Er færdig med bogen og har sendt anmeldelsen til Grith. Skal ind og se filmen med sarah i aften, men har måttet droppe sushi først, da hun er nyopereret i en tand og åbenbart ikke kan spise andet end særlig kost. Lover ikke godt for en biftur, men hun kan vel ikke forhindre mig i at spise de obligatoriske popcorn?
onsdag 10 december 2003
Barn billigt til salg…
– kun lidt brugt, stort set som nyt. Evt. bytte med lille hund, bare den er renlig.
Det startede ellers så godt. Kvinde møder mand, mand og kvinde forelsker sig, udtrykker det fysisk og hygger sig. Kvinde bliver gravid. Par er lykkeligt. Barn bliver født…
Og så nåede vi til tirsdag nat. Det tegnede godt. Barn virkede mindre snottet, sov igen i 3 timers intervaller. Men så slog kl. 3.30 og det hele kørte af sporet.
Alt gik galt. Kvinde var lige faldet i den dybe søvn, og var derfor nemmere at irritere da hun blev mere og mere vækket. Barn fik mælk i den gale hals, voksipose blev indviklet så barn ikke umiddelbart kunne komme hurtigt ned igen, kvinde frøs på fødder, barn var pludselig lys lys vågen og ville ikke sove mere. Kvinde var også pludselig lys lys vågen, men ville gerne sove mere.
Kvinde vækker mand med ordene "gider du vugge din datter i søvn inden jeg smider hende ud af vinduet?"
Mand træder i karakter. Efter 3 minutters kamp for at vågne. Barn er nu endnu mere friskt.
Barn nægter at sove på trods af, at det
1: er træt!
2: er mæt!
3: er tør og varm og ikke længere snottet i livstruende grad!
Kvinde trækker dyne op over hoved og udtænker følgende løsningsmodel (mens barn sætter i nær-døds skrig og sandsynligvis vækker naboer…):
Løsningsmodel A: kaste barn ud af vindue og i god ro og orden sove videre.
Kvinde får dårlig samvittighed og udtænker i stedet følgende løsningsmodeller:
Løsningsmodel B: kaste kvinde og mand ud af vindue så de får fred, hvorefter barn vokser op i lejlighed opdraget af katte, som en anden Mowgli i en surrealistisk storby udgave af Junglebogen. Jeg kan lige se overskrifterne; "Barn opfostret på 4. sal af overvægtige, kastrerede hankatte", "HVÆS, udtaler baby i kattepine", "katteslagsmål om baby; farmor i åben strid med hankatte – begge hævder førsteret til baby". Går ikke. Overhovedet.
Løsningsmodel C: baby bliver adopteret af julemandens alfer, som i den der film IMA har set, og vender tilbage 18 år senere, med mange gaver til helt helt udhvilet mor. Urealistisk – jeg bliver aldrig udhvilet igen.
Løsningsmodel D: Ham der Rumleskaft, fra eventyret af samme navn, træder ind af døren og råber "du lovede mig din førstefødte – husker du??" Kvinde svarer "næh, det må være ammehjernen… men værsgod! Held og lykke med det – hej hej" BANG – lyden af dør der smækker efter overrumplet Rumleskaft, der nu står på underbelyst opgang i Sundby Nord, med skrigende baby i armene.
Desværre skete ingen af delene (eller – det var jo sådan set godt nok at ingen røg ud af vinduet…) og barn fortsatte sit vågen-tyrrani indtil kl. 5.15. hvor hun pludselig og uden spor varsel faldt i søvn i egen vugge.
Vor
Herre
Bevares
!
Se, det var dengang livet VIRKELIG var værd at leve (og beskrive)!
Ja jeg kan jo godt se hvor din erfaring kom fra når du skrev til mig: katja det er kun en fase de går igennem – det bliver bedre med tiden. Men hold da op jeg har været tæt på at tage springet nogle gange. Glæder mig til at høre om filmen – har overvejet at invitere en gravid kvinde med ind og se den når hun går på barsel og jeg jo starter på nedsat tid.
Jeg læste ‘opdraget af katte’ som ‘opdraget af kaffe’ – hmm… hvilket barn ville man mon få ud af det?!…