Bare sig ja. Tak.
Jeg gik i gymnasiet med en pige, som var bange for højder. Ikke så meget for at være højt oppe i sig selv, men bange for den lyst hun fik til at hoppe ud fra det høje sted.
Sådan har jeg det også lidt, med noget andet. Jeg er ikke så bange for at køre stærkt på motorvej. Men jeg kan godt blive lidt bange for den nysgerrighed jeg har efter, hvordan det mon er at køre galt. Den kraft sådan et sammenstød udløser må være helt utrolig. Gad vide om bilen ville flyve? Eller rulle rundt? Man forestiller sig jo næsten ikke at den kan, men altså – det kan den jo.
Ville man føle sig vægtløs? Ville tiden gå i stå? Ville livet passere revy for ens indre blik? Hvor voldsom er sådan en kraft?
Nå. Men et er nysgerrighed, noget andet er handling – og SÅ skør er jeg altså ikke. Min veninde fra gymnasiet er heller ikke hoppet ud endnu.
Altså jeg var engang involveret i et uheld. Lille uheld. Bitte-agtigt. Heldigvis. Og ingen kom til skade…udover bilerne. Men bilerne kørte dog. Den ene hurtigere end den anden. Og JEG synes det føltes som slowmotion…selvom det måske kun varede sekunder fra jeg vidste vi ville støde ind i hinanden til vi gjorde. Havde også en klar fornemmelse af at jeg ikke ville dø – så ingen revy til mig – men jeg vidste ikke HVOR meget den anden bil ville smadre ind i mig, eller om jeg ville komme til skade. Kan huske jeg tænkte: Den bil stopper da vist ikke…den stopper ikke, den stopper ikke, hvorfor stopper den ikke!!? GUD DEN STOPPER IKKE!!, vil det her komme til at gøre ondt? SMÆK, og så bragede bilen ind i den bil jeg sad i. Det jeg var mest overrasket over var, hvor højt det lød da bilerne stødte sammen. Også selvom ingen af bilerne kørte 8000 kilometer i timen. Og hvor meget begge bilerne krøllede sammen af sammenstødet. Ja….men nu kom det til at handle om mig igen. Var jo DIG der var den underlige.
Nårh ja, der er altid plads til en sær snegl mere.
Ja. Eller jo. Vi er allesammen mere eller mindre underlige. Det er nødvendigt. Det er al den uligevægt der får jorden til at dreje rundt. Hvis for mange bliver helt gennem-normale og ligevægtige, så holder den op med at rotere, og det er virkelig surt show for dem der så går i stå lige det sted på kloden, hvor klokken er lige præcis tid til at stå op.
…Om JEG er underlig? Nah…
Du må ikke stjæle min mærkelighed.
Jeg har nøjagtig samme tanker plus den der hedder; gad vide om jeg kunne rette op hvos jeg skred ind i ham der.
Tilgengæld så syntes en af mine kolleger at jeg er det mest mystiske menneske i verden. Måske fordi jeg på en eller anden autistisk måde altid kan huske folks initialer (de der fire mærkelige bogstaver random taget fra deres navn som udgør deres email adresse), måske fordi jeg nogen gange fortælle om mine drømme som næsten altid er som en dårlig action B-film, eller når jeg on a random cue bryder ud i sang fordi en sætning pludselig lyder som en sangtekst.
Men tankerne om hvordan et uheld på motorvejen ville føles tror jeg alligevel ikke jeg deler med min kollega…
nu skrev jeg lige en lang kommentar men der vises ikke?
er der latenstid på kommentarerne?
Nej Carina, men du var havnet i spam. Nu har jeg reddet dig op derfra og håber ikke, det sker igen!
Jeg synger forøvrigt også ofte, hvis jeg synes en sætning virker musical-agtig…
Rent biologisk er der en fornuftig forklaring på at mennesker generelt er mere bange for højder end for fart. Det har vi med i den evolutionære udvikling, og fart har evolutionen altså ikke opfattet som farlig endnu. Jeg tror alle har afprøvet “hvad mon der sker, hvis….” men der er nogle ting der bare en mere tåbeligt end andet. En 10-årig i Svendborg der “eksperimenterer med at besvime” eller dem der lige skal prøve om det alle andre siger om kokain nu er sandt…altså, jeg er tilstrækkeligt kedelig – eller måske bare tilfreds? – til at afstå fra den slags. Jeg behøver ikke prøve, tak.
Så er jeg med i gruppen af mærkelige får jeg har tit undret mig over og haft lyst til at åbne døren og prøve at stige ud. Både når man kører rigtig stærkt på motorvejen men sørme også når jeg er med toget. Har heldigvis modstået fristelsen so fare…..
Det kan jeg godt fortælle – det ene øjeblik opdager du, at der er en bil fra modsatte vejbane på vej tværs over rabatten med ca. 100 km/t, over i din bil, som kører 70 km/t. Det næste øjeblik holder din bil stille i den modsatte retning, med alle sideruderne smadret, sideairbag’en ude (som har givet dig det største blå mærke på armen, du nogensinde har set), og du kan ikke huske en skid – intet.
Så stiger du ud ad bilen, fordi den ryger en smule og begynder at ringe til politiet og Falck, fordi der nu er tre biler, som spærrer hele Sjællandsbroen fredag eftermiddag. Du prøver at teleportere dig et andet sted hen, da der er en, der begynder at skrige meget højt i en af de andre to biler, og først meget lang tid efter begynder du at undre dig over, at du var den eneste, der kunne gå der fra ved egen hjælp.
Så, nu behøver du ikke at prøve det 🙂
Kh
Karin
Mange af os med højdeskræk drages af “dybet” og skal derfor holde ekstra godt fast i noget, for ikke lige at komme til at hoppe ud. Jeg har tilfældigvis så sent som idag talt med en anden “højdeskrækker” med hoppetrang, så din medstuderende har mange lidelsesfæller. Denne dragen har intet tilfælles med suicidaltrang, skal jeg lige skynde mig at pointere ;0)
God weekend!