Nu med kæreste

Altså, er det bare mig, eller er det svært at vænne sig til at have en kæreste der er til stede i dagligdagen igen?

Det er jo dejligt og så videre, men nogen ting er altså også nemmere når man er hersker suverænt i hjemmet. Al det her beboer demokrati og kompromissøgen – det tager tid. Og Klara er mindre grænsesøgende, når jeg er alene med hende, synes jeg. Vi har nok fået slebet de værste kanter af, over de sidste mdr. og nu starter hun så en del af sine grænsesøgnings konflikter forfra, med sin far. Hvor jeg lidt synes, at hende og jeg alene, var nået der til, hvor jeg sender hende et blik, og så ved hun godt jeg mener det, og så kan det ikke betale sig med mere ballade. Lige nu.

I dag fejrede vi den nyvundne frihed med en afslapperdag. Jeg kørte Klara i vuggestue, mens stoffer sov længe for første gang i mdr. og så kom jeg tilbage med avis, morgenbrød, juice og hele svineriet. OGSÅ pålægschokolade. Selv om, jeg ved en fejl kom til at købe det lyse… er nok bare blevet så vant til, i en situation med valgmuligheder, at tænke; jeg tager sq den med pigefarven. Og nu er den med den røde stribe jo lys chokolade. Damn it.

I morgen skal jeg ud og træne med maya og fredag tager vi på weekend tur til Vordingborg. Glæder mig rigtig meget til en weekend dernede, med stoffers bror, hans kæreste og lillekusinen. Ingen stress, ingen snak om specialer – bare afslapning.

Og ellers har jeg sat gang i alle de unævnelige ting. Får ejendomsmægler på besøg mandag, til ny vurdering af penthousen. Og har truffet aftale om fremvisning af lejlighed i Helsinge, den dag jeg alligevel skal derop og skrive under på ansættelseskontrakt osv. 84 m2, 3 store værelser og spisekøkken. Vaskesøjle. Egen terasse og nedgang til have. Lejligheden ligger i stuen, i et hus, med to andre lejligheder ovenpå, som i følge mægler sjældent benytter haven. At dømme ud fra gardinerne i vinduerne, som man kan se på salgsopstillingen, så er det en gammel dame, der bor oven på. Dvs ingen vilde teknofester. Det skulle da i hvert fald være en underlig gammel dame så… Og for al denne herlighed; 1.6!

Ja, jeg ved godt man kan få huse for det andre steder, men når man nu åbenbart kun kan få job i nordsjælland, så må man tilpasse sig. Ved bare ikke, hvordan Helsinge ligger i forhold til Gilleleje, om det er nemt at pendle det stykke osv. Men stoffer og klara tager med, den dag jeg skal derop, og så kører vi rundt og ser på området.

Er det ikke lidt svært at fatte, at der nu endelig SKER noget? Og er det ikke typisk, at jeg nu pludselig frygter det? Har ønsket forandring i årevis og nu hvor den er mulig og faktisk også nærmest uundgåelig, så bliver jeg sådan helt; jamen amager er da også såååå deeejlig, og alle vores venner så tæææt på, og min søøøøster og vor herre bevares. Jeg er jo umulig.