Folket kræver

 - eller ok, en 4-5 delvist hjemmegående kvinder kræver… så derfor er jeg nu kommet videre, har lagt min fornærmelse bag mig, og prøver igen. Har lidt på fornemmeren at Internettet blev til deus ex machinae (eller hvordan det nu staves) og slettede mit forrige indlæg med vilje, eftersom det nok i bagklogskabens lys indeholdt lidt for meget negativitet og lidt for meget ærlighed omkring den gode stoffer.

Jeg har taget en personlig omsorgsdag i dag, og ligget hjemme, i min seng, hele dagen. Og sovet. Jeg sov fra kl lort i morges da klara vågnede og til kl. lidt i 15, da stoffer kom hjem. Man må jo have brug for det, kan man konkludere. Kanske det hænger sammen med, at det yndige barn er begyndt at vågne kl 5.30 om morgnen… tror hun prøver at genindføre morgenamning, men den er vi nu to om at bestemme. Eller tre faktisk, for hendes far har også ret meget at skulle have sagt i den afdeling. Så hun er faktisk nedstemt på forhånd… Men i går havde hun tilsyneladende lagt, hvad hun selv syntes var en meget snedig strategi. Først kastede hun sin dyne over i vores fodende – hendes hovedgærde støder op til vores fodende, i det diminuative soveværelse. Dernæst har hun øjensynligt forsøgt at ramme os i hovederne med sine sovedyr. I hvert fald havde jeg en ko på brystkassen og stoffer havde en lille løve ved siden af hovedet. Derefter forsøgte hun at entre dobbeltsengen. Og jeg vågnede så ved, at hun skreg af raseri, kl. 5.24 om morgnen, fordi hun sad fast overskrævs på hovedgærdet af sin seng, og ikke turde/kunne komme hverken frem eller tilbage. Desværre er det nok bare et spørgsmål om tid, før hun får styr på den teknik og så er det nok slut med freden for en tid. Indtil hun lærer at lade være… dvs når hun er 12 år eller sådan noget.

Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor børn har så meget i mod søvn, når nu vi andre er så vilde med det.

Nå, men jeg sov hele dagen, og læste så min bog Det store bogtyveri, færdig, og så kom de hjem fra skole og vuggestue. Og dernede har hun naturligvis sovet 3½ time i dag… det er et skråplan at komme ud på, så hvis det fortsætter, så må de altså til at vække hende efter 2-3 timer. Det er jo ikke meningen hun skal sove hele dagen og så stå op kl 5. Hun skal lege hele dagen, og more sig med sine små venner, og komme hjem og være færdig som gårdsanger og sove igennem til kl 7. Det er dét, som er meningen!

Og så er jeg ellers træt af de vikartimer. De dræner mig fuldstændig. Ikke fordi det er hårdt, men nærmere fordi det er kedeligt og meget lidt udfordrende. Og ikke lige mig rent socialt. Det er utroligt sådan en forskel der kan være på arbejdspladser. Det ene sted, mit faste job, møder jeg med et smil og går derfra med et endnu større. Jeg elsker det, jeg elsker mine kolleger og jeg kunne sagtens se mig selv mange mange år der endnu. Det andet sted, med vikartimerne, dræner mig fuldstændig for al energi og jeg går hjem helt mast og deprimeret og føler mig tom og ensom. Men mandag er sidste dag! Heldigvis. Men det ER sært, med den forskel, for arbejdsopgaverne er i vid udstrækning de samme. Det er stedernes ÅND som er vidt forskellige. Man kan vel godt tale om virksomhedskulturer, selv om det er det offentlige?

Nå, men det har været godt nok med sådan en ego-dag i sengen. Jeg har tænkt over livet osv og er ikke så depri som i går. Jeg er nok bare meget bange for at begynde at kede mig, for sidst det skete endte jeg jo med at ændre hele mit liv og smide min eks ud osv, og jeg gider faktisk ikke alt det igen. Men hverdag bliver det vel for alle, og stoffer og jeg har jo også haft en mere romantisk og "vild" start end så mange andre, med gravidtet så hurtigt osv. Og nu er det bare opvask det hele… arg nu begynder jeg igen, kan jeg se, og hvis jeg ikke passer på, så sletter Nettet bare mit indlæg igen 🙂