Først brunchen. Det var hyggeligt som sædvanligt. Jeg kom dog ca. 45 min. for sent, fordi jeg troede det var 11.30 og det var 11.00 så de andre var næsten færdige med at spise. Der var dog heldigvis masser af chokolade kage tilbage. Desværre turde jeg kun spise et enkelt stykke, for Klara og jeg havde jo lige været ved lægen og jeg begik den fejl at veje mig selv, før hun blev vaccineret. Jeg har faktisk taget lidt på igen, siden fødslen. Jeg havde jo ellers tabt det hele og et par kg. mere! …Vi hygger os lidt for meget herhjemme, tror jeg, og jeg har haft lidt for stor tillid til, at amningen ville hjælpe mig. Klara havde også taget på – hun vejer nu 7.3 kg. Det er da meget flot og også beroligende, når hun nu har spist så anderledes end hun plejede.
Nå, men jeg fik faktisk ikke snakket med så mange til den brunch. Jeg var træt og svedig, og egentlig skide sur og ked af det, fordi jeg havde mødt en drage i metroen på vej derhen.
ja, en skide sur møg kontrollør af en drage. Sådan en af de der magtsyge usle kællinger, der i DEN grad trænger til en sømand, hvis I ved, hvad jeg mener…
(ja, vi kan godt argumentere for, at hun bare gjorde sit job, men jeg er ikke åben for det synspunkt endnu… jeg syder stadig!)
Anyway. jeg skulle med metroen fra amagerbro st. og her virkede kortklippe automaten ikke. Klara skreg og i samme øjeblik kom mit tog, så jeg sprang på og regnede med at kunne forklare kontrollanten mit problem og evt. få klippet kortet ombord.
Ofte kommer der jo ingen og kontrollerer, men det gjorde der naturligvis den dag! jeg sagde det så som det var; at deres maskine ikke virkede, så jeg kunne jo ikke klippe. Så kom det gyldne svar:
"det er jo sådan set dit problem" sagde mokken!!!
Hurra for god kundeservice! Det var da virkelig et pragtfuldt svar! HVORDAN kan det være mit problem at deres maskiner ikke virker??
Skulle jeg have haft en skruetrækker med, åbnet maskinen og prøvet at reparere den? Så var da der vist først faldet brænde ned…
"så kunne du jo have klippet et andet sted" sagde hun så. HVOR???? spørger jeg så? Jeg har aldrig set andet end den ene automat! Så skulle jeg være stået af elevatoren på mellemetagen og have købt en billet dér.
okay. for det første har jeg aldrig småpenge på mig. jeg er barn af dankortalderen. for det andet, er det selvmord at stå af på mellemetagen i metroen med en barnevogn. Så er man bare fanget! man kan stå der og se 4-5 elevatorer køre forbi en, fulde af folk der hverken er gangbesværede, handicappede eller har barnevogne eller cykler med.
Det mente kontrolløren heller ikke var deres problem. "det er jo kunderne der gør det mod hinanden" som hun sagde.
Okay, svarede jeg så, så der er altså intet af det der foregår på metrostationerne, der er metro selskabets ansvar? Det er jo det samme svar de kom med, da de der to unge mænd styrtede i døden fra rulletrapperne. Det var et hændeligt uheld – ikke deres ansvar! Lortefirma! Hvad skete der med Kunden Har Altid Ret???
Som I måske kan fornemme føler jeg mig meget uretfærdigt behandlet. jeg var lige ved at tude af arrigskab, men klara skreg også, så det ville næsten have været for meget, hvis vi begge gik i selvsving.
Jeg har tænkt mig at skrive et skarpt formuleret brev til metro selskabet. ikke over de 500 kr. jeg skal af med i bøde, for ja, jeg tog jo toget uden at stemple… men over, at den der dame kunne slippe afsted med at sige at det er MIT problem, at deres maskiner ikke virker. det kan det sgu da aldrig være!
Da jeg så skulle hjem igen, var der intet der virkede i den lorte metro, så jeg måtte stå af på christianshavn og gå resten af vejen.
Nå. Men jeg skal pakke. vi skal til falster i weekenden. så kan jeg måske køle lidt ned… 🙂
kh julie
-
Sker der noget?
december 2024 M Ti O To F L S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 -
Seneste indlæg
-
-
-
Blogroll
-
Tags
- anmeldelser
- apokalypser
- app
- bibliotekar
- billedbøger
- blær
- bolig
- bøger
- børn
- Design
- drøm
- ebog
- en god sag
- fagsnak
- ferie
- Fest
- film
- gadget
- Give away
- Haven
- humor
- hverdag
- jesus
- jul
- kedsomhed
- koncerter
- krea
- kunst
- leg
- mad
- mode
- musik
- natur
- nuttethed
- nøgne mænd
- rejse
- reklame
- rod
- skilsmisse
- store ord
- surt
- teknik
- udstyr
- underholdning
- vampyrer
Følg med via Bloglovin´
Hvad skrev jeg hvornår?
Meta