Den omvendte verden?

– Er det måske hjemme hos os?
I hvert fald blev vi i går enige om, at jeg gerne vil have mere kærlighed/uægteskabeligt samkvem osv. og han gerne vil have mere orden og oprydning og rengøring… plejer den slags ikke, at være omvendt?
Kan det evt. skyldes alle de påståede hormonforstyrrende stoffer i babylegetøjet?? Har det forrykket vores hormon balancer? Eller er vi kommet til at spise for meget rugbrød bagt på mel med stråforkorter?
I hvert fald fik vi grint lidt af det og blev enige om at sætte tingene i system. Så nu vil hjemmets grafiske designer lave et skema, hvor der står hvad der skal laves i løbet af en uge og så krydser vi af, når det er gjort.
Jeg er i tvivl om, hvordan det vil afhjælpe at jeg simpelthen hader at vaske op (og faktisk har hudlægens ord for at jeg skal undgå det pga mit eksem på hænderne :-)), men nu prøver vi. I hvert fald vil det nok synliggøre alle de andre ting jeg laver – køber ind, laver mad, rydder løbende op hele dagen, gør badeværelse rent, vasker køleskab og tømmer kattebakke – den slags, som han måske ikke altid opdager bliver gjort. Personligt tror jeg ikke engang han er klar over, at man af og til skal gøre sit køleskab rent indvendigt?
Så der er pt fred i det lille hjem og så må vi se.

Klara havde tilgængæld en helt forfærdelig nat. Hun vågnede skrigende halv 4 og ville ikke sove igen. Hver eneste gang jeg fik hende dysset ned, vågnede hun 1 minut efter igen og skreg videre. Efter at vi begge havde prøvet og havde kæmpet med hende i over en time, så gav jeg mig og tog hende med i seng og gav hende bryst. Det hjalp bare kun mens hun spiste. Bagefter begyndte hun at vælte rundt i hele sengen og brokke sig og blive mere og mere vågen, og så kom hun over i egen seng igen og skreg videre. Et sted mellem 5 og 5.30 faldt hun i søvn igen og så sov vi alle til 8.30

Så det var da heldigt, at jeg ikke skulle op kl 7 og afsted i dag, men først skal møde 14.15 til min aftenvagt. Men jeg er godt nok træt. Og helt helt uforstående overfor, hvad der stak hende. Tænder? Ørerne? Maven? Kan det skyldes at hun fik ondt i maven af den vitaminpille hun fik til aften?
Vi får se, hvordan det går i nat…

I morgen kommer martin og sofie. De har købt petit bateau tøj med hjem fra frankrig, til halv pris, til Klara. Så det glæder jeg mig da til at se. Hun er ellers ved at blive pænt velklædt den unge primadonna, efter at hendes mor er begyndt at arbejde på strandvejen… alle de fede butikker har jo minus 50% nu, så jeg har da fået købt noget lækkert ticket to heaven regntøj og en baby mayoral vinterjakke, og lidt andre småting. Jeg kan jo ikke lade være…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.