Efter halvandet års dating indser du, at det eneste krav du efterhånden har til en mand er, at han kan finde ud af at svare på en fucking messengerbesked indenfor et døgn. Det eneste du virkelig vil have, er hans opmærksomhed. Hans tid, hans interesse. Hans blik, hans øre og også hans svar. Åh den berusende lykke ved en mand der rent faktisk svarer! Han har hørt dig, måske endda set dig, og han prioriterer sin tid og vil gerne svare dig. Sikken en fest. Det næste naturlige skridt bliver, at han ikke aflyser aftaler. For nogen er dette måske almindelig høflighed, men ikke i den verden hvor du dater. Nej nej. I den verden er der spørgsmålstegn ved alting, indtil det rent faktisk finder sted. Alle aftaler er bare et Måske, et Hvis der ikke kommer et bedre tilbud, et Hvis jeg lige synes jeg har lyst den dag. Du tager intet for givet, du forventer en aflysning fra alle, lige op til det punkt hvor I rent fysisk befinder jer overfor hinanden.
Selvfølgelig har han travlt, det ved du, det har han hele tiden haft. Det er også noget af det du godt kan li ved ham jo. Han laver ting, han vil ting, han har sit eget liv og du er ikke ansvarlig for hans lykke. Og den første date varer tre dage – på hans initiativ, så han kan jo godt give dig sin tid, hvis han vil. Når han vil. Hvis han vil. Den næste date varer to dage. Den tredje kun en. Den fjerde bliver aflyst og den femte varer kun en dag. Du begynder at blive træt af ham. Han svarer ikke. Du bliver irriteret over, at han sagde det var hyggeligt at du skriver, når han tydeligvis synes det er for meget. Så lader du være. Men bliver også irriteret over det. Hvorfor skal du ændre dig selv, hvorfor skal du lade som om, spille det spil, lægge de bånd på? Hvorfor er opmærksomhed et turn on for dig og et turn off for mænd? Hvorfor vil de behandles uhøfligt og ignoreres? Du forstår det ikke. Du bliver stædig og ked af det og vred og irriteret. Det får dig ikke til at fylde mindre. Du overvejer at droppe mænd helt. Du overvejer at ringe til din psykolog. Du overvejer at gå i seng og sove, til det hele bare holder op. Du overvejer at blive lesbisk, eller at vandre på Caminoen og lægge verden bag dig. Du overvejer at flytte til en hvilken som helst midtvestlig nordamerikansk by, hvor du uden tvivl vil blive opfattet som både eksotisk og interessant og modtage en masse opmærksomhed og blive friet til adskillige gange, jf. anekdotisk evidens og samtlige amerikanske romantiske komedier nogensinde. Du kommer i tanke om, at du har børn.
Du googler BHS – broken heart syndrome – og har det lidt godt med, at du i det mindste ikke kommer til at lide af organsvigt, som følge af at lægge bånd på sig selv et helt liv.
Åh guuuud, hvor jeg kender det! Datingjungle, gryden SKAL holdes i kog på skrift, ellers dør jeg også i det? Alt for mange mænd, der ikke svarer tilbage på ens interesse! Date på 3 dage ? Sådan??
Men lur mig om, jeg ikke dater videre i 2017
Den må da for fanden være der et sted, det der vi alle jagter?
Kære Julie, endnu engang tak fordi du deler. At tænke sig, at yndlings-bibliotekarbloggen (der faktisk har udraderet de andre fra bloglisten), nu også er blevet der, hvor jeg ikke føler mig så alene i min igangværende separation. Tak.
Og beslutter du dig en dag for den Camino-vandring, så gør jeg dig gerne selskab. Nogen andre må passe børnene imens.
Har du prøvet at date ude i provinsen? Herude er de desperate.
.. men til gengæld dræbende uintelligente at høre på. I min begrænsede erfaring (det med aftalerne kniber det til gengæld stadig med men jeg tror det er af andre årsager. Som at det kræver et minimum af hjerneaktivitet)
Kæft, hvor blev jeg glad for mit ægteskab da jeg læste din (morsomme) beskrivelse. 😉 Ved godt at det overhovedet ikke er morsomt i virkeligheden. Det kan koges ned til det sædvanlige “mænd er mærkelige”, men vi vil jo helst ikke leve uden dem alligevel. Held og lykke til dig. 🙂
“Never make someone a priority when all you are to them is an option”
Maya Angelou
<3 så fin kommentar Anna!
Nåmn, så tror jeg, jeg bliver ved med at lade være med det der online dating. Eller bare dating. Er desillusioneret. Cirka 80 % af de mænd, der bager på mig, har i forvejen en kæreste eller kone – og de er ikke i åbent forhold. Armen så skrid dog.
Til foråret, Julie, udfordrer jeg dig med noget dare-dating ude i virkeligheden – hvis jeg altså ikke fuldstændig har afskrevet mænd i mellemtiden.
Tro mig, jeg har også haft min andel af henvendelser fra mænd i forhold. Super desillusionerende.
Det er utroligt. Får mig også til at føle mig vanvittigt naiv af og til.
Og ja til dare-dating. Måske går vi ud? Og er wingmen?
Ja, vi gør det! Når alting begynder at spire og gro.
Det er altså kun dig, der kan få datinghelvedet (nej, jeg har aldrig prøvet det, men det lyder aldrig sådan fristende… og jeg er jo heldigvis optaget) til at lyde så morsomt.
Sidder og fniser heftigt mens ungerne ruller med øjnene. Jeg håber du får et meget sjovere datingår, hvor det er dig og dating-veninderne der vælger til og fra!