Begynderlæsning og højtlæsning

For noget tid siden var jeg inde på Carlsen til et møde om begynderlæsning og højtlæsning. Det var meget inspirerende og dejlig fag-nørdet a la hvorfor betyder forsiden og størrelsen på en bog så meget og mangler vi flere titler om salt og peber?

For endnu længere tid siden, spurgte Natascha mig, om jeg gad lave en liste over gode titler til hendes datter på 6 år, som skal i gang med at læse selv så småt, og som hurtigt går død i højtlæsning. For endnu længere siden lavede vi, og når jeg skriver vi, så mener jeg mig og alle de børnebibliotekarer jeg bad om hjælp via facebook, en lang liste med gode titler til Nataschas pige på 10 år, og den blev meget populær.

Så det gider jeg godt, og her kommer langt om længe den liste. Jeg har igen fået hjælp af flere af de dygtige børnebibliotekarer i mit netværk, rundt om i landet. Listen vil ikke være alfabetiseret, jeg vil hellere bruge tid på at skrive lidt om, hvad hver bog handler om.

Vi tager udgangspunkt i Nataschas 6 årige, som:

• ikke er til eventyr/fantasy
• er meget piget
• er optaget af samfundet
• ikke er en læsehest (endnu)
• nemt mister koncentrationen ved højtlæsning
• en jordbunden type

Generelt med den type 6 årige, vil jeg anbefale at man fortsætter med at læse billedbøger højt. Det er bare nemmere at lade sig opsluge og indfange af en god højtlæsning, hvis der er billeder med. Jeg læser stadig billedbøger højt for Klara, og hun fylder 10 lige om lidt. Hun er altid glad for en billedbog, sammen med Agnes. Der findes også gode højtlæsnings- og begynderlæsnings bøger med billeder i, og de sidste par år er der kommet flere og flere titler hvor billederne er en del af det der skal læses, på lige fod med teksten. Det kunne Klara i hvert fald godt lide, da hun gik i 0. og 1. kl. og var begynderlæser.

Højtlæsning:

Andreas Bræstrup Kirstein: “Blæsevejr med miljøet”? Den er selvfølgelig for svær at læse selv, men indholdet er samfundsrelevant og bogen er i øvrigt god.

“Stille Pernille”, af Lise Männikkö. Pernilles mund taler KUN derhjemme. I skolen er den så stille, at ingen lægger mærke til hende. Heller ikke Bob som hiver og skubber og som alle pigerne er vilde med. Også Pernille!

“Nellys hemmeligheder” af Nina Matthis, Nelly er 8 år. Hun går i anden klasse. I dagbogen skriver hun hemmelige og vigtige ting. Hun skriver om Kalle Nordberg som hun er forelsket i, om vikaren Gorillaen og om meget andet

“Det lille hus på prærien” af Laura Ingalls Wilder og den efterfølgende serie om datteren Rose. En oplagt serie at læse højt. Der er både realisme, samfund og pigeliv i.

“Anne fra Grønnebakken” – serien, af L. M. Montgomery. Pigeliv, samfund, gamle dage. Den er god. Måske skal man være lidt ældre end 6 år?

Josefine Ottesens Roselil-bøger – de er meget lyserøde og pigede, men er selvfølgelig eventyragtige. Måske kan det pigede univers kompensere for eventyret.

“Siki og Lillemor” – den første i en serie af Moni Nilsson-Brännström. Svenske Tsatsiki-Tsatsiki Johanson på syv år er alene med sin mor. Skolestarten betyder store forandringer i hans liv. Da skoleåret slutter, rejser han og Lillemor til Grækenland for at finde Far Blækspruttefisker.

“Kaskelotternes sang”, af Bent Haller. Måske? Gennem kaskelothvalungen Tangøje opleves kaskelothvalernes sammenhold, deres kamp for at overleve i en havverden, der bliver fattigere og fattigere på føde, og hvor mange farer truer dem, menneskets skånselsløse nedslagtning af hvalerne, dumpning af giftaffald samt den tiltagende forurening. Den er barsk og den rørte mig dybt, da jeg var barn. Men for en pige med samfundssind er den måske lige i øjet?

“Karla Katrine Karlsson” af Mecka Lind. Karla er syv år og bor alene med sin mor. For at de andre børn skal høre på hende, finder hun på løgnehistorier. Det kommer der nogle forunderlige og sjove episoder ud af. God til højtlæsning.

