– eller har Merkur pms?
Jeg er i det ondeste lune i dag. Jeg synes alle er dumme og irriterende og svagtbegavede. Mine børn er sjovt nok også mega sure og kortluntede – gad VIDE hvorfor?
Jeg er træt af at blogge, jeg er træt af blogland. Jeg er træt af, at det ikke må gå nogen godt og andre bedre. Jeg er næsten Réné Dif i dag, så meget har jeg lyst til at råbe op om jantelov.
I stedet ringede jeg til Min Marie, fra en parkeringsplads med udsigt over øresund, og råbte og lo hysterisk. Jo mere jeg råbte, jo mere grinte hun og jo bedre fik jeg det.
Men jeg er stadig træt af hønsegården. I mit næste liv vil jeg være en mand, der råber RØV meget højt og urinerer alle vegne.
Nååårh.. *klap-klap-på-hovedet*
Man kan få sådan en dims til damer, så de kan stå op og tisse. Den kan du jo nå at ønske dig i julegave! 🙂
Jeg vil ikke have en dims.
Jeg vil lave et korsstingsbroderi af Carl Mar Møller der onanerer på en ugle af retrostof, mens han råber “vi kører den ind med penis!” – så ved jeg da, hvad jeg skal lave i weekenden, hva?
Undskyld.
Det er ikke din skyld Marie. Jeg elsker dig, det ved du. Det er bare den samlede mængde af ting i dag.
Hej Julie!
Jeg er vist en af de få der læser med uden egen blog. Din blog var den første jeg stødte på (for ca. 5 år siden). Udover din følger jeg fast en 5-6 andre (og har været forbi rigtig rigtig mange flere). Selv om du ikke sprøjter indlæg ug i samme omfang som mange andre er din den ubetingede bedste blog!! Jeg elsker din måde at skrive på og de emner du vælger at skrive om. Du kan virkelig beskrive et liv med arbejde, småbørn, mand, hus osv på en underholdende og “nede på jorden” måde der holder mig totalt fanget. På mange af de blogs jeg har været forbi føler jeg på ingen måde at bliver klogere på afsenderen. Derimod oplever jeg ofte at afsenderen er meget optaget af at skabe et “her-er-mit-perfekte-liv”/”se-hvor-meget-jeg-kan-reklamere-for” univers som jeg har svært ved at tro på eller identificere mig med. Skal man så tro på en blog?? Eller er det underholdning. Nok mest det sidste, men den måde du beskriver din hverdag er 1000 gange mere interessant end alt endet jeg er stødt på i blogland.
Jeg ved slet ikke om det er noget i den retning du skumler over, men jeg blev i hvert fald inspireret til at komme med min uforbeholdne mening og mine tanker om din fantastiske blog. Som ikke må stoppe!!
Glædelig jul :o)
Aj Sofie. Tak. Lige hvad jeg trængte til. Hvis der var et korsstingsbroderi med “prisen for bedste bloglæser” så skulle det være mit næste projekt, og så vandt du det!
Jante skal ha en kugle for panden og det er derfor hun løber så stærkt!! Ja, selvfølgelig er Jante en ‘hun’! Hvor skulle alt det hønseri ellers komme fra? Ja, jeg skyder med skarpt på eget køn, men det er der åbenbart brug for.
Og husk nu: ingen bliver sure, hvis du træder i den våde maling! Håber den ikke var for intern. Vi har læst med så længe, at vi kan ta det hele:)
KLEM
Lis
Kære Julie
Du må, please, aldrig lade være med at skrive. Nu ved jeg jo ikke hvad der er sket, men håber du vender tilbage igen.
-Gerne med noget Carl-Mar relateret, ham kan man bare aldrig få nok af…
Kh Mette R.
Hvis det er nogen trøst, er jeg åbenbart så sur, at min kæreste har boykottet at snakke med mig mere i aften. Slut prut finale. Ikke mere snak til mig! Så nu går det ud over sagesløse mennesker på nettet MUAHAHAHAHA.
Jeg nyder også din blog, det ved du:)
Er enig med Sofie – også hvert et ord
Åh ja, men jeg holder jo heller aldrig op. Hvad fanden skulle jeg ellers få tiden til at gå med? Det er bare, som Lis også hinter til, at nogen gange får man malet sig selv op i et hjørne, og når det så går op for en, hvor kedeligt der er i det hjørne, så må man træde i den våde maling for at komme ud igen og videre. Jeg savner at være sarkastisk (og mere anonym). Det var meget sjovere. Fra nu af vil jeg råbe mere røv, også selv om det sætter grimme fodspor i malingen.
Jeg blogger ikke selv. Men jeg læser og elsker din blog – og Maries, for den sags skyld. Generelt føler jeg selv, at jeg er for voksen og følsom og fornuftig til alt, hvad der hedder hønsegård og fnidder. Og holder meget af at bruge min tid på alt muligt andet og bedre. Men så engang imellem catcher hønsegården alligevel op med én, og nogle gange kan man ikke ryste den af sig. Og så kommer jeg til at synes, det er så uretfærdigt, at jeg skal føle mig som én på 12 igen, selv om det i virkeligheden – heldigvis – er ret længe siden, jeg var én på 12. Og så har jeg bare brug for at råbe alt muligt til alle mulige. Når man ikke har nogen blog at rase ud på, går det i bedste fald ud over de involverede i sagen og i værste fald ud over min kæreste. De gange ville man ønske, man havde ladet det gå ud over en blog. Eller et korsstingsbroderi. Ved ikke, om det giver mening. Jeg ku’ måske også bare nøjes med at sige, at jeg ihvertfald er glad for alt det, du skriver – både det med røv, det med børn, hus, job og alt det andet. Og hvis man ikke ku li’ lugten i bageriet, var der jo ikke nogen, der tvang én til at læse med.
Ps. Pænt navn!
Jeg elsker når du ringer og råber numse! Så gør det igen og igen og igen! Og det er altså sært som Blogland, midt i Hjerternes Fest også emmer af dårlig karma. Dét kombineret med en gang pms – ja så er vi jo næsten ude i en sprængfarlig cocktail!
Råw røw i cyberspace og i mit telefonrør – jeg ELSKER det!
Hej igen Julie!
:o) syntes nu det der carl-Mar broderi lyder spændende!
Jeg er altså virkelig glad for alle jeres kommentarer her. Meget. Har læst dem hver dag, flere gange om dagen, den sidste uge.