Ja okay – til at starte med var hun ikke så dejlig. Hun vågnede nemlig hver halvanden time hele natten til fredag, så jeg var ikke mange sure sild værd, fredag morgen. Håber det bare er et appetitspring – ellers må vi altså få lært det barn at tage en flaske, så hun kan få noget vælling.
Men så kl 10 kom Nina, Eriksmor, og vi valgte at gå hele vejen til frederiksberg i det "dejlige" vejr… Jeg kan nu godt lide at gå, især når man skal nogen steder hen. Så har det ligesom et mål. Det tog 5 kvarter i behageligt tempo, men så nåede jeg også frem uden nogen ubehagelige oplevelser, og var helt klar til at være social :-))
Og det var bare rigtig rigtig hyggeligt! Det er jo klart – når jeg nu fik taget mig sammen til at tale med folk og ikke være genert – det højner jo ligesom hygge niveauet betragteligt! Jeg synes i hvert fald jeg fik snakket godt med folk. Men det er også lidt sært, for mange af dem føler nok de kender mig ret godt, når nu de følger med her i dagbogen, hvor jeg jo ikke kender dem helt så godt 🙂 Det gør nu ikke noget… jeg har jo ingen hemmeligheder 🙂
Chokoladekagen gjorde det dog nødvendigt at jeg også gik hjem igen, så det er i alt 2,5 times gåen i dag. Er ret stolt af den præstation, især i betragtning af den nattesøvn jeg ikke havde fået på forhånd!
Ventede sammen med Sanne og fik lige sagt hej til Thomas og familiebilen. Så gik jeg ellers hjemad. Klara sov i det øjeblik posen blev lagt i vognen, for hun havde været vågen under hele cafemødet – 4 timer! Hun havde alt for travlt med at grine og smile og kigge på det hele, til at ligge og sove. Det kan man jo gøre når man bliver gammel!
Så hun sov, og jeg havde fred og ro (så meget fred og ro der nu er, når man går fra søerne, over Rådhuspladsen, forbi Tivoli, over Langebro, hen ad Amager Boulevard og ned af Amagerbrogade…) til at gå og tænke og blive helt helt lykkelig og glad 🙂
Jeg troede ellers aldrig jeg ville komme forbi Tivoli, for der var netop kommet 5 busser med tyske turister der skulle i jule-tivoli. De fyldte bare hele fortovet – lige indtil de fik øje på mig! Er tyskere bare høfligere, eller hvad?? Det lød bare fra ALLE de ældre mænd, hele vejen hen langs Tivoli, aufpassen, achtung, zurück, vorsicht, kind mit mutter!!! Og så gik de alle sammen ind til siden og stod og smilede så meget, at jeg ikke kunne andet end at smile igen, og gå med unormalt rank ryg hele vejen hen langs dem – som var de en eller anden form for æresparade :-)) Det er altså første gang jeg har oplevet en så markant forsamling af pensionister ligefrem SMILE fordi de skal træde tilside for vognen…
Lige da vi nåede til Amagercenteret vågnede Klara og begyndte at brøle (hun havde nok sparet sammen hele dagen…) for nu var hun vågen og så skal man op af vognen! Altså! Mor – fat det dog! Så jeg gik lige lidt hurtigere og hørte slet ikke Stoffer, der kaldte på os, før han kom løbende og tacklede mig. Så stoppede fars lille prinsesse tuderiet, fordi hun bare blev så overrasket over at hele hans hovede pludselig befandt sig i vognen sammen med hende. Hun ser så sød ud, når hun så alvorlig og betuttet stirrer på en.
Vel hjemme slapper vi alle af. Så fik jeg den ide lige at kilde klara lidt i siden og så begyndte hun at grine rigtigt! Det har jeg ikke hørt på den måde før, i så lang tid! Stoffer og jeg var færdige af grin og kildede hende igen og igen og hun blev bare ved med at grine 🙂 den lækre baby!
Det er så sundt for mig at møde sådan en stor flok af andre mødre. For så virker Klara ikke så unormal – hun er faktisk en helt almindelig baby. Ikke spor mere svær eller grædende end så mange andre mere!! Jeg kan nemmere ændre mit billede af hende, når jeg møder andre babyer at stille hende op i mod.
Her til aften gik det nemt med indsovningen. jeg lagde mig ind og ammede, hun faldt i søvn hurtigt. Så blev jeg bare liggende ved siden af hende, trak mig lidt væk, for jeg var jo meget træt selv, og jeg ville også gerne se, hvad der så ville ske, de der 20 min. senere når hun plejer at vågne. Hun vågnede ganske rigtigt igen, men selv om jeg stadig lå der, og intet havde ændret sig mens hun sov, så begyndte hun alligevel at klynke og baske. Så fik hun brystet igen, men det virkede ikke rigtig. Så jeg satte mig op og indstillede mig på at gøre som dagen før, og kalde på stoffer. men først tog jeg hende op og gav hende det andet bryst, for lige at sikre mig, at hun ikke var sulten. Så suttede hun lidt, og så faldt hun i søvn igen. Så jeg prøvede at ligge hende ned i vuggen – og så kiggede hun bare på mig og så sov hun! Ingen ballade what so ever! Det var kl. 20. Så vågende hun her kl. 23.15 og fik lidt bryst og så sov hun videre igen. Men hun sover godt nok ikke længe ad gangen på sådan en bryst, så det er nok muligt vi snart skal starte på noget tungere mad.
Lørdag skal jeg ingenting. Ingenting. Stoffer skal i byen lørdag aften, så dér skal jeg bare sove og slappe af. Han må sove på soafen når han kommer hjem, for jeg gider ikke vækkes midt om natten. Og jeg vil ikke have ham i sengen når han er fuld, for hvis nu Klara vågner og også skal op i sengen, så skal der ikke ligge sådan en fuld stodder, som er umulig at vække og umulig at flytte på. Man skulle tro han drak ren beton, så tung bliver han når han er fuld og sover 🙂
kh julie
