Ja.
Og ellers har vi holdt fødselsdag for Agnes siden fredag morgen. Alt er gået godt, hun er glad og enormt stor og har moret sig og fået gode gaver. Jeg har spist HVIDT BRØD og BRUNSVIGER – som Kristoffer bagte, på niveau med en fynbo. Han er dygtig. Og jeg har også spist oksemørbrad fra min kollegas ko, der hed Cuvette og var smaddersød. Jeg kan også en pudsig anekdote om Cuvette. Så på den måde, var hun meget en giraf. Og jeg åd hende.
Her kommer nogle dårligt belyste vinter iPhonefotos, der måske, måske ikke, siger mere end tusinde ord.
Her er hun lige stået op, som seksårig. Hun er meget overbærende med mig, men gider ikke fotograferes.
Her er hendes ambitiøse og lidt skøre morfar kommet med fire store pakker. En fuldt udstyret værktøjskasse, der bl.a. indeholder min oldefars håndboremaskine, og hans vinkelsskruer, fra guldsmedearbejdet. Og en kasse med diverse byggematerialer, en kasse med nogle klodser der bliver til et fort og en kasse med maling. Det er dejligt at hendes kreagen bliver taget alvorligt, inspireret og fodret. Samme aften sad begge børn og sømmede og skruede ved spisebordet… mens jeg bed mig i tungen og ikke sagde noget. Det er alligevel genbrug… og der skete jo ikke noget.
Her er bagværket. Og bagefter er der et billede af Agnes og de tre musketerer. Hun har de der rigtig gode drengevenner, og hun skal i klasse med den ene af dem og jeg håber virkelig det kan holde så mange år som muligt endnu. Drengevenner er sundt.
Og her ser vi de 11 skøreste væsner i Vanløse. På vej på skattejagt. Og videre ud i livet.
