Bombe-bureaukrati…

Så er det man VED, man er offentlig ansat! Har netop modtaget en mail i min arbejdsindbakke, om hvordan vi her på stedet skal forholde os, hvis vi modtager en bombetrussel. Og jeg citerer, med egne kommentarer i paranteser:

"Instruks ved bombetrusler

Modtager du en telefonisk bombetrussel mod biblioteket, skal du gøre følgende:

• forsøg at bevare roen (den bibliotekariske løftede pegefinger – helt klassisk! Schyyys! Ro på læsesalen!)
• stil spørgsmål til personen, der ringer – gerne mange (undskyld, hvad sagde du titlen var?)
• forsøg at få "overtaget" i samtalen (ja, det er mit bibliotek – hvis du ikke overholder reglerne, så er det ud!)
• udfyld skemaet "modtagelse af bombetrussel" – gerne under samtalen
• det er specielt vigtigt at få at vide,
  a. hvor er "bomben" placeret
  b. hvornår sprænger den
• udfyld også skemaet "bombetrussel – signalementsblanket" – så snart som muligt

orienter straks nærmeste leder – eller hvis du ikke kan få fat på en leder – ring til politiet og aftal evakuering."

Godt så. Læg især mærke til punkt 4 og 6 – hvor er det typisk at vi skal udfylde formularer og tage notater og referat. "signalementsblanket" – come on?? Skal jeg så bede bombemanden vente i telefonen, mens jeg henter formular dp486 og den såkaldte signalementsblanket ude i kontorforsyningen??

Det næste bliver vel at der også skal nedsættes et udvalg som skal drøfte opkaldet, før vi stemmer om, om vi skal ringe til politiet? Havde man været privat-ansat et sted, så er jeg sikker på at der var gået total Claude Van Damme i den. Så så man lige mig klippe den røde ledning over, med sveden dryppende ned på hornbrillerne…

Og hvem ved deres fulde fem ville også bombe et offentligt bibliotek? Det er jo for fanden her de har gratis internetadgang, når de skal ind og læse på nettet om, hvordan man fremstiller de der bomber! Jesus…