Jeg kan faktisk ikke lide leverpostej, men tirsdagens tur i Tivoli fik mig alligevel gentagne gange til at tænke på den der reklame, der kører for tiden på tv. Den hvor de hysteriske typer får en kæmpe bakke postej ned over sig – I kender den nok? Stod det til mig, så ville det have regnet med leverpostej over Tivoli tirsdag eftermiddag 🙂
Det må komme af, at de der bedsteforældre simpelthen ser Klara for sjældent?? For mage til rivegilde skal man da lede længe efter. Jeg synes nu ellers at både Kristoffer og jeg, har helt normale, velopdragne, civiliserede forældre. Der plejer ikke at være nogen konflikter der. Men at begge parter – min far, Stoffers mor – skulle DELES om barnet tirsdag, det var åbenbart for meget at forlange. Min far lagde ud med en kommentar om, at stoffer, klara og jeg ikke er på fyn d. 26. til min mors fødselsdag alligevel. Fordi stoffer vandt en følelsesladet samtale og vi nu tager til Falster til noget traditionspræget julefrokost – så farmoderens jul også er reddet. Så begyndte Stoffers mor med hvor forfærdeligt det er, at hun ikke har os hele julen (som om vi er deres delebørn eller noget???) og så blev hun sådan lidt hoverende omkring det, at hun så har os til hele næste jul – hvorefter min far så begyndte med, at så skal vi til Fyn d. 26. til næste år. Denne meget lidt konstruktive samtale fandt sted hen over hovedet på mig og mit (MIT) barns vogn, mens de begge dikkede om kap (klaras kinder er pt hudløse…) og Kristoffers far stod lidt i baggrunden og slappede af med sin pipe, og stoffer og min søster var i rutschebanen. Til sidst begyndte det at ringe for mine ører, for sådan en tone plejer klaras bedsteforældre altså slet ikke at køre med, og jeg måtte rent faktisk HÆVE stemmen og sige, at det jo sådan set er Stoffer og jeg, der helt selv bestemmer hvor vi vil være og hvor længe! (den underforståede trussel var; hvis I ikke kan arte jer, så bliver vi måske bare hjemme…) Hvor er verden kommet til, hvis man nu skal til at opdrage på sine egne forældre??
Men dette var bare første gang, hvor jeg i ånden så deres latterlige samtale afsluttet af en kæmpe bakke postej, der bragede ned fra himlen og landede på dem. Så kunne klara, hendes farfar og jeg gå videre i god ro og orden…
Flere gange blev de simpelthen så overgearede og pusse-nusse hysteriske med det stakkels forsvarsløse barn, at jeg så leverpostej vælte ned i byger! Men det er nok fordi de ser hende for sjældent… De tolkede også ALT muligt ud af hendes ansigtsudtryk – "nejjj, se hvor hun nyder lysene", "ihh, se hvor fascineret hun er!!!" og "sikke hun er glad for at se sin farmor/morfar" alle udtryk jeg nu tolkede som "gider I slappe af med det der og lade mig sove…" For når det er 27 år siden man selv har haft spædbørn, så glemmer man åbenbart hvor glade de egentlig er for at sove. Man vækker dem gladeligt for egen fornøjelses skyld 🙂
Nå, men alt i alt en ok hyggelig, men noget fodkold dag. Klara var naturligvis fuldstændig umulig at slå ordentlig ned her til aften og faldt først i søvn kl 22.
Kristoffers forældre havde en stor pose julegaver med, og så snart de var ude af døren, var vi henne og rasle og mærke. Men stor var skuffelsen, da de tre af gaverne er til Klara Marie, de to til Stoffers fødselsdag (i dag) og kun EN lille en, til mig og stoffer TIL DELING juleaften… så ved man nok, hvem der er mest populær, hvad!! Det er lige præcis pga sådan noget her, at jeg ikke ville have børn! :-))
Ellers står onsdagen på juleafslutning til rytmikken, og i mødregruppen 🙂 Bagefter skal jeg haste hjem og så kommer en del af Stoffers venner til fødselsdags-æbleskiver m.m. Men rigtig fejre dagen, det gør vi torsdag, med den STORE, vilde plan, som jeg har udtænkt!!! Spændingen er til at tage og føle på nu!
kh julie og klara
