Festen

Festen lørdag gik for så vidt rigtig fint. Jeg var fin, i ny nederdel (tsk tsk) og lilla marc jacobs, og jeg var også i godt humør.

Dagen gik sådan, at vi først var til rytmik og derefter spiste frokost og drak milkshakes på Luan's cafe, sammen med Anna og Sara. Derefter gik vi lidt rundt på Holmbladsgade, og fandt bl.a. den nye nederdel i Gavin. De er åbenbart begyndt at sy voksentøj også, og det er for så vidt smart nok, for nu kan mor og datter så få matchende nederdele… hvis man er til den slags. Hvilket man måske nok er… ind i mellem. Lidt.

Så var vi lige et smut i centeret og købe støvler til Anna – min nye hotte mødre-veninde, fra vuggeren. Fandt også ud af, at hun lokkede sin italienske mand til at købe hende en Miu Miu taske, engang de var i Italien – så vi har virkelig meget tilfælles 🙂 Ud over de to små 2 årige bedste-veninder, Sara og Klara.

Sidst på eftermiddagen tog vi så ud til moster mette, spiste aftensmad dér og efterlod Klara og Moster M foran det dér MGP i tv. Hjem med os, mig ud og gøre mig klar (nogle af os er jo ikke født naturligt smukke og kræver meget udstyr og meget forberedelse for at se tilforladelige ud) og stoffer ind til mac'en og mikse party-cd. (som han så, i parantes bemærket, brugte det meste af aftenen på at blive muggen over, når folk tog den af igen, lige efter han havde sat den på… mænd…)

Vi ankom til festen omkring kl 22 og troede vi måske ville være nogen af de sidste, men vi var faktisk nogen af de første. Hvilket betød at jeg landede mig en eftertragtet sofa-plads, og fik godt gang i snakken med nogle af stoffers gamle grafiker/hip-hop venner. Folk jeg har hørt om ofte, men aldrig mødt. En af den, sofie, vandt jo straks mit hjerte, da hun sagde "sikken en feeeed nederdel!" 🙂 Og de andre var også søde, og fortalte mig mange sjove historier fra stoffers fortid. Senere begyndte alle de der design-mennesker og beklædnings-piger at ankomme, men da havde vi drukket i et par timer og jeg var fuldstændig ligeglad med dem. Faktisk fik jeg på en måde et klarsyn (gin/sprite-syn?) og det gik op for mig, at de fleste af de her start-tyver personager er ret usikre på dem selv, og det er derfor de ser så hovne ud og virker så arrogante. Og så kunne jeg pludselig huske, hvordan jeg selv havde det, da jeg var 22, og så fik jeg mest ondt af dem. Stakkels små, tynde og usikre beklædningspiger! Fik ikke snakket med så mange, for jeg kendte jo ingen, men jeg mødte da en virkelig sød pige i toiletkøen på et tidspunkt, som heller ikke kendte nogen. Fik ikke hendes navn… Hvordan kan det være, at op mod 50 % af de tilstædeværende ved den slags fester aldrig kender nogen? Hvorfor ER de der så? Gatecrasher de bare?

Nå, men på et tidspunkt (bruger ikke ur) blev stoffer også fuld, og så bevæger han sig forbi munter-stadiet og når til paranoid-stadiet, og så fik han sagt noget, som han senere sagde, bare var for sjov – men hvor ofte lykkes det en fuld, paranoid mand at sige noget, som lyder sjovt? Meget sjældent, ikke? Og jeg tænkte så, fuck dig gamle jas, og gik hjem uden at sige farvel til ham. Sagde faktisk i virkeligheden kun farvel til værtens bror, nu jeg tænker over det. Nå, men vi er cool med det igen, og han har sagt undskyld. Fuld var han jo også, og jeg selv.

Sov længe om søndagen, indtil stoffer hentede Klara hjem omkring middag. Fik McD mad og så videofilm. Næsten ligesom i gamle dage.