Eksem og diverse

Har nået en del i dag. Var ved lægen med Klara og hendes eksem, men lægen så dårligt nok på det og undersøgte i hvert fald ikke noget. Hun udskrev bare en recept på det mildeste eksemcreme man kan få, og så var vi ude af døren igen. 2 minutter tog det. Efter en halv times ventetid. Og skal jeg så virkelig til at smøre mit uskyldige, rene barn med hormoncreme? Det tror jeg godt lige jeg vil tænke lidt over, før jeg går i gang. Måske kan det hjælpe med noget almindelig fed creme? Eller noget andet? Det ser ikke ud til at eksemen generer hende, for hun klør ikke i den, eller rører ved den. Men alle deres fancy hormoncremer hjalp jo aldrig på min egen eksem, så hvorfor skulle de hjælpe på Klaras? Apropos mit eksem, så er det pistvæk nu – de der 2-3 mdr. med akupunktur et par gange om ugen gjorde det! Fiiine hænder, har hun igen!

På vej hjem fra lægen cyklede vi forbi vores lokale børne-sko-biks, som også har noget tøj. Jeg var der i mandags, da de startede udsalg, fordi jeg var sikker på at jeg der kunne skaffe mig en Ver De Terre flyverdragt til halv pris. Klara havde nemlig det mærke sidste vinter og den var bare super, men jeg kan altså ikke give 999,- for en flyverdragt. Nå, men i mandags var der ingen flyverdragter, kun 1000 mennesker der møvede, så jeg smuttede igen.
Men så i dag, da vi cyklede forbi, syntes jeg ligesom jeg fornemmede formen og farven på MIN flyverdragt inde bag i butikken, så jeg lavede en katastofebremsning på cyklen og vendte om, og hastede ind i butikken med Klara. Tal lige om en 5. shoppe-sans!
Og ganske rigtigt – dér hang den! Lige den farve jeg ville have, stærk pink, som sidste år, og lige den størrelse det skal være – str. 3 (hun havde 1 sidste år og den blev for lille hen på foråret, så i år prøver vi en str. 3 – det går jo også fint med at hun bliver 2½ inden hun skal bruge den) – og så var de sat ned med 40%. Dvs jeg kom af med 599, og det kan jeg leve med, for noget der er så godt og skal bruges så meget og være så holdbart.

Klara blev rigtig glad for den og ville holde posen hele vejen hjem, bag på cyklen, mens hun sad og råbte SNEEEE, SNE MOR! hele vejen hjem ad amagerbrogade. Men det kunne jeg altså ikke skaffe hende… Hun fortsatte med sin far derhjemme, som først ikke forstod hvad han skulle se 🙂 Men hun krævede altså sne.

Så afsted med mig igen, på aftenarbejde. Det plejer jo at være onsdag, men pga de andres ferie, har jeg også fredag i denne uge.
I aften skal stoffer i byen, så jeg skal sidde hjemme og bide negle og trøstespise og forhåbentlig chatte på msn med en masse med-mødre.
I morgen (når han har tømmermænd) skal Klara og jeg ind til byen og lege med Nina og Erik, og hvis Eriks far gider lege med 2 børn en times tid, så skal Nina og jeg se på udsalg ved Rützou.
Søndag skal vi mødes med sara fra vuggestuen og hendes mor, og lege på legeplads. Hvis det er godt vejr tager vi måske til stranden, men der har også været snak om svømmehal. Det har jeg faktisk aldrig prøvet med Klara, for hun har jo dræn og må ikke få hovedet så meget under vand. Jeg er ikke engang sikker på, om hun vil kunne lide det, for hun hader at få vand i håret.

Ellers er der for en gangs skyld pænt travlt på arbejde. Det er altså rart at finde ting til folk og gøre dem glade og redde deres ferie 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Eksem og diverse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.