Nå, men vi overlevede altså den fotografering, selv om Agnes var noget vrangvillig. Jeg havde ikke regnet med, at hun ligefrem blev genert, men det gjorde hun. Jeg ved endnu ikke, om det er lykkedes Céline at få noget ud af de mange billeder hun tog, for hun har haft travlt med det tredje nr. af Enfantsterribles magasinet – og det er blevet virkelig godt! Damerne har fundet en form nu, som jeg i hvert fald godt kan lide. Lidt mere tekst og indhold, og stadig ultra lækre og inspirerende billeder. Se selv.
Et andet hængeparti.
Jeg skrev om romanen Eleanor og Park for lidt tid siden. For et par dage siden, fik jeg så en kommentar fra en læser, som sad med en flad fornemmelse. Fordi hun havde surfet på internettet og opdaget at rigtig mange bloggere havde skrevet om romanen og fået den af forlaget og nu var hun bange for, om hun ville fortryde at hun havde bestilt den. Ja, sådan foregår det også ind i mellem. Og jeg er virkelig glad for, at nogle af forlagene ind i mellem sender mig en god bog, som de gerne vil have vi skal opdage. Jeg er ikke sikker på, om jeg nogen sinde havde opdaget Eleanor og Park, hvis de ikke havde. Måske, måske ikke.
Men jeg er også så doven/travlt optaget af alt muligt andet, at jeg altså ikke læser en bog der ikke fanger mig. Det gider jeg bare ikke. Som regel ved jeg allerede efter den første side, om jeg er fanget. Men nogen gange skal jeg nogle kapitler ind og så opdager jeg pludselig at jeg har glemt alt om den bog og så var den bare ikke til mig.
Under alle omstændigheder. Det jeg skriver om bøger her, er min mening. Ja, jeg har fået bogen – ligesom en anmelder i en avis gør, men ellers er der ikke noget i det. Ingen aftaler, ingen forventninger. Og forlagene er blevet dygtige. De kan godt se, hvilke bøger jeg vil kunne lide. Og dermed hvilke bøger der sandsynligvis vil få en fin omtale på min blog. Så heldigvis sender de efterhånden kun bøger, som passer lige til mig og det er win win for alle. Også for dig, hvis du godt kan lide inspiration.
Når jeg står i biblioteket og er bibliotekar, bruger jeg også min egen mening. Jeg anbefaler aldrig en låner en bog, som jeg selv synes er røvelendig. Jeg ville simpelthen ikke kunne formidle den troværdigt, hvis jeg syntes det var noget bras. Det er en forhåndssortering, som du kan benytte dig af eller ej. Hvis du har erfaring for, at du godt kan lide de bøger jeg anbefaler, så har vi sandsynligvis nogenlunde samme smag, og så er det jo godt. Hvis ikke, så kan du bruge mine anbefalinger som en rettesnor til, hvad du skal undgå. Også godt.
Så. Jeg elsker virkelig Eleanor og Park. Den er velskrevet, humoristisk, sørgelig, essentiel og genkendelig. Hvem har ikke været forelsket? Hvem har ikke engang følt sig helt forkert? Hvem har ikke været teenager?
Og nu er den udkommet, og fordi du er den heldige kartoffel som du er, kan du vinde et eksemplar her. Skriv en kommentar. Om din kiksede firser teenagerhed, eller din første forelskelse eller en anden bog der fik dig til at tude i dit køkken. Eller hvilken musik er dit livs soundtrack? Jeg trækker lod henne på den anden side af weekenden. Tror jeg. Du ved, det trækker altid ud, hvis jeg lover for meget.
Og Helle, som jeg skrev – jeg ved jo ikke, om du vil kunne lide den, bare fordi alle bloggerne kan. Du må gerne skrive når du har læst den, så vi ved hvad det ender med. Total cliffhanger jo!
Mit soundtrack har jeg jo udbredt mig om… så en bog der har fået mig til at tude? Puha, dem er der jo mange af. Men hvis vi snakker sådan langt ind i sjælen ondt må jeg nævne Øst for Paradis, hvor jeg hylede fuldstændig uværdigt. Hvis vi snakker almindelig behagelig kærligheds-ondt er det mest oplagte jo nok Pride and Prejudice (ja, jeg tuder stadig, efter X antal gennemlæsninger)
Uha, de sidste to bøger jeg sådan for alvor har tudet over må være Kenn Follets, Verdens Vinter…… Pyha
– og så Forbandede yngel af AC Riebnitzky
Mine varmeste anbefalinger til dem!
– og så vil jeg da frygteligt gerne vinde Eleanor og Park 😉
beritjensenglud@gmail.com
Hov, jeg bliver da også nødt til at nævne, – “Og bjergene gav genlyd”, – totalt yndlings!
Jeg tuder stort set kun over bøger, hvis der sker noget mindre rart med et dyr. Tja, sådan er jeg 🙂
Men Eleanor og Park ville jeg rigtig gerne læse, uanset om den får mig til at tude eller ej…
Åh.. i hvert fald kender jeg én sådan helt tæt på, der står midt i det med at være teenager, som føler sig forkert og ikke kan finde ud af, hvem hun skal være… Og som helt sikkert til tider synes, at det er min skyld, at hun er forkert. Det tudede jeg lidt over både tirsdag og onsdag.. Der må være en grund til, at den film, jeg har tudet mest over, er Toy Story 3, hvor Andy siger farvel til sin barndom…
I øvrigt ville jeg have fået en hel del mindre fejlkøb med hjem, hvis tøjbutikkerne havde samme princip som dig om ikke at rose noget, der ikke er godt!
Bedste og mest rørende bog jeg har læst i nyere tid: Freedom af Jonathan Franzen. Er sikker på jeg også vil elske Eleanor og Park. Udfra din anmeldelse er jeg allerede hooked.
