliotek i et stort rum. Det er jo ikke disneyland det her, hvor folk kidnapper og bedøver hinandens børn, udstyrer dem med parykker og prøver at smugle dem ud i en barnevogn (har jeg hørt, om nogen der kender nogen, som kender nogen, der har oplevet…) Men jeg er lige ved at tude, hver gang alligevel. Børn der er blevet væk, buhuuu, det kan jeg ikke tåle. Og de her var endda store.
Engang på mit gamle arbejde stod jeg med en dreng på omkring 3 år, som var helt opløst. Og vi ledte i hele biblioteket, og hans mor var der bare ikke. Vi ledte i over 20 min. og selv jeg begyndte at blive reelt bekymret. Ikke så meget for drengen, for han var jo sådan set ikke væk i den forstand – han var jo sammen med mig – det var hans mor, som var sporløst forsvundet. Men altså efter 20-25 min. kom hun stille og roligt tilbage. Hun havde da bare lige været i Netto og handle! Kunne have smækket hende en, den dumme kælling. Og en anden gang, kom en ældre dame ind med en lille pige på 2-3 år, som hun havde fundet på vej ud af svingdøren og på vej ud på parkeringspladsen… Men hendes mor kom heldigvis løbende stort set samtidig og var allerede i gang med eftersøgningen. Folk skal holde bedre øje med deres afkom, mest fordi børn bliver så ulykkelige når de tror, at deres forældre har forladt dem.
Og nu har jeg lige fået en sms fra stoffer og klara, som er i a-centeret og lige har set en far i BR, der flippede helt ud og slog sin søn hårdt over nakken. Spassernar! Hvad er det for noget, med folk i dag?? Nu har jeg heldigvis snart fri og så vil jeg køre hjem og være voldsomt omsorgsfuld resten af dagen.
Altså – jeg må erkende at jeg også var een af de forældre der KUNNE have vappet ungen en på skrinet i dag. Men gjorde det selvsagt ikke – hun havde først bidt mig, kaldt mig dumme mor og bagefter skubbet sin lillebror omkuld og smidt een af mine 30-års fødselsdagsgaver på gulvet….glas der gik i 1000 stykker, og som hun indtil nu aldrig har rørt. Vi blev i stedet enige om at hun var meget, meget træt!
Unger der bliver væk – når jeg slipper dem løs blandt folket, så har de altid mit mobiltelefonnummer stående på armen sammen med deres navn og alder. Prøv og foreslå det til de uansvarlige kvajpandemødre der (mis)bruger dig som fritidspædagog.
Var vi ikke enige om at det kun var hver 3. weekend du arbejdede?? – synes det står lidt ofte på, eller er det bare mig? Vi har været i ikea og spist svenske kødboller med pomfritter – misundelig nu???
Ka’ godt huske en gang jeg selv blev væk og havnede hos nogle rare politimænd på Bakken. I min erindring var det ikke så slemt…jeg var jo lige her og jeg fik en Squash…og jeg blev jo fundet. Til gengæld blev min datter en gang væk fra mig i Magasin….åååh traumatisk oplevelse…jeg gik helt i spagat….og da jeg endelig fandt min lille pige igen….var hun også opløst i tårer. Til gengæld var det en lykkelig genforening 🙂
Kan ikke prale af at mine børn nogensinde er blevet væk!!!Man kan til gengæld fortælle at de nærmest hænger fast i mine skørter konstant, hvilket jeg snart får pip af. Men jeg har fri i denne weekend Julie! og jeg har hverken fået brunch eller lavet noget sjovt.
Jeg har besøgt min mormor, som startede med at blive fornærmet på min datter, fordi hun ikke faldt hende om halsen.
Og ikke nok med det, med så skulle jeg faneme også se hendes ny-fremkaldet fotos, som udover at bestå af 15 fotos af hendes have( fordi filmen gerne skulle fremkaldes nu og så vidste jeg ikke hvad jeg skulle tage fotos af) også bestod af et foto af mig, som jeg straks konfiskerede og nu hænger det på mit køleskab til skræk og advarsel.
Det der med at slå børn , kan jeg slet ikke tolérer. Gik engang i legestue med en mor, som altid slog sit barn over fingrene. (Og sikkert også andre steder , når ingen så det). Til hende sagde jeg at det var forbudt og at hun sku´passe på jeg ikke meldte hende til kommunen…
(Fortsat go møgdag 🙂
Jamen dog, sikke en masse som heller ikke har haft det sjovt i dag. Jo, det er hver 3. weekend, men sidste lørdag var jeg afløser for en, der havde ferie. Til gengæld har jeg nu lagt min ferie sådan, at den falder sammen med de næste to gange jeg skulle have weekend, så nu går der…bumbumbum… 9 uger før jeg skal arbejde weekend igen!! Og så nåede jeg ellers hjem, mødtes med de to andre i a-centeret, spiste is, købte nye jeans og de der pink birkenstock – så nu ER jeg faktisk glad!
Pink birkenstock, hmmmmmmm – t, de er altså stadig fodformede, ved ikke – må tænke (ja!, det er pral)