Det var det, jeg sku´…

Det var det.

Det var den der jobsamtale i Vordingborg. Det var huskøb, bedsteforældre tæt på, svoger, svigerinde, klaras kusine tæt på. Det var vaskemaskine. Og frem for alt, så var det jo et udfordrende, spændende og sjovt job.

Var til første samtale i torsdags, og det gik rigtig godt. Blev derfor indkaldt til 2. samtale i dag. Som også gik rigtig godt.

Og alligevel fik jeg det ikke. Nej.

De valgte hende, de havde som vikar i forvejen. Efter at have siddet og rost alle mine gode ideer, og udbrudt ihh og næhh, og DET var en god ide, og taget notater af det hele. Og så valgte de hende de kender i forvejen. Det kan man jo ikke bebrejde dem… eller jo, det gør jeg sq. De kunne godt have været lidt mere modige. Men nu fik de jo både mine unikke ideer og en som de kender godt i forvejen. Win/win situation for dem. Surt for mig.

De kunne ikke sætte en finger på mig. Jeg kunne det, jeg skulle kunne, de kunne godt lide mig. Der var ikke en eneste ting, de synes manglede eller som jeg skulle have gjort anderledes eller bedre. Jeg må endelig søge igen en anden gang. Ihh tak.

Og jeg ved det godt. Så var det nok ikke meningen Julie. Der venter dig noget andet, Julie. Op på hesten igen, Julie. Jaja, klap I lige selv den hest. Personligt tror jeg lige, jeg står af og er ked af det og skuffet og sur et par dage. Det betød virkelig meget for mig det her, og der kommer ikke lige en chance som den igen, de næste par år. Jeg vil godt have lov til at være ked af det nu. Skal nok sadle den hest op igen snart, men tager altså lige et par dage på græs.

Holdt masken inde på cafeen, hvor jeg ventede sammen med Mads og Karen. Holdt masken hele vejen hjem i toget, ind i Irma, foran ham der Clement K i kasse-køen, og lige indtil jeg så min cykel. Så kunne jeg mærke det pressede på. Løb hele vejen op ad trappen, mens jeg tænkte; hold det inde, hold det inde, hold det inde. Og slap det først ud, da jeg havde stoffermandens arme om mig. Lortedag.

Øv.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

21 Responses to Det var det, jeg sku´…

  1. kriss skriver:

    Kæft nogen IDIOTER – de skulle absolut lade dig tro at “nu var den der” for så at give slip i sidste øjeblik – og tilmed tilrane sig alle dine ideer – tarveligt!!!
    Det var sku din tur nu, ja det var. Godt Stoffer var der – han fik lige en bunke points dér.
    knus og kram

  2. Farmer skriver:

    Hov, hov Sanne. Sådan kunne vi bonderøve aldrig finde på at behandle vores alle sammens Julie.
    Her ville man få ren besked ved kasse 1 efter 1. samtale. Slut!
    Hvad ligner det at kalde sig ledelse, og så være så længe om at træffe en beslutning?
    Er du sikker på, at den offentlige sektor er det rigtige sted for en pige med så meget drive, som du signalerer i din blog?
    Jeg kunne forestille mig, at du gør dem rædselsslagne for, at de skal afsløres i deres egen middelmådighed.
    For det er jo sådan fat, at middelmådighed i en organisation altid forplanter sig fra toppen og nedefter.
    Nå Julie. Nu må du se at lokke ham Stoffermanden til at lade sig misbruge på det groveste, og så kikker du ud til os igen, når du synes…osv.

  3. Bodil skriver:

    Øv øv øv og atter øv. Øv hvor er det uretfærdigt. Og unfair. Jamen hvis man vælger en man i forvejen har ansat hvad er så meningen med at slå stillingen op? Andet end at stikke folk (dig) blår i øjenene og spilde din tid. Amatører. Simpelthen.

  4. Irene skriver:

    SUK!!!
    Jeg var engang til samtale i en virksomhed, jeg kørte med klatten, var perfekt til jobbet, men de turde mig ikke, de turde ikke mine sprællevende ideer …
    Jeg er nu selvstænding, har været det i mange år, det kræver drivis i maven, men jeg tør godt, gør du?
    Woman er da ikke det eneste magasin, der skal bruge skribenter, vel? 😉

  5. Malene skriver:

    Hej Julie
    Øv øv og atter øv! Jeg er helt sikker på det rette job nok skal komme inden for en overskuelig fremtid.
    Held og lykke med det
    Malene (lufferne fra ND)

  6. tine skriver:

    Fuck, fuck , fuck!!! Men ved du hvad Julie? Du er skabt til noget større end et bibliotek i Vordingborg. Har også læst at fremtidsforskere spår at bibliotekarer er en uddød race, om 10-20 år er der ingen tilbage…Så det er ikke det du skal satse på:-)
    Næh du! Vær bare ked af det et par dage og brug masser af penge , det plejer at hjælpe. Og så må du op på hesten igen.
    Mange knus herfra

  7. /D skriver:

