Dagens begiveheder

Lejligheder i Vanløse. JO, altså, den der på den meget trafikerede vej er helt ude af billedet. Det var den sådan set i det øjeblik vi parkerede foran den og hørte kl. 16.30 trafikken og så det afskallede puds på murene og den grimme slidte træfordør. Og de klamme gips plader på væggene i entreen. Og siden – det billige lamel parket, de ridsede døre, tovværket sat op som stuk-kanter, det overfyldte meget lidt hyggelige køkken. Og den lille bitte kedelige fælleshave. Jeg må sige, det så væsentlig bedre ud på billederne end i virkeligheden. Vi kunne simpelthen ikke se os selv bo der.

Det røde der i mod, som så lidt kedeligt ud på billederne, var meget federe i virkeligheden. Enormt hyggeligt, god stemning, rigtig dejligt lysindfald. Lidt slidt, men ikke mere end noget maling og lidt sliberi på karmene kan klare. DEJLIG egen have, rigeligt stor nu og her. Enormt sjælfuldt og rart sted. Vi følte os hjemme. Ikke specielt meget støj at høre fra Jyllingevej, den er langt nok væk. S-toget kunne man dårligt nok høre – indenfor kunne man overhovede ikke høre nogen af delene. Så det går vi videre med. Har fået ejendomsmægler eks til at gennemgå tilstandsrapport og salgsopstilling her til aften og han sagde 10-4, så nu tager vi ud og ser på det i weekeden, sammen med ham. Og i morgen ringer jeg til banken og til mægleren igen. Er spændt, men vil ikke håbe for meget, for måske har vi ikke råd alligevel, eller måske bliver det købt for næsen af os, eller måske falder himlen ned om ørerne på mig.

Skal jo også lige have solgt den her, og er faktisk allerede lidt stresset over alle de ting man skal tage sig af og have ansvaret for. Hvorfor var det lige, at jeg valgte sådan en kæreste som ikke har styr på den slags? Hvor tankeløst af mig, at fokusere så ensidigt på sjov og ballade og en god krop. Efter et helt liv med bankmand far og ejendomsmægler eks, skal jeg nu selv styre det hele. Er både skidt, men også ret godt – det ved jeg godt. Jeg ender med at blive total klog. One of these days.