Det blev en dreng!

Det næstbedste, efter selv at få et barn, er når nogen man holder meget af får et nyt lille barn. På nogen områder er det endda bedre, fordi så får man muligheden for at shoppe babytøj i str. 50 og dikke-dikke og indsnuse den dér særlige duft – og i det øjeblik barnet skriger/skider/gylper/begynder at rotere hovedet 360 grader – så kan man returnere det til de heldige forældre.

Min veninde fik en lille dreng i nat. Og jeg er meget glad på hendes vegne og har lyst til at dele det med alle og give kage på arbejdet og den slags, som om det var min egen præstation og min fortjeneste. Men det er bare så dejligt, at det gik godt, at hun gik i fødsel af sig selv og fødte på den såkaldt naturlige måde, fordi det havde hun ønsket. Sidste gang var det akut kejsersnit og meget lille baby (som idag er meget fræk 3 årig) og jeg kan godt forstå, at hun havde lyst til at gøre det på den mere gængse måde og endda det der med at prøve smerterne, forstår jeg.

Det ER jo en interessant oplevelse. Det er det bare. Jeg ved godt, at alle jer som endnu har det til gode ikke gider høre om det, og at nu synes I jeg er hellig og irriterende og latterlig – men so be it! Det ER en særlig oplevelse, det ER spændende, interessant, grænseoverskridende og meget anderledes. Man lærer bare et og andet om sig selv. Det kan man også gøre ved at bungee jumpe eller tage på yogalejr i Indien. Men en fødsel er altså et mirakel og man skal have dyb respekt for alle som har gennemgået det. Det GØR meget ondt. Og alle de der madammer som siger, at det ikke gør ondt, de er enten fuldstændig følelsesløse eller også lider de af fortrængninger for at overleve. Eller også er de helt usædvanligt heldige. JEG synes det gjorde vanvittigt ondt, men på den konstruktive måde. Det er en smerte man kan bruge til noget, som fører til noget. Og den stopper med forløsningen. Og man føler sig så sej bagefter. Og som medlem af den uofficielle hemmelige klub.

Nå, men et barn er født, Halleluja, og nu er jeg begyndt at føle en snert af skrukhed. Mangler endnu tre højgravide veninder, som snart leverer varen, og til den tid begynder jeg sikkert at savle ved tanken om de der dun sådan nogen babyer har over hele kroppen. Og nærheden ved amningen. Og når de ikke vil slippe ens finger. Og når de der store gammelkloge mørke øjne som de har de første par uger, ser lige igennem en og bare ved ALT. Nyfødte ved alt. Det gør de. Men snart glemmer de det, fordi de får travlt med mere verdslige ting, som at skide og sove og skrige. Hmm. Okay. Er ikke så skruk alligevel. Endnu. Måske. Ajj, hold nu op, gu er jeg ej.

Ps. det er jeg.

Ikke.

Endnu.

Lidt så.

Stop det der for fanden. Stop det. Ud af hovedet med de tanker.

Ps. babybabybabybabybabybabybabybabybabybabybabybabybabybaby!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Det blev en dreng!

  1. Sanne skriver:

    Sanne mangler – big time :o)) Regner med ks den 22. august.

  2. Lone skriver:

    Hvis det er sådan, så kan jeg kurere skrukhed lige Mette Vuns. Du skal bare låne mine poder et par dage, så er den ged barberet.

  3. Julie skriver:

    Ellers tak – bare tanken om mere end en… 🙂

  4. Mille skriver:

    Julie, er det Sanne der har født???

  5. Julie skriver:

    Nej nej, hun er en af dem der mangler.

  6. Mille skriver:

    Okay=) Sidder jo her og venter med spænding (- også selv om jeg ikke lige er med i “kliken” :p)

  7. Grith Lygum skriver:

    LOL:-) Aj hvor dit indlæg bare var fedt! Jeg vil gerne høre om fødsler, om følelser, om alt det der giver mening, og jeg glæder mig selv endnu mere efter at have læst din post:-)
    Og du er jo skruk pigebarn! Se så at få nummer to:-)

  8. Nilleper skriver:

    Ja – jeg hepper på skrunk. Klara bliver jo ikke yngre!!! Huset er hjemme, haven, vaskemaskinen og bilen..Ikke mere klynk.. Kom i gang kvinde: Vær SKRUNK
    Knus
    Pernille

  9. Julie skriver:

    Skrunk, Pernille? Skruk i skunken?

  10. Grith Lygum skriver:

    🙂 Nyt udtryk, at være skrunk i skunken:-)

  11. Air Jordan Shoes skriver:

    *After the bath leaves slowly toward the aging, exclamation oneself life is too short, eventually dust lands.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.