    Øvvvvvv….. ! Klart at du er ked af det og lige skal bruge lidt tid på at komme oven på igen – det er sq helt naturligt !
    Når det er sagt, så vil jeg sige til dig som jeg plejer at sige til mig selv ved afslag… tjaaa hvis de har råd til at smide guld på gaden – så er det vel deres sag 😉
    Knus fra DortheK

  8. Néné La Beet skriver:

    Stor medfølelse herfra. Jo tættere man er på, jo større bliver skuffelsen jo. Du skal endelig give dig selv lov til at være ked af det. Hvorfor dog ikke? Bagefter vil du så være (endnu) mere opsat til næste gang. Desuden synes jeg, det er spild af dine evner, hvis du skal være bibliotekar. Men det er jo så bare min mening…
    Kærlig hilsen
    Néné

  9. Néné La Beet skriver:

    Stor medfølelse herfra. Jo tættere man er på, jo større bliver skuffelsen jo. Du skal endelig give dig selv lov til at være ked af det. Hvorfor dog ikke? Bagefter vil du så være (endnu) mere opsat til næste gang. Desuden synes jeg, det er spild af dine evner, hvis du skal være bibliotekar. Men det er jo så bare min mening…
    Kærlig hilsen
    Néné

  10. Lone skriver:

    Julie…det er jeg godt nok ked af. Og der er bare ikke rigtig noget der kan siges der ville gøre det bedre, vel? Nå men…De der på WOMAN skal vel også bruge een til at skrive klummer?

  11. Mette skriver:

    ØV!
    Deres store tab. Vi venter med cancan-ben og champagnebobler til senere.
    Tag dig tid til at slikke dine sår – det er helt forståeligt, at du er styrtet ned i kulkælderen og ikke ser tilværelsen gennem lyserødt cellofan i disse dage …
    Knus
    M

  12. kirsten skriver:

    Synes det er pissehamrende uretfærdig og synd for dig.. Øv.. Jeg synes ellers, jeg troede så meget på det, at det ikke kunne gå galt.
    🙁
    KNUS

  13. Suzy-Hang-Around skriver:

    Kære Julie, hvor er det ærgerligt for dig, og du er i din gode ret til at være ked af det. Det gør ondt at tage afsked med drømme, så dem skal man have lov til at sørge over, som ethvert andet tab …

  14. Sanne skriver:

    Øv og øv sikke nogle bonderøve de er – og sikke nogen dumme nogen af slagsen og tænk hvor meget de har tabt fordi de tydeligvis slet ikke vidste hvilken chance de sad med! Jeg føler med dig og jeg synes bestemt du skal blive på græsset et par dage – indtil du er kampklar igen! Men men men – hvor dejligt de der arme endelig var der hvor de skulle være når du skulle bruge dem!!
    Jeg sender mine onde tanker til de dumme bonderøve og et knus til dig!

  15. Rie skriver:

    Stakkels dig. De forstår da vist ikke hvad de går glip af. Skiderikker.

  16. Dorte skriver:

    Kære Julie,
    Læser tit, men sjældent med kommentarer…
    Ked af det på dine vegne – for søren de ved ikke hvad de går glip af. Jeg kender faktisk en enkel el. to fra biblio.- på det arbejdsmæssige niveau. Skal jeg give et ord? (er ikke sikker på at det rykker lige nu, men måske på længere sigt?!)

  17. Mille skriver:

    Fuck de røvbananer! Skide bønder (sorry farmer)!
    Det ER tilladt at være hængemulet de næste par dage!

  18. Pernille skriver:

    Vi laver en fælles boycut af alle danske biblioteker … SÅ KA DE LÆRER DET !
    Jeg føler virkelig med dig, Julie.. Måske var det bare ikke den vej, der var ment for dig. Måske er Woman vejen for dig?
    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke!

  19. Sanne skriver:

    Hov hov Farmer :o) Takes one to know one – opvokset på det ganske danske bøhland, pt på flugt og forklædt som næsten Københavner :o)

  20. Carina skriver:

    Jeg syntes de er nogle skiderikker. Hvis de allerede havde en vikar de vidste de gerne ville have hvorfor så tage dig med til anden samtale.
    Når du er kommet dig så får du sikkert udgivet bog som bliver MEGA succes ala HP og så kan du komme tilbage iført Marc Jacobs fra top til tå og takke dem for at de ikke gav dig jobbet fordi du kom videre og blev til meget mere end hvis de havde givet dig jobbet;-)
    Eller også så flytter vikar til jylland og de ringer og trygler dig om at tage jobbet alligevel…
    Eller …..
    Jeg kan sq godt forstå du er ked af det. Nu MÅ der snart være noget til dig, det kan ikke blive ved med at være sådan at du kommer til anden samtale hvorefter de tager en anden.

  21. Grith skriver:

    Åh ha. Surt show. Som jeg skrev til dig, det er fuldstændig fair at du er skuffet og ked af det. Du har al ret til at sunde dig et par dage. Men jeg er sikker på at du nok skal komme ovenpå igen:-) Det er jo en mening med alting, og helt ærligt, når de vælger en anden end fantastiske dig, så har de sgu´slet ikke fortjent dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.