eller, hvordan er det nu…
Ja, her tager den ene dag også bare den anden og jeg får ikke skrevet noget. Jeg synes heller ikke der sker så meget på ND i disse dage?
Klara har det fint. Hun er glad og forholdsvis nem for tiden. Vågner stadig en masse gange om natten, men sover videre i god ro og orden. Hun er ved at blive god til at falde i søvn af sig selv. Jeg ammer hende i sengen, lægger hende over i hendes egen seng og hvis hun accepterer det, helt roligt, så går jeg ud og kommer kun ind igen, hvis hun kalder. Men det gør hun ikke altid, og så bliver jeg så stolt af min store pige 🙂 Når hun spiser mere mad og mere regelmæssigt, så tror jeg den bedre søvn kommer stille og roligt.
Onsdag var vi som altid til rytmik og bagefter på cafe. Det er simpelthen så hyggeligt. Torsdag var vi i mødregruppen og det var også rigtig godt. De unger er simpelthen blevet så frække og så mobile, så der er noget at holde øje med.
Fredag havde vi besøg af stoffers bror og Klara lavede for første gang den med at blive bange for fremmede. Hun har ikke set ham i en md. ca. og i den tid er hun jo lige kommet i den alder, hvor man nærmest skal være bange for fremmede. Hun kunne godt grine og smile til ham, når hun sad ved mig, men han skulle i hvert fald ikke holde hende 🙂 Og jeg kan jo lige så godt indrømme, at jeg simpelthen ikke kan stå for det, når hun rækker sine små arme ud efter mig, og så tydeligt viser, hvem hun helst vil være hos – moar!!! Men jeg sørgede for at smile når hun var ved ham og vise hende at det var okay og i orden, og hun tøede da også langsomt op.
Lørdag skal jeg i byen med min mødregruppe. Vi tager ud at spise kl 20, når bebserne er lagte, og bagefter går vi på bar/cafe, hvor der er livemusik. Det bliver rigtig sjovt, tror jeg, og jeg glæder mig meget til at lære dem endnu bedre at kende – som individer, og ikke bare som mor til den eller den baby. Gad vide om jeg overhovedet kan genkende dem, uden et barn på armen og med fint tøj på… 🙂
Ellers har jeg fået sat alle mine klara-billeder i et kæmpe album. Det er jo et meget godt tegn på, hvor lidt her sker, når man har tid til den slags…
På søndag rejser min mor og min søster til Spanien i 10 dage. Jeg er da overhovedet ikke misundelig – ikke spor eller det fjerneste. Spanien – pføj – hvad skal man med det???
kh julie