“Lars Løve”-serien, af Hans Hansen. Krammedyret Lars-Løve oplever mange sjove og lidt farlige ting sammen med pigen Boel og hendes familie. Blandt andet er de i cirkus og på besøg på rideskolen

“Viola fra Frugtparken”, af Helle B. F. Nielsen. 6 årige Viola skal flytte, og hun bliver storesøster til en lille skrålhals, men hun er foretagsom og fuld af gåpåmod og finder hurtigt nye venner.

“Svømmehalskrisen”, af Ann Caroline Håkans. En ny serie der hedder Mit livsfarlige liv, om pigen Juni. Juni er en helt almindelig pige der lige er begyndt i 2. klasse. Lige fra starten er 2. klasse et mareridt for Juni, for i 2. klasse skal man nemlig have svømning, og Juni kan ikke svømme.

Anja Hitz‘ skønne serie om Mig og min papfamilie, der bliver til stjernefamilie. Den 11 årige Rose er enebarn og hendes forældre er blevet skilt. Rose bor skiftevis hos den ene og den anden. En fredelig skilsmisse. Roses mor får en ny kæreste og med ham følger 5 børn, som vender op og ned på Roses gamle verden.

Ronja Røverdatter, af Astrid Lindgren. Måske lidt for eventyrlig, men alligevel – det er da pigeliv!

“Balladehistorier” af Iben Krogsdal. I ti selvstændige historier beretter forfatterens alter ego Mimi om sine meriter. Om madpakker i klædeskabet, om børnelokkere, om ål i badekarret og om et glas Nutella, der forsvandt.

“Børste” af Annette Bjergfeldt. De er sjove! Den vilde pige Børste savner en ven. Da drengen Ludvig med de karrygyldne øjne flytter ind finder Børste endelig en legekammerat, der også elsker at klatre og gå på opdagelse.

Pelle Haleløs-serien af Gösta Knutsson. Det er jo dyr, så lidt fantasi, men den plejer at være god til de små piger og hvis man har samfundssind, er der masser af uretfærdighed man kan harmes over og tale om. Bare tænk på Mons, den luskebuks!

Tudemarie-serien, af Maria Andersen. Pige univers, gamle dage, masser af social realisme!

Tonje glimmerdal, af Maria Parr. Tonje er en krudtugle, og det eneste barn i Glimmerdalen. Men det gør ikke så meget, når man er bedsteven med Gunnvald, der spiller violin så dalen fyldes af Mirakelmusik. Men Gunnvald har en hemmelighed, og det er kun Tonje der ikke ved hvad det er.

Kulla Gulla-serien, af Martha Sundwall-Bergström. Mere social realisme og gamle dage. Som 7-årig bortauktioneres en forældreløs pige til en gård, hvor hun må klare husførelse og pasning af 5 små børn.

Begynderlæsning:

K for Klara serien af Line Kyed Knudsen. Klara og Rose er hjerteveninder. Men en dag starter der en ny pige i klassen. Vil Rose nu ikke være hjerteveninde med Klara længere?

Frøken Fine serien af Katrine Marie Guldager. Er en del af serien Carlsens Stribede, som er gode begynderlæsningsbøger. Handler om Fine og hendes veninder og deres hverdag.

Bøgerne om Ignora, af Katrine Marie Guldager. Nogen af de første Klara læste og var rigtig glad for. Og de er lige kommet i en lækker samlet hardback udgave. Der er mange om frøken Ignora, og de behandler vidt forskellige emner.

Heksebogen, af Jan Kjær. Ja, jeg ved den er lidt magisk. Men den er virkelig god, og spændende og endnu en af de første som Klara virkelig slugte. Den handler om Mia, som opdager hun er en heks. Men er hun ond eller god? Der er rigtig mange billeder i den og de skal læses på lige fod med teksten. Det kan jeg godt lide. Det kunne Klara også.

Ellers med hensyn til begynderlæsning, så anbefaler jeg altid, at man tager barnet med ned på biblioteket og lader det vælge selv. Det er lysten der driver det værk, og den kan virkelig nemt kvæles med krav. Lad barnet vælge efter interesser og efter om det synes forsiden er pæn/spændende/klam nok. Og ti stille, mor. Det er ikke dig, der skal læse bogen. Lad barnet vælge selv. Og når man er begynderlæser, så er Anders And blade også god læsning, og tegneserier. Og er barnet typen der er mere til realisme og samfund, så prøv fagbøgerne. Der findes bøger om alle mulige og umulige emner. Katte, slanger, heste, pindsvin, guld, penge, kongehuset, salt og meget mere.