Agnes: jeg glæder mig ikke til jeg bliver voksen!
Mig: nej… Nå? Øh…hvorfor ikke?
Agnes: fordi så skal jeg have en baby og det gør meget ondt!!!
Mig: øh jaeh, men jeg er da meget glad for at jeg fik dig og Klara!
Agnes: jeg skal ikke have babyer. Jeg skal være dyrepasser. Og bo sammen med Laura (veninde fra børnehaven) – det har vi aftalt! Vi skal bo sammen og så skal vi kun have dyr!
Såehh, nu tror jeg ikke vi snakker mere om den kusinefødsel hjemme hos os.
Jeg må indrømme, at selvom jeg er i fertilitetsbehandling, så synes jeg faktisk endnu ikke, jeg har hørt nogle overbevisende argumenter for en naturlig fødsel (og egentlig synes jeg også, at hele processen jeg er igennem er så fjern fra alt naturligt, at jeg ikke kan forstå, at det absolut skal til at være naturligt, når vi kommer til den del der gør rigtig ondt)
Jeg ved ikke om det er argumenter, som sådan, men jeg var meget glad for mine fødsler. Især den sidste. Det er en stor oplevelse og jeg følte mig meget sej bagefter. Men jeg er ret sikker på, at det er en stor oplevelse lige meget hvordan det foregår.
Ikke for at det skal blive en tråd om fødsler.. Men jeg vil da sige, at jeg var glad for at føde almindeligt. Heldigvis tog det også kun 6,5 time samlet, så det er jo ikke til at vide, hvor stor en fortaler, jeg ville være, hvis det havde taget 20 timer..
Vil dog sige, at Agnes’ karrievalg minder meget om Livas – der er heller ikke nævnt andet end dyr og veninder hehe..
Vi kan håbe det er en fase så… Jeg bil hellere have børnebørn end abekatte trods alt.
Altså, hvis der med “naturlig” menes “helt uden smertelindring” så tror jeg ikke der er nogle gode argumenter. Men altså, i USA, fx, hvor det er almindeligt med epidural+vedrop sker der mange flere bristninger – så måske det gør mindre ondt mens det står på, men det bliver til gengæld mere træls bagefter (ikke at man skal være bange for epi+drop, for tror generelt de er mere nænsomme med det herhjemme)
I forhold til kejsersnit er en vaginal fødsel at foretrække, fordi det stimulerer hormonproduktionen (til mælk og tilknytningsfølelse) – men igen, herhjemme er der så meget fokus på den der tilknytning og amning, så tror ikke det gør den helt store forskel i sidste ende. Og det vigtigste er jo at man får en fødsel man er tryg ved og glad for.
Jeg er glad for begge mine fødsler (den ene med epidural+vedrop til sidst, den anden en lynfødsel, hvor jeg ikke nåede andet end lattergas), og selvom det gjorde ondt, især anden gang, så var det altså på ingen måde hjælp-jeg-skal-dø-ondt – og det går jo over ligeså snart den der baby er ude 🙂
Uha! Bliver helt dårlig tilpas bare at læse de her ting. Tænker nemlig, at den naturlige fødsel med epidural nemt kan ende i, at man flækker tværs igennem men på den anden side virker et smertehelvede ikke specielt tillokkende.
Jeg kan forstå, at der er mange kvinder der er nysgerrige og altid har været nysgerrige efter at prøve en fødsel. Sådan har jeg aldrig haft det. Hvis et barn kunne komme med storken, så havde jeg nok kastet mig ud i det med børn lidt tidligere.
Jeg fik ingen sting ved fødslen med epidural, og kun et enkelt ved fødslen uden (som jeg overhovedet ikke mærkede noget til efterfølgende) – så man behøver altså ikke flække på tværs 🙂
Jeg håber det lykkes for jer med behandlingen, og at du finder en fødselsform du er tryg ved. Jeg tror det bedste råd jeg har (ikke at du bad om det, men her kommer det) er at du stoler på din egen mavefornemmelse, og holder fast ved den, selvom der måske er nogle der har en anden holdning – selv hvis det er personale i sundhedssystemet
Fuldstændig enig! Og det råd gælder generelt alt. Der er mange holdninger og noget virker for nogen og ikke for andre. Bedste råd ER stol på dig selv og din mavefornemmelse. Også overfor fagfolk, familie, venner og tilfældige kvinder på internettet.
Ella vil også være dyrepasser og vil heller aldrig have børn. Der har været mange grunde til det, men lige nu er det fordi jeg får næseblod hele tiden og Ella hader blod. Det får jeg, fordi jeg er gravid og Ella skal have en lillebror. Kom, følg dine æggestokke og lad os gå på barsel sammen!
Åhh Agnete! Tillykke!! Men nej nej, det går ikke. Jeg er jo en foran dig allerede 🙂