Eksem og diverse

Har nået en del i dag. Var ved lægen med Klara og hendes eksem, men lægen så dårligt nok på det og undersøgte i hvert fald ikke noget. Hun udskrev bare en recept på det mildeste eksemcreme man kan få, og så var vi ude af døren igen. 2 minutter tog det. Efter en halv times ventetid. Og skal jeg så virkelig til at smøre mit uskyldige, rene barn med hormoncreme? Det tror jeg godt lige jeg vil tænke lidt over, før jeg går i gang. Måske kan det hjælpe med noget almindelig fed creme? Eller noget andet? Det ser ikke ud til at eksemen generer hende, for hun klør ikke i den, eller rører ved den. Men alle deres fancy hormoncremer hjalp jo aldrig på min egen eksem, så hvorfor skulle de hjælpe på Klaras? Apropos mit eksem, så er det pistvæk nu – de der 2-3 mdr. med akupunktur et par gange om ugen gjorde det! Fiiine hænder, har hun igen!

På vej hjem fra lægen cyklede vi forbi vores lokale børne-sko-biks, som også har noget tøj. Jeg var der i mandags, da de startede udsalg, fordi jeg var sikker på at jeg der kunne skaffe mig en Ver De Terre flyverdragt til halv pris. Klara havde nemlig det mærke sidste vinter og den var bare super, men jeg kan altså ikke give 999,- for en flyverdragt. Nå, men i mandags var der ingen flyverdragter, kun 1000 mennesker der møvede, så jeg smuttede igen.
Men så i dag, da vi cyklede forbi, syntes jeg ligesom jeg fornemmede formen og farven på MIN flyverdragt inde bag i butikken, så jeg lavede en katastofebremsning på cyklen og vendte om, og hastede ind i butikken med Klara. Tal lige om en 5. shoppe-sans!
Og ganske rigtigt – dér hang den! Lige den farve jeg ville have, stærk pink, som sidste år, og lige den størrelse det skal være – str. 3 (hun havde 1 sidste år og den blev for lille hen på foråret, så i år prøver vi en str. 3 – det går jo også fint med at hun bliver 2½ inden hun skal bruge den) – og så var de sat ned med 40%. Dvs jeg kom af med 599, og det kan jeg leve med, for noget der er så godt og skal bruges så meget og være så holdbart.

Klara blev rigtig glad for den og ville holde posen hele vejen hjem, bag på cyklen, mens hun sad og råbte SNEEEE, SNE MOR! hele vejen hjem ad amagerbrogade. Men det kunne jeg altså ikke skaffe hende… Hun fortsatte med sin far derhjemme, som først ikke forstod hvad han skulle se 🙂 Men hun krævede altså sne.

Så afsted med mig igen, på aftenarbejde. Det plejer jo at være onsdag, men pga de andres ferie, har jeg også fredag i denne uge.
I aften skal stoffer i byen, så jeg skal sidde hjemme og bide negle og trøstespise og forhåbentlig chatte på msn med en masse med-mødre.
I morgen (når han har tømmermænd) skal Klara og jeg ind til byen og lege med Nina og Erik, og hvis Eriks far gider lege med 2 børn en times tid, så skal Nina og jeg se på udsalg ved Rützou.
Søndag skal vi mødes med sara fra vuggestuen og hendes mor, og lege på legeplads. Hvis det er godt vejr tager vi måske til stranden, men der har også været snak om svømmehal. Det har jeg faktisk aldrig prøvet med Klara, for hun har jo dræn og må ikke få hovedet så meget under vand. Jeg er ikke engang sikker på, om hun vil kunne lide det, for hun hader at få vand i håret.

Ellers er der for en gangs skyld pænt travlt på arbejde. Det er altså rart at finde ting til folk og gøre dem glade og redde deres ferie 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Responses to Eksem og diverse

  1. Trine skriver:

    guuud ja! FLYVERDRAGTER! Æv det havde jeg helt glemt, og jeg har endda allerede brugt alle børnepengene fra juli måned … hm, det kan være der kan snakkes lidt med bedsteforældrene. Ellers vil jeg lige sige, at jeg for en gangs skyld fik en super service på biblio; 5 min inden lukketid, med to rollinger og en træt kæreste, bad jeg en tilsyneladende sød bibliotekar om at finde en bog – normalt ville de have halshugget mig, men denne søde dame vidste lige hvad det var og skyndte sig ned i kælderen og kom løbende tilbage med bogen i hånden! Se dét var sgu service og jeg blev meget glad og takkede mange gange!

