" (…) hvordan kan man bede en kvinde, der har biologiske byrder, helt forskellige fra mine, om at arbejde???"
citat; saudi arabisk mand, DR2, d. 27.2.06. kl. 22.20
Nej, hvor lo vi meget af det i går. Biologiske Byrder. Det er da det bedste begreb EVER! Jeg ved godt, at beduinen dér sikkert mente, at en kvindes biologiske byrder består i lavere intelligens og den slags, men hvis han i ramme alvor mener den slags, så modbeviser han jo sådan set allerede der sig selv. Hvis han tænker sådan, så er det da ham, der er uintelligent.
Nå, men jeg vælger at fokusere på alle de andre ting, man kan dække ind under begrebet Biologiske Byrder. Hormoner, menstruation, graviditeter, børnefødsler, latterligt placerede fedtdepoter, over-emotionelle reaktions mønstre. Den slags.
"undskyld Chef, men jeg kan ikke komme på arbejde i dag. Jeg ligger lige og slås med nogle af mine biologiske byrder."
Faktisk kan man også godt bruge den som undskyldning, hvis man er en mand. Ufrivillig rejsning, for tidlig sædafgang, (okay, jeg skal nok få nogle freaky google søgninger efter det her indlæg…) manglende evne til at se ting der ikke ligger ret for, aka tunnel-syn, "jeg er perfekt"-syndromet og "jeg tænker med … noget andet end mit hovede". Dét kan man da kalde en biologisk byrde.
Genialt udtryk! Du har ret, det kan bruges til rigtig mange dårlige undskyldninger!
hmm… må man mon godt omtale sine børn som “biologiske byrder”?
Biologiske bylder? Dem kender jeg godt.
Hmm, den er god. Kan være man skulle afprøve den i praksis 🙂
Mon også han synes det er synd for konen at arbejde i hjemmet pga de der biologiske byrder?? Eller…hans middagsmad tæller måske ikke helt i det regnskab.
Børn kan vist godt være bilogiske byrder – også hvis de er adopterede eller af pap. Og Lone – hvis man bor sammen med ham der, og laver hans aftensmad, så er det HAM der ER den biologiske byrde!
Skønt udtryk – jeg tror jeg vil afprøve det på Jan en dag.
Endnu engang tillykke med jobbet og Stoffers speciale færdiggørelse. Er du kommet tættere på at finde et sted du kan/vil bo??
Knus Katja