Ja, så er William pakket væk for denne gang 🙂 Tanken om flere børn kom, så og tabte stort!
Efter at have haft en Klara i supergodt humør og med den gode sovestil i to uger, så er vi nu tilbage til det vi kender bedst. Waaahh, wahhh og wahh! I går aftes gad hun jo som beskrevet ikke lige sove, så efter mit indlæg 23.48 – eller hvornår det nu var – så gik vi alle tre i seng og hun fik lov at falde i søvn ved mit bryst og jeg blev liggende. Alligevel vågnede hun flere gange og moslede rundt som en anden olympisk svømmer, så omkring kl. 02 tror jeg det var, satte jeg mig op og vuggede hende lidt i armene. Så faldt pigebarnet gudhjælpemig i søvn af det!
Over i sin egen seng røg hun – og så vågnede hun naturligvis, men så var jeg blevet stædig og holdt en hånd på hendes mave og vuggede vuggen til hun faldt i søvn igen. Enten skete det ret hurtigt, eller også sov jeg selv, mens jeg sad der… har mistet al fornemmelse for tid.
Hele dagen i dag har hun været sur og vrissen og pylret og gad bare ikke noget. Selv den daglige gåtur var på tværs af hendes univers, for hun skreg hele vejen, og faldt først i søvn af udmattelse, da vi var ved at nå hjem igen. Og her til aften havde vi præcis samme show som i går, bortset fra at hun ikke er vågnet igen – endnu – efter hun blev lagt for 3. gang. Jeg håber virkelig det bare er den smule forkølelse, eller måske et tigerspring – er hun ikke snart 19 uger??
Så jeg var ærligt talt godt slidt og muggen i morges, og fik lige bidt hovedet af stoffer da han (lidt dumt) spurgte, hvorfor jeg var så sur… hvorfor tror du, sherlock?? Vi er faktisk nogen der lever et helt liv om natten, mens du ligger og basker med armene, præcis som din datter, i søvne! Og jeg taler ikke om noget hemmeligt super-helte-liv. Heller ikke om et liv som det med den der prinsesse der dansede 12 par sko i stykker hver nat… det er liige en tand mere kedeligt end som så!
Og det der så endelig tog livet af Tanken William, var da jeg lige læste lidt inde på september og oktober siderne. Og det, kombineret med Klaras dårlige humør, mindede mig bare alt for tydeligt om de første 3-4 mdr. og skrigeriet, natteroderiet, usikkerheden omkring det hele, usikkerheden omkring mælkemængde, amning, kolik – hele balladen. Pludselig blev jeg bare helt tilfreds med min "store" pige og så igen helt klart, hvor anstrengende det ville være med et barn mere inden for de næste fem år.
Så selv om jeg godt ved, at William jo ville have været en lille, stille, let engel, så er han pakket på hylden ind til videre, og han har kun sin storesøster in spe at takke for det! Ikke flere børn før jeg har kummefryser, vaskesøjle, NORMAL bil og en datter der er stor nok til at skifte ble og underholde sin lillebror!
Jeg kom også til at savne mit arbejde i dag. Jeg ringede til dem for at sige ja tak til indbydelsen til julefrokost, og så var der optaget. Så fik jeg rent faktisk tårer i øjnene, ved tanken om, hvor hyggeligt det er, at sidde der i udlånet og tale i telefon og overraske dem der ringer glædeligt, ved at kunne oplyse, at jo jo – billetter til børnebibliotekets arrangementer er altid gratis!! Hvor mange skal I bruge? Og så sidder man der, og hyggesnakker med de unger der bruger biblo som varmestue, og man får lige læst de nye billedbøger, inden man laver en lille sød udstilling med dem og noget jule-noget. Mit vikariat bliver slået op igen nu, men fra d. 01.01.04. Og helt ærligt – selv om de er vilde med mig, hvor store er chancerne så for at en offentlig instans, der jo altid skal spare, ansætter en der først kan starte ca. 5 mdr. efter? Min orlov slutter først 25.05.04. Der er jo masser af andre at tage af. Hende der har vikarieret for mig i 6 mdr. nu f.eks….
Jeg vil bare så gerne have et job igen…
kh julie
