Nåmen prøv at gætte, hvor mange af denne husstands beboere der har haft mellemørebetændelse i år?
Ja, vi ligger nu flot, på 75 procent. 3 ud af 4 af denne families medlemmer, har allerede haft mellemørebetændelse i år. Pragtfuldt. Det er da ret godt gået, og jeg er sikker på, at der er en præmie man kan vinde. Hvis jeg har ret, og det ved I jeg har, så vil jeg gerne modtage præmien kontant. Konto nr. kan rekvireres.
Og nej, jeg har ikke tjekket om jeg får noget tilbage af skat, for hver gang jeg prøver er de enten ved at opdatere indhold eller også skriver de, at de har travlt og jeg skal komme igen senere. Naivt af mig, men jeg troede at det smarte ved en hjemmeside var, at den gav adgang til alle på en gang, så man ikke skal sidde i kø. Jeg tror, de prøver at undgå mig. Det er derfor. Og de forsøger at undgå mig enten fordi a) jeg skal have ALLE penge i landet tilbage i skat. Alle. Også dine. Og det har de ikke råd til, så nu holder de mig hen. Eller b) jeg skal betale så stort et beløb i restskat, at de ikke selv kan tro på det og nu regner de det efter igen og igen.
Men mens vi venter, kan jeg heldigvis underholde mig selv med at give endnu et af mine børn bredsprektret penicilin. Det er altid SÅ sjovt.
Åh I er da nogle stakler hos jer. Jeg kæmper med kæbehulebetændelse i stedet.
Jeg måtte tilgengæld godt komme ind på skats hjemmeside i weekenden hvor der stod noget i retning af: Du får 1800 kr tilbage… nå nej! Du skylder os penge fra de foregående år! HAHAHAHAHAHA vi beholder dem!
Pfft!
Hvis det er dig, der får alle mine penge, har du bare af at betale tilbage! Havde da virkelig regnet med, at jeg, som jeg plejer, skulle have et pænt beløb tilbage, men nænæ, Skat var søde at logge mig ind allerede lørdag, så de kunne more sig hele weekenden over, at de endelig fik mig trynet.
God bedring og tillykke – hvis I når de 100 %. – Før får man ingen præmie. Jeg ved det. Jeg har læst reglerne.
Tæller det at fjerdemanden har feber og har sovet hele dagen? Jeg VED jo teknisk set ikke om han har mellemørebetændelse, for han vil ikke gå til lægen.
Og DLN – jeg kan lige høre skat le så hånligt… jeg tror, jeg prøver at tjekke igen!
Nu er det onsdag, og jeg tænker at jeg vil lægge en kommentar.
Jeg har fulgt med siden den mindste blev født, også selvom jeg velnok er noget under bloggens “målgruppe”… Men jeg nyder stadig, den dag i dag, at læse med jævnligt… Så tak for det! Og god bedring! 🙂
Kære Anna. Tak skal du have! Jeg tror, målgruppen er ret bred her, så hvis du selv synes du passer ind, så gør du det! 🙂 Og hvis det er fordi du er yngre end gennemsnittet, så passer du da fint ind, for jeg anmelder jo alle de der ungdomsbøger!
Åh, kom lige i tanke om, at du IKKE er den fjerdedel af familien, der undgik mellemørebetændelsen. Håber prisen for at have en så høj procentuel smerterate må være penge tilbage i skat og en ny taske.