Familieliv

Efter en arbejdsdag fra 9 til 16, hvor det ikke lykkedes mig at finde mere end 3 ud af 10 ting folk efterspurgte, kom jeg hjem og fandt et kvart stykke toastbrød under sofaen i stuen. Jeg ved ikke, hvor længe det har ligget der.

I stedet for at samle det op, låste jeg mig inde på toilettet og så på mænd i det nye efterårskatalog fra HogM.

Efter at have bespist og puttet to usamarbejdsvillige børn, har jeg nu bagt to plader muffins til den ældstes sidste dag i børnehaven i morgen.

Nu ser jeg You´ve got mail.

Jeg samler toastbrødet op i morgen. Godnat.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Familieliv

  1. M skriver:

    Lad brødet være – Det er ikke tilfældigt at det ligger der! Agnes har planer med det!

  2. Christina skriver:

    Jeg kender så udemærket godt til de finurlige fund, der pludselig dukker op.. Mit sidste fund var en gammel madpakke i min datters ellers så sommerferie lukkede skoletaske.. det kunne ikke få lov til at blive liggende.. fandt endelig lugten i bageriet…
    Jeg er ny på din blog.. men blev inviteret med til Blog-træf hos Lis på søndag og ville lige hilse på.. Vi fandt ud af, at vi bor i samme by, så jeg fangede hende i den lokal stofbutik, hvor hun var på job… Hun skrev navnene ned på alle som ville dukke op hos hende søndag.. så jeg lurer lidt.. Vh Christina – Rappedikke..

  3. Katharina skriver:

    God disposition mht toastbrødet, det er der jo garanteret også dagen efter!
    Ikke så god disposition med you-got-mail, men hvad jeg synes kunne være en kvindelig udgave af en mælkekarton i hovedrollen…

  4. Lis skriver:

    Hehe, Julie – jeg har fundet gammelt brød imellem hynderne i sofaen. Hvis min hukommelse ellers ikke svigter helt (og det kan man jo strengt taget aldrig vide), så var det vist noget med, at Sofia måtte få en is, når hun havde spist sit brød færdigt.
    Akkeja! Den kloge narrer den mindre kloge.

  5. julie skriver:

    Hej Berfi.
    Jeps. Jeg har en muffins kage plade. Det er sådan en metal bageform, med 12 huller i. Så putter jeg papirformene ned i de huller, og hælder dej i. Så hæver de fint op og splatter ikke ud, for de er jo støttede af hullerne. Jeg vil mene du kan købe sådan en i de fleste isenkrambutikker.

  6. Berfi skriver:

    Hej Julie,
    Kan du ikke lige sige mig hvordan du laver de der muffins? Jeg mener – TO PLADER, så må de være sat… gode!
    Mine splatter altid ud på pladen og bliver helt deforme, og slet ikke høje og flotte. Har du tips og tricks?
    Mvh. Berfi

  7. Berfi skriver:

    Tak for tippet ;o)
    Mvh. Berfi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.