Så er den store dag oprundet – nej, desværre ikke mit bryllup, men min gode veninde Ninas 🙂 Det næst bedste 🙂
Jeg er helt klar. Nyt tøj, nyt hår, ren hud, ingen hår på benene, kørelejlighed, gaver, – ALT er i orden.
Eneste grus i festmaskineriet er den lille stakkels klara. Jeg er mere og mere overbevist om, at det er tand som driller. Hun kan sidde og hygge sig på gulvet og lege og pludselig hyler hun op og stikker en finger i munden. Hun savler som en gal, kan ikke finde ro til at sove, vil ikke spise ret meget og – arrrgggg – vil ikke brystet!
Jeg har ikke før oplevet at hun sådan afviste brystet. I går måtte hun sove uden!! Men hun kunne jo godt – det tog bare længere tid for hende at finde ro. Først da stoffer gik ind i stedet for mig, lykkedes det. Hun har nok været frustreret over at jeg kom med madkasserne og hun ikke kunne få dem.
Så sov hun, godt nok noget uroligt. Kl. 02 vågnede hun med et skrig og havde vist ret ondt, men hun sov da igen til kl 5. Dér ville hun så endelig gerne amme. Pyha. Aftenen før blev jeg nødt til at malke ud, for det spændte sådan og jeg vil ikke have at mælken forsvinder – nu er vi jo heller ikke hjemme i aften (pga bryllup) så dér får hun heller ikke ammet. Det var for øvrigt enormt fascinerende at malke ud. Jeg droppede den vildt irriterende håndpumpe og gjorde det med hænderne og ned i en kop og det gik over al forventning! Fik faktisk 150 ml ud – det er ca 120 ml mere end jeg nogensinde har kunnet få ud med den latterlige pumpe 🙂
Al den mælk drak hun så her til formiddag, da hun stadig ikke ville amme. Men en køleskabskold flaske ville hun gerne ligge og gnaske på – det har jeg heller aldrig oplevet før. Hun faldt næsten i søvn på mit skød med flasken! Og det er barnet der aldrig før har taget en flaske. Meget sært, så anderledes de bliver når de har det skidt.
Men så kan jeg da malke noget mere ud, som hun kan få i aften, når jeg ikke er her.
KL 13 kommer min søster – barnepigen. Og kl 13.45 bliver vi afhentet af søde caroline med bilen 🙂 Så om ikke så længe skal jeg til at bade og sætte hår osv – glæææder mig så meget!