En af de der morgener

Den her morgen føles så meget som en mandag, at jeg har virkelig svært ved at tro på, at det er weekend lige om lidt. Ikke fordi weekender i sig selv har den store værdig når man kun arbejder 2 dage om ugen. Og dog – for de er som regel lidt hyggeligere når andre folk også har fri, og man laver flere ting. Med familien og venner og rytmik og den slags.

Nå, men det var den her morgen vi kom fra. Blev vækket af min datters spæde røst kl 6.30 – hun er 2 år og 3 måneder i dag. Og det er præcis 3 år siden hun blev undfanget i en lidt for sjov weekend. Ak ja, de seriesøndage med tømmermænd, hvor man aldrig kom ud af sengen – det var tider! Og hvorfor kan børn kun sige Moooooaaaaarrrr på den tid af dagen? Hendes far er da lige så populær på alle andre tider af døgnet?? VED hun instinktivt at hendes far sover tungere end en død overvægtig elefant og ikke ville høre hende så tidligt på dagen, om hun så råbte "jeg har en ny mac til dig far!!!" Og værre endnu, så har hun sq også luret hvad der kan få dovne gamle snoozer mor til at springe ud fra den varme dyne. "lort, mor" siger hun bare, og så løber jeg til for at redde hvad reddes kan! Og så er det falsk alarm og man fornemmer at hun fniser indvendig, mens hun så begynder at snakke om "avvergryn NU, mor!"

Og nu er det jo begyndt at være mørkt på den tid af døgnet og det gør det bare endnu værre for mig. Jeg kan slet ikke få øjnene op og ender med at ligge og halvsove på sofaen mens hun sidder ved siden af og spiser sine avvergryn ved det lille bord med indbygget stol, som morfar har snedkereret til hende. Kl. lidt i 8 gik vi ind for at vække far og så løb det hele af sporet.

Jeg skal love for, at vi har en to årig derhjemme. Hun blev så sur – først fordi hun ikke måtte sparke sin far i hovedet (hvilket man i for sig godt kan sætte sig ind i – det har vi andre sq også ind i mellem lyst til, og så er det også bittert når man ikke må). Så ville hun ikke have tøj på og så ville hun selv tage tøj på og så fik vi travlt og så gav far hende tøj på, og så tog hun skoene af igen og så ville hun ikke have redt hår og så ville hun selv og så ville hun ikke osv osv osv. Ud af døren, langt om længe, og jeg skal cykle de 45 min. til Hellerup på omkring 30 min. Og så er broen oppe! Jeg sværger! Det er jo en total slidt kliché, men broen var oppe og jeg for sent på den i forvejen. Men jeg nåede da frem inden vi åbnede.

Og nu sidder jeg her, og min barslende kollega har lige været forbi og vise sin baby datter frem. Hun var meget smuk og petit og sov, og hendes mor forsøgte at frasige sig sit medlemskab af klubben. Det er hårdt at være med i den her klub. Pigen vågner hver 1½ time – hele natten. Og det mindede mig så om Klara og det første år med hende, og nu har jeg det pludselig SÅÅÅÅ fint med aldrig at skulle have flere børn. På en måde. Men det skal jeg jo alligevel. En dag.

I eftermiddag kører vi syd på og beundrer min sviger-niece (gad vide om de nogensinde bliver enige om et navn til det barn) og spiser bagefter hos svigerforældrene. Det glæder jeg mig til. Lørdag kommer vi tidligt tilbage og tager til rytmik og hygger med sara og fam. og senere kommer Jesper og Irene fra Århus og bor hos os, og så tager vi allesammen til fest om aftenen. DET glæder jeg mig også til! Vi skal ikke blive i Vordingborg og male og ordne hus, da den lille sviger-niece har fået noget gulsot og de bliver på hospitalet weekenden over.

Og det bedste af det hele – at shoppe barselsgave! Shopping er altid en lise for sjælen, hvad enten det er til en selv eller ej. Faktisk er det tit en bedre fornemmelse at shoppe til gaver, fordi man så ikke har den dårlige samvittighed over at bruge for meget på sig selv. Gaver er en god ting. Og her har vi så endnu en fordel ved at have fået et barn – ud over at det åbner op for et helt nyt shopping-segment, totalt uudforskede jagtmarker, så SKAL man jo købe en del til sådan et udstyrsstykke, og de vokser heldigvis så hurtigt at man aldrig kan købe for meget!