I dag var Klara og jeg på cafe. Nu er det jo efterhånden ikke nogen sjælden forteelse for os. Det er faktisk ved at blive en seriøs udgift på mit budget alt det her mødre-gøgl. Men hvad pokker – uden det var jeg sikkert blevet (endnu mere) vanvittig af at gå hjemme. På den her måde nyder jeg i hvert fald min barsel og føler mig slet ikke ensom eller keder mig. Tvært i mod har jeg mødt alle de her mennesker og fået en masse nye veninder. Og flere af dem skal også nok holde langt ud over barslen.
Som jeg ofte har læst ved andre – det mindste man får ud af den her babyklub det er altså den der kedelige gavepakke fra matas. Og tænk, at det var den der lokkede i starten. Jeg sad der på mit arbejde, en stille kedelig dag for over et år siden, en kold og våd november. Jeg var den eneste gravide jeg kendte og det var jo kommet som en chok for familie og venner at jeg var gravid. Så jeg ledte efter noget info på nettet, om hvad der skete i maven.
Ja, jeg troede jeg fik en gavepakke, men sandheden er, at jeg ikke har fået hentet nogen af dem 🙂
Og det er jo ligemeget nu. Jeg fik noget jeg havde meget mere brug for. Et netværk ud over det sædvanlige.
Juni 2003-siden er helt ekseptionel. Jeg har læst der hver eneste dag i over et år nu, og jeg kan ikke huske at tonen på noget tidspunkt har været grov eller ubehagelig. Vi startede med at mødes allerede da vi kun havde maver på – kæmpe maver mange af os, synes jeg man kan se på billederne 🙂 Nogen og 20 gravide københavnere på Park Cafe første gang.
Vi er ikke helt så mange længere, men det så da stadig fedt ud med de 19 barnevogne rundt om Cafe Aroma den gang vi mødtes der første gang.
Nu er vi så flyttet til Gokken og Kokken, for der er bedre plads til de efterhånden ret mobile unger 🙂
Nye er kommet til, hvilket jo altid er spændende og rart. M-L og Emilia der kom helt fra Schweitz i dag, næsten kun for at drikke kaffe med os, og som oven i købet havde en lille ko med til Klara!! Og vi havde slet ikke noget til jer… øv… vi må finde på noget!!
Men vi er også en lille flok der har været med fra starten. Ingen nævnt og ingen glemt – I ved jo selv, hvem I er 🙂
Men at det også er gået videre end til det… at det ikke bare er en flok kaffesøstre jeg hænger ud med, men at jeg også har reddet mig nogen rigtig søde veninder, det havde jeg slet ikke regnet med. Især vores lille rytmik-fraktion føler jeg mig nært forbundet med. Ja.
Så tak for det alle sammen. Tak for at I beriger min hverdag og gør mig til en noget mere spændende person.
Og tak fra Klara også. Hun elsker at komme ud, den lille selskabspapegøje. Ikke et eneste brok har jeg hørt fra hende i dag!
Og så ses vi oven i købet igen i morgen. Rytmik – mere cafe… måske vi snart burde finde en cafe der kunne sponsorere alt den her brunch…
Det sjove er, at mine forældre og de venner der ikke selv bruger internettet til den slags, de simpelthen ikke fatter det der med at møde folk over nettet. De tror vist det udelukkende er pædofile og nørder og sære typer der bruger nettet. Jeg har mødt så utrolig mange folk på den her måde nu, og jeg har ikke haft en eneste dårlig oplevelse! Ikke en eneste. Der findes nu engang flest almindelige, venlige, velopdragne og søde mennesker derude. Sådan en som mig, og sådan en som dig, der læser det her nu 🙂
Kh Julie