  2. kristina skriver:

    Jamen ER det ikke utroligt hvad en flok nåle kan gøre – jeg er stadig dybt forundret. Lige nu er jeg igang med 5 uge, fuldkommen uden noget der bare tilnærmelsesvis ligner hovedpine – og migræne ikke det mindste – og så alle de andre ting hun også får fikset. Mirakuløst, det er hvad det er. Nu har jeg enddag fået en håndfuld nåle med på ferie, så jeg selv kan jage et evt begyndende hovedpine anfald på flugt.
    knus
    Kristina

  3. Maja skriver:

    Hej Julie
    Har selv døjet meget med eksem og nu har min søn det også – og jeg nægter altså at smøre hans fine babyhud med mildison, som lægen foreslår! I stedet har jeg prøvet A-Derma cremen fra apoteket, som er en fed creme uden parfume og parabener og andet skidt og den virker! Ok, eksemen forsvinder ikke som dug for solen, men bliver langsomt bedre og bedre. Den koster 140 kr for en tube, hvis jeg husker rigtigt. Ellers synes jeg også helosan salve er godt – især hvis man får kradset hul fordi det klør.
    Tillykke med flyverdragten – Klara er nok den eneste, der ønsker sne nu, vi andre går og håber på sommer 🙂
    Maja

  4. Tina. skriver:

    Tillykke med købet – meget misundelig.
    Tina.

  5. tine (aktionwoman) skriver:

    Jakob havde længe været plaget af eksem på håndled og albueled. Jeg fik en henv. til en børnelæge, som lavede priktest på ham .Som viste at han var allergisk overfor nødder, kat og kanin. Vi fik bl.a en hormoncreme og gik af vide at hvis vi smurte ham 2 gange dagligt i voer 5 dage, og eksemen forsvandt måtte vi ikke stoppe med behandlingen fra den ene dag til den aden. Vi skulle trappe langsomt ud af det… Jeg fik også det råd at smøre med en fed creme 2 gange dagligt. Hvilket jeg gør nu og det er faktisk nok!

  6. Tina Lomborg skriver:

    Hej,
    Åhh hvor synd med din datter, jeg døjede selv rigtig meget med det da jeg var lille og prøvede alverdens ting – eller dvs min mor gjorde, men heldigvis voksede jeg mig fra det. Mine unger på 4½ år og 10 måneder har heldigvis ikke antydning til noget og jeg håber virkelig ikke de får noget. Jeg syns jeg har hørt om noget nyt, super godt creme til børneeksem, det skulle være ret dyrt, men MEGET effektivt og ikke indeholde hormon.. Har du spurgt din læge om det??
    Jeg håber hun får det bedre med det, det er jo desværre en dum tid vi går i møde, når det blir koldere plejer det at blusse op, så jeg krydser fingre for det blir bedre. Ellers kan jeg stærkt anbefale cremen Aderma fra apoteket, den bruger jeg forebyggende til mine egne børn og har gjort det siden de blev født begge to, netop fordi jeg var bange for det var arveligt og ellers vasker jeg tøj i Neutral osv.
    Kh Tina

  7. Bo Jensen skriver:

    Hej Julie.
    Du skriver rigtig godt!
    Det er dejligt at læse om din succes med akupunktur som middel mod eksem. Hele livet har jeg været plaget af denne irriterende hudsygdom, prøvet meget forskelligt, men endnu ikke dette! Tak for anbefalingen!
    Jeg har været meget længe om at få øjnene op for fænomenet blogs – dette er min debut. Måske jeg selv kan finde på at blogge engang, hvem ved?
    VH. Bo.

  8. Julie skriver:

    Hej Bo. Tak for det og held og lykke med din eksem. Det er nu godt et år siden jeg gik til den akupunktur, og selv om der her i vinters var lidt optræk til at eksemen ville komme igen, så gjorde den det ikke! Fed creme holdt den nede. Så de penge til aku var virkelig godt givet ud, sidste forår. Og velkommen til Blog Universe 🙂

  9. Henrik skriver:

    Hej
    Det er altid interessant at finde nye informationer om eksem. Har du stadig effekt af akupunkturen? Ved du hvad der udløste din eksem dengang? Håber I begge har det godt og er fri for en virkelig plagsom sygdom.
    Hilsen Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.