Bedste børnebog ever?

Det er meget meget svært kun at vælge en. Der findes ikke kun en. Men hvis jeg skal nævne en af de mange, som jeg synes er den bedste børnebog nogen sinde, så er det Lånerne, af Mary Norton. Og de efterfølgende i serien.

Jeg læste dem selv første gang da jeg gik i folkeskolen – jeg kan ikke huske på hvilket klassetrin, men måske har det været 2.-3. kl. Det er ikke fordi de er svære at læse, men de er efterhånden af ældre dato, så der er en del ord man skal være lidt større for at kende. De handler om Låner folket, som er bitte små og bor under gulvet og inde i væggene. Og hver gang du ikke kan finde dine hårelastikker, dine knappenåle, sy sakse, frimærker og alt det andet småtteri der altid er væk når man skal bruge det, så er det fordi Lånerne har lånt det. Det er hyggelige og søde historier, men de er også spændende, for det gælder om ikke at blive opdaget og i bøgerne må Lånerne igennem mange nervepirrende eventyr. Det er Arrietty, en halvstor pige, der er fortælleren. Hun bor sammen med sin mor og far under gulvet i Det Store Hus. Men hun bliver set og de må flytte og det kommer der mange oplevelser ud af.

Den første bog er vist engang blevet filmatiseret med John Goodman som Låner Far, men jeg tror ikke jeg har set den og jeg tror egentlig heller ikke det er stor kunst?

Det er det her til gengæld. For se nu, hvad vi kan nyde i juleferien! Magi møder magi! Hayao Miyazaki møder Arrietty! Den får dansk præmiere d. 28.12. og jeg skal helt sikkert ind og se den sammen med Klara.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Bedste børnebog ever?

Skriv et svar til julesrules Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.