Sæt den her på:
https://www.youtube.com/watch?v=SC8L0QDRqZ4
og så:
Den her ferie har været lidt svær. Ferie har været svært siden jeg blev skilt, for det er der, det er meget synligt at man kun er én voksen, og samtidig skal man være vidne til alle de andre, som virkelig hygger sig helt ekstraordinært meget og tager på ferie sammen og er romantiske og mikser drinks til hinanden, og tager matchende rensdyr trøjer på mens de ler og ler og ler og ler, sammen med deres harmoniske og tilfredse børn. Well, okay, mine børn er også harmoniske, men jeg er vist ikke. Og så ved jeg også godt, at de godtgifte sikkert bruger en del af ferien på at skændes om hvor foodprocessoren skal stå og hvis tur det er til at være alene i fucking-fem-minutter, mens den anden skal gå på legeplads og miste en tå til frostskader. Mere naiv er jeg jo heller ikke.
Så den anden dag, skrev jeg pretty much alt det her til Thorbjørn, og ethvert normalt menneske ville have svaret GET A GRIP! Tag dig sammen, du rabler og alt er fint. Men der er nærmest ingen af mine nærmeste venner der er rigtig normale, hvad det så end vil sige, og Thorbjørn svarede; du er et meget smukt sted lige nu. SKRIV! BARE SKRIV!
Det har jeg så gjort. Samtidig føler jeg, at jeg aldrig har været tættere på at købe en meget stor hat og begynde at ryge, end jeg er lige nu. Det føles som om, alt kan ske, som om noget har rykket sig. Og det er jo ikke fordi det bliver 2017 lige om lidt, og pludselig ændrer alt sig fordi det er et “nyt år”. Tiden er en arbitrær social konstruktion, i en verden der eksisterer i konstant kaos, og jeg tror ikke de tal gør nogen reel forskel. Måske bortset fra hvis man selv tildeler dem en betydning og benytter sig af anledningen til at reflektere og rydde op.
Hvilket jeg gør. Jeg har bogstaveligt talt smidt 100 ting ud i løbet af de sidste tre dage, hvilket overhovedet ikke er den lettelse man tænker det burde være. Der skal meget mere ud. Meget mere. Ud. Måske er det fordi der er gået to år. Og alle sagde, at det tager to år at blive skilt. Jamen nu er de gået, er jeg så færdig?
Skriv! Skriv! Skriv!
Håber det hele vender, nu der er gået 2 år.
Kh Rikke
Thorbjørn? 🙂