Mette R
Sgu meget godt at man ikke kan uploade et billede i kommentatorfeltet, så skulle I se en meget kikset konfirmand fra 1989 med nyperma puddelhår og gigant broderet krave og med briller man selv kan skifte farvestel på. Så var jeg forelsket for allerførste gang. Fik ham aldrig, men er nu godt tilfreds alligevel.
Jeg har tudet til mange klassikere, moderne amerikanske klassikere og en masse Tine Bryld. Hun var überforfatterinden over dem alle dengang.
Mmmm forelskelser i mine teenageår var ret voldsomme og meget underlige. Tror jeg levede lidt i en drømmeverden. Min store kærlighed var Troels. Troels fra 3.x. Jeg elskede ham på afstand, for vi kendte ikke hinanden. Jeg havde spottet ham på gymnasiet, når jeg var ovre og besøge min veninde. Han var skater typen, grunge-klædt og var i min verden, MANDEN! for mig. Når jeg så ham, havde min krop det som når man kaster en sten i vandet og der kommer ringe af bølger. Jeg fik ham aldrig og lærte ham faktisk aldrig rigtig at kende. Jeg var nok forelsket i ham i ca. 2 år + det løse. Han fandt ud af det med tiden (jeg var sikkert ikke så diskret i min stirren) og en Sankt Hans aften talte vi sammen og han prøvede at forklare mig, at jeg jo ikke kendte ham osv…jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde til ham. Kun at jeg rørte hans ansigt og hår. Ja, ja den ungdom 😉
En af de bøger der førhen virkelig har ramt mig har været John Green’s “the fault in our stars”, nok mest af alt fordi min brors kæreste i en alder af 17 fik konstateret kræft, så jeg har haft ung kræft tæt på livet. Der sad jeg på mit køkkengulv og gik helt i kludder indeni, puha den var jo næsten ond! Er overbevist om at jeg helt vil forelske mig i eleanor og park, bare på de få ting jeg har læst om har allerede fanget mig helt (og hvis jeg ikke vinder den så må jeg selv ud og få fingrene i den!).
Bogen “Mig før dig” af Jojo Moyes, er den smukkeste og mest rørende kærlighedshistorie, som jeg nogensinde har læst. Jeg bliver simpelthen aldrig træt af den bog og har læst den mindst 5 gange. Den er velskrevet, gribende, autentisk, romantisk, eftertænksom, fantastisk……. Jeg har længe ledt efter en ny (kærligheds)roman, som “afløser” for denne og som kan give mig den samme wayuufølelse, hvor man bliver så opslugt af handlingen, at man glemmer tid og sted – måske er Eleanor og Park, lige den bog, som jeg har ledt efter??? Den skal i hvert fald have en chance – måske er jeg så heldig at vinde den – og ellers må jeg en tur omkring Biblioteket 🙂
Jeg var en helt forkert teenager. Ikke noget med fester og drenge og den slags. Nej, jeg lå på min seng og læste bøger. Alle de bøger jeg kunne få fat i. Det var et godt miks af bibliotekets og flyttekasserne ude i skuret med bøger fra min mors og mormors ungdom. Og så mine egne. Jeg glemmer aldrig første gang jeg læste triologien om Liv og Alexander. Hold op hvor jeg hylede. Det var som om jeg selv havde været forelsket i den rod. De blev læst mange gange. Og senere hylede jeg over Louise triologien. Jamen altså. Deres ulykkelige forelskelser gik lige i maven på mig.
Jeg vil vildt gerne vinde den, men jeg har ikke nogen vilde historier at dele…
I øjeblikket er mit livs soundtrack faktisk kun udstyret med “sove” sange – måske kommer det af at jeg for snart 4 måneder siden blev mor til en skønherlig lille dreng og er i forvejen indehaver af en dejlig tumling på 2. Så søvn – det gør mor ikke så meget i.
Jeg får læst alt for lidt for tiden, men den mest rørende bog jeg har haft i hænderne for nyligt, tror jeg faktsik, no shit, er Agnes’ Mystiske Magiske Bog. Og det siger jeg ikke bare fordi jeg gerne vil vinde Elanor og Park. Men det vil jeg også gerne 🙂
Elsker, bare ELSKER “The Help/Niceville”. <3
Både bogen & filmen. Begge dele fik mig til at le højt & tude lid. Flere gange.
Læs & se! Jeg siger det bare. 🙂
Sorry, but our system has recognised you as a spammer. If you believe this to be an error, please contact us so that we can rectify the situation.
øv:o
Jeg var sådan ret “grunge” som ung. Indeni føler jeg mig stadig ret grunge, men jeg tror ikke helt folk kan se det 😉 Mir livs soundtrack må være fra filmen http://en.m.wikipedia.org/wiki/Singles_(soundtrack)
Hej Julie
Tak for dit fyldstgørende svar vedr. proceduren omkring boganmeldelser på bloggen.
Og selvfølgelig melder jeg gerne tilbage igen, denne gang uden en flad fornemmelse – thi du havde ret, det var en helt igennem fantastisk god bog! Jeg nærmest slugte historien – det var en af de læseoplevelser, hvor man glemmer alt omkring sig. Mere af den slags tak. Hilsen Helle
Ihhh! (klapper begejstret i de må tykke hænder og hopper op og ned) hvor dejligt Helle!
Jeg nød for kort tid siden at læse Bergrens “Waterfall”, som er en eventyrlig roman med uendelig mange hjertesukkende øjeblikke. Jeg er begejstret!
Jeg ønsker at vinde og læse “Eleanor og Park” på grund af al omtalen, og danne mig en mening om den.