Men vi har ikke skrevet under på noget endnu. Alt kan stadig gå galt.
Men vi er enige om pris og om overtagelsesdato. Og nu mangler vi at møde underboen og så skal vi skrive under med det normale bank- og advokat forbehold, så vores folk kan gennemgå alle papirerne og sige god for det hele. Og så er vi halv-hus ejere lige om lidt. Faktisk nok før nogen havde regnet med det…
Har kørt alle de gamle boligblade i stilling og klipper alt ud, som giver mig den der luftige fornemmelse i maven og samler det hele i en scrapbog, som ideoplæg. Vi starter på en frisk jo, og jeg siger ikke for meget, hvis jeg afslører at ALT skal være perfekt. Alt.
Så ideer til følgende områder modtages gerne i kommentar feltet;
Fuldspartle – er det dumt at gøre det selv? Er det dyrt at få andre til det? Dobbeltsenge – hvad er det absolut bedste man kommer i nærheden af? Sofaer – hvilke er bedst til børnefamilier og samtidig lidt lækre og ikke alt for dyre? Børneværelser – do's and don'ts? Alle de bedste forslag bliver premierede med evig ære, og så lover jeg en serie før og efter billeder. Af både hus og have.
Og er der nogen som ved, hvor man kan købe det der skønne Barbapapa tapet, som var i det seneste nummer af Bolig Magasinet?
Nå, ENDELIG;-) I skal da ha elevationssenge, det er da bare FOR lækkert, er det ikke?
Knus kristina der lige har fået sø i parkanlægget;-)
Prøv at kigge på denne tråd
http://debat.jubii.dk/archive/index.php?t-235679.html
der er en længere forklaring om hvor du muligvis kan få fat i det – hvis det altså ikke lige er dig selv, der har spurgt 😉
Altså, jeg er jo MEGET glad for min Fågelbo sofa fra IKEA.. Der er god plads, den kan slåes ud til enten ekstra-seng eller bare hygge-plads… og så kan den tørres af med fugtig klud og er så så god som ny… Jeg tror vi gav 5.000 for den..
Jeg har prøvet at have elevationssenge og den store fejl ved dem, var den store revne i midten. Man putter bare ikke lige så godt når man ryger der ned hele tiden.
Nej, vi er heller ikke til elevationssenge. Ingen revner skal komme mellem os, og vi bruger jo også dobbeltdyne. Men en god madras skal det være.
Efter at have sovet på en boxmadras til 800,- fra Jysk i 8 år var det på tide med en ny madras, da vi også fik nyt hus..
Nocturne serien fra Ide møbler er efter min mening super! Vi sover i hvert fald fantastisk nu. 2 seperate madrasser, så man kan få lige præcis den der passer til en selv, men selvfølgelig med en topmadras, så der ingen revne er 🙂
Vi købte på udsalg i januar og sparede ca. 3000,-. De kommer også på udsalg til juli igen, er jeg ret sikker på. Et godt køb til pengene.
Mit bedste bud mht Barbapapa tapet er Créme de la Créme a la Edgar inde i Kompagnistræde.
Ved intet om hverken fuldspartling eller perfekte dobbeltsenge, men mht børneværelser, så skal jeg jo til at indrette to i vores nye hus og jeg regner med at det ene bliver inspireret af Scherfig og det andet af Barbapapa 🙂 Til Scherfig-værelset kommer der udover et par af de kendte billeder også til at være en elefantlampe fra zoolight og en bogkasse malet i samme grønblå nuance, som billederne er domineret af. To runde tæpper i grøn og blå fra Ikea. Og sengetøj med dyremotiver fra idaT. Væg, Junoseng og klædeskab bliver holdt i hvidt (så er det også nemmere at skifte tema 🙂 )
Barbapapa-værelset står på standby lidt endnu, lillebror kommer trods alt først til august og der er RIGELIGT at tage fat på når man køber ny bolig.
Læste i BoligMagasinet, at tapetet ikke produceres længere, men at man måske kunne være heldig at finde nogle ruller et eller andet sted. Øv altså…for det ER da godt nok lækkert.
Hej Julie. Hvis du kan lide noget at det du har set i mit hus, så er det alt sammen købt i “Nyt I Bo”. Det er dyrt, men holder i 50 år… håber jeg. 🙂 Tak for i går.
Der var for nylig en test af madrasser i Tænk og test, det var en IKEA madras der vandt.
Hvis der er noget jeg skal have en dag så er det en indbygget bænk til spisebordet, med hylder under og hynder på.
Jeg kan da godt kloge mig lidt på fuldspartling – det tager et godt stykke tid at lære det, det er tungere at trække rundt på væggene end man tror og derfor hårdt for armene. Og nå man så endelig tror, man er blevet rigtig god, så kommer maler-underboen og sender kæresten ned i den i kiosken rundt om hjørnet efter et par øl og inden han er tilbage (5 min.) står væggen fuldspartlet uden fejl og meget flottere end dem man selv har broderet på i flere dage… Jeg tror man skal have et stort hus at øve sig på, før man bliver lige så god som de professionelle. Så jeg tror at underboen kan få jobbet når væggene i vores stue skal ordnes!
Mvh. Nanna
Vi fik nogle gode venner til at fuldspartle for os – men de skyldte os også en tjeneste. Jeg har dog gjort det før selv – og så svært synes jeg altså ikke det var. Mht. seng/madres så sværger vi til Futon madresser (pt. en Zeus der er kombineret springmadres og latex skum). Skulle i være interesserede så har vi en 3 og en 2 personers sofa til salg BILLIGT de er fra juni 2004 i grå alcantara lignende stof.
Mht. malerarbejde – det tager SÅ lang tid at gøre det selv, og det bliver (næsten) aldrig så pænt som når en professionel gør det. Hvis I overhovedet har råd så få en maler på banen. Det betyder så meget for helhedsindtrykket at væggene er pæne – og så kan møblerne godt være fra Ikea.
Mht. dobbeltseng… Min Hästens seng er den bedste investering jeg nogen siden har gjort. Top masdrassen er lavet af hestehår, som har en helt fantastisk evne til at temperatur regulere (synes jeg) sengen er altid helt tilpas varm/kold.
Det er noget af en udskrivning, men jeg har aldrig fortrudt. De er 25 års garanti på den, så jeg regner med at skullle holde sølvbryllup i den.
Prøv den…. Så forstår du.
Jeg er helt enig!
Det er altså besværligt at arbejde med selv – især hvis man bor i en gammel ejendom med temmeligt ujævne vægge.
Jo jo – hastens er da gode – men det med hestehår – det får du pogså i Ikea ” topmadras = Tolg + seng = Skien…. super seng lige så!!
*After the bath leaves slowly toward the aging, exclamation oneself life is too short, eventually dust lands.