Det var sådan en fin dag i dag. Jeg cyklede til Christianshavn og besøgte den nye børnebogsmesse, Bogfestivalen.dk – den er der også i morgen, så I kan nå det endnu. Den er ikke så stor (endnu) men den er fin og der var gode oplæg og flere stande fra forlagene, med gode tilbud.
Og hvor var det skønt at cykle. Bare man havde et arbejde i cykelafstand, hva? Især i det her vejr. Og på trods af alle de gange jeg måtte holde længe for rødt lys og se på heste og soldater og guldkareter der passerede.
Da jeg så fik hentet pigerne, på cykel stadigvæk, kørte jeg og talte med Klara. Det er så rart at hente hende på gåben eller på cykel, for så snakker hun pludselig og man får alt muligt at vide.
Så siger jeg til hende, at hun skal køre forsigtigt, for vi skal over den store Jyllingevej, og jeg vil jo helst ikke have hun bliver kørt over.
Hvorfor ikke? spørger hun så. Jo, fordi så ville jeg da savne dig rigtig meget, siger jeg. Hvad skulle jeg så gøre, resten af mit liv? Uden dig?
Nårh, men du har da Agnes, siger hun så, som om det er helt i orden med hende. Ja, men det er da ikke det samme, siger jeg så. Jeg vil helst have begge mine børn. Men du har da minder om mig, siger hun. Ligesom jeg har billeder af oldemor. Du kan beholde alle mine ting, mor, hævder hun. Nej, siger jeg, hold nu bare op og lad være med at blive kørt ned. Prøv at holde øje med trafikken i stedet for at snakke så meget.
Jaja, siger hun så. Men så skal du også lade være med at blive kørt ned Mor, siger hun. Men hvis du gør, så kan jeg godt selv finde hjem.
Altså, hvis jeg bliver kørt ned, så skal du ikke bare køre hjem, siger jeg så. Så skal du tage min telefon og ringe 112 og så skal du blive hos Agnes og vente på at der kommer nogen og hjælper jer.
Ja, siger hun så, og GRINER, – og så skal jeg slæbe min døde mor ind på fortovet. Så du ikke bliver kørt over igen og måske brækker et ben. Det ville ikke være godt.
Nej. Det ville det ikke.
Skøre unge. Dejlig dag.
Fantastisk ordveksling!
Jeg misunder dig, at du kan huske så mange detaljer af dine børns snak. Jeg tænker altid i øjeblikket, at det må jeg huske, og så er der kun de meget store træk tilbage af historien ½ time efter.
Tænk at man kan blive glad langt ned i maven af at læse en ordveksling om et så alvorligt emne. Hvor er hun skøn!
Jeg får helt tårer i øjnene.. hun er sgu da for dejlig Julie.. Sikke tanker at gøre dig.. også det med at du ikke måtte blive kørt over to gange.. he he
Kram fra C
Ja, for pokker! Sikke en skøn unge og en dejlig ordveksling. kh Ditte
Hvor er hun skøn!
Det er års træning. Faktisk oplever jeg ting som overskrifter og formuleringer. En sideeffekt af mange års blogging 🙂
‘Amen altså, hun er jo så fremmelig den pige – “stands ulykken” (i dette tilfælde; slæb mor ind på fortorvet så hun ikke bliver kørt over igen) er jo 1. trin af førstehjælpens fire hovedregler! Hun skal nok blive en god sygeplejerske!
Omend hun måske godt kunne fremstå en smule mere empatisk…
“Men hvis du gør, så kan jeg godt selv finde hjem.”
Alligevel rart at vide, ikke!
De poder er utrolige! 🙂
Jeg har mistanke om at empati ikke er det første de lærer i “sådan er du 6 år” timerne.