eReolen.dk

Nå, men i går lånte jeg en ebog. Taaadaa! Jeg læste den også. På min iPad.

Jeg bør måske, med mit job og alt det, ikke afsløre det jeg nu gør, men jeg har aldrig været den store fan af de danske folkebibliotekers forskellige digitale løsninger. Jeg har altid syntes, at de er for besværlige. Så virker de ikke på det der og så kan man ikke det der og så skal man have det der og så skal man gøre sådan der og yada yada yada. Jeg vil klikke og køre. Klik. Kør. Du.

Det er nok også fordi vi har apple produkter herhjemme, og det er jo først for nyligt at man også kan bruge dem til diverse. Hvad ved jeg, jeg ved bare, at jeg ikke har brugt bibliotekernes digitale tilbud. De er ikke fine nok til mig, vel.

Men nu er der eReolen.dk

Og den virker. Ja, man skal godt nok stadig lige oprette sig et adobe id, og så skal man også lige hente et gratis program der hedder bluefire reader, men SÅ virker det også… Og det gør det faktisk. Klik, læs. Klik, virk.

Jeg lånte den nye biografi af Janus Nabil Bakrawi (for jeg har altid haft et blødt punkt for den mand, det har jeg bare. Lige siden filmen Sinans bryllup, og Pizza King. Og et interview i et af de første nr. af magasinet Woman, hvor der var nogle nærmest pornografisk fantastiske billeder af ham, og han sagde, at han ikke ville vente med at gifte sig – hvad skulle man vente på? At man holdt op med at være forelsket? Det synes han var dumt. Jeg synes, det var modigt sagt.)

Den hedder Rod, en fighters fortælling.

Og så læste jeg hele bogen i går aftes. Den er da også på under 200 sider, så der er ingen grund til at ringe til Guiness eller noget. Den var helt utroligt medrivende. Jeg læste og læste og glemte helt at se tv og være på facebook. Af den type kendis biografi at være, er den virkelig velskrevet og ikke spor irriterende. Der er ingen gentagelser, måske også derfor den ikke blev længere? Så gammel er han jo heller ikke.

Og jeg blev helt trist og ked af det, over at Janus 7 år skulle gå så meget grumt igennem, og blive ødelagt på den måde, af mennesker som burde have beskyttet ham og givet ham en tryg og varm barndom. Han blev, sammen med sin lillebror, bortført af sin far og brutalt omplaceret fra, hvad der virker som en pæn og rar barndom i DK, til en voldsom, kaotisk, utryg verden et sted i mellemøsten. Med slag og vold og voksne der åbenbart ikke har særlig stor indsigt i, hvad børn har brug for. Jeg var meget ked af det, på hans vegne. Og som bogen skrider frem, ser man meget tydeligt, hvad den slags gør ved et barn. Hvor meget det ødelægger. Så jeg forstår godt, hvis Janus er stolt af, hvor han er i dag. Det bør han være.

(Og du ringer bare, Janus, hvis du stadig gerne vil giftes…)