Kender I det med, at man nogen gange når dertil, hvor der skal ske noget?
Så bliver man klippet, eller man begynder at løbe. Man køber nyt tøj, skifter kæresten ud, søger andet arbejde, tager med sin søster til brandmands-fest, flytter til Miami og begynder at leve af at danse i musikvideoer, eller noget. Hvad man nu finder på. Jeg synes, jeg kan huske flere gange i mit liv, hvor jeg når ind i sådan en fase af omskiftelighed. Ikke så meget fordi jeg så vil til at være en anden, men mere fordi jeg på en eller anden måde har mistet fokus på mig selv, eller bare mistet mig selv punktum. Og så skal jeg gen(op)finde mig. Hvem var det nu, jeg var? Inde under Moar, Bibliotekar, Husmor, Kæreste osv.
Nu har jeg været “på barsel” længe nok. Nu skal der ske noget. Nu skal jeg tage aktivt ansvar for mig selv og ændre ting og gøre ting. Jeg vender skiltet om fra Lukket til Åben. Gang i forretningen.
Nogen gange holder den entusiasme kun indtil næste gang jeg får hovedpine, næste gang mine børn er skingrende skøre eller næste gang whatever. Undskyldninger kan man altid finde.
Andre gange varer det ved. Og rykker ved ting. Håber VIRKELIG det her, er en af de gange. Det er så tiltrængt. Nye stilletter. Nyt hår. Fladere mave. Mere af den rigtige mig udenpå. Når jeg ser mig i spejlet kan jeg slet ikke genkende mig selv. Jeg er WAY sejere end det her praktiske-gris look. Way. Inden i, sparker jeg røv. Uden på, bager jeg tærte og hænger vasketøj op. Inden i, råber jeg fuck jer, røvhuller og skrider. Uden på, siger jeg mm hmm og kigger væk.
Nogen der kan huske denne her?
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=eVqeSfGXIwA&hl=en&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca]
Fantastisk vi stadig er mennesker der kan huske Legend of a cowboy!! Troede den sang var uddød undtagen på min ipod, hvor den har ligget en go måends tid. Altså nu ikke sådan at den kører non stop 24 7,men ak dejligt med sån en klassiker. 8 klasse for mit vedkommende. Cykel turen hjem fra skole med Imana på kasette spilleren blandet med lidt Radiohead, Blur og diverse! Det var sgu dage!! 🙂
Åh min akillessene/hæl/whatever! Jeg prøver at få det gjort nu. NU!
Jeg ved lige hvad du mener med forandringen og det med ikke at kunne kende sig selv i spejlet. Har faktisk lige skrevet et indlæg på min egen blog om nogenlunde det samme. Tid til forandring! I’M ON!
Dette indlæg er lige nøjagtig grunden til at jeg læser din blog. Du udtrykker sommetider bare fuldstændigt hvad jeg selv går og skumler med. På en helt forrygende charmerende måde. Rock on!!!!! A change is comin´
Tak tak. Nu er vi så en klub. Hvad gør vi? Hvor starter vi? Hvem bager kage? Årh nej, satans, det går jo ikke…
Er det mig, der er træt og ikke kan se skoven for bare træer, eller er det dig, der ikke har fundet en vinder af ammetæppet?? Kender én, der sidder og veeenter og håååber 🙂
Count me in.
Og tak for Fiona Apple, hende havde jeg glemt.
Og ok, ingen kage. Men espresso går an, ikke?