Der er sket det, at jeg har fået min macBook tilbage! Den døde, og nu er den genopstået! Meget apropos den snart overståede helligdag.
Den døde, den kunne ikke finde sin harddisk, den viste mig bare et spørgsmålstegn. Og så blev jeg sur på den og lagde den i skammekrogen. Hvor den så har ligget i et års tid nu. Og jeg har vænnet mig til at blogge fra arbejde, fra min telefon, fra stoffers mac, fra iPad – fra alt muligt andet. Men nu har jeg min egen computer igen.
Den er helt jomfruelig. Bar og ren. Tom. Jeg holder lidt igen med bare at fylde den op. Der er nok ingen grund til at fylde alle 8000 billeder ind i iPhoto igen, vel? De ligger jo egentlig fint nok på den eksterne harddisk.
Og hvor er dens tastatur dog egentlig behageligt. Meget meget dejligt at skrive på. Se mig, jeg skriver og skriver om ingenting, bare fordi det føles så godt.
Min søde venindes søde mand har ordnet den. Han har sat ny harddisk i og flere ram. Og nu er den glad. Og det er jeg også.
Men jeg har ikke haft noget at blogge om, for sådan går det ind i mellem. Jeg ryger ligesom ned i et hul, hvor jeg ikke synes noget kan formuleres interessant, eller jeg føler mig ikke inspireret, hvad ved jeg. Og den anden dag kom jeg til at hysse over, at der aldrig er nogen der kommenterer mere. Det er ligesom gået helt af mode. Det er heller ikke fordi jeg selv er særlig god til at kommentere rundt omkring, men det er egentlig mest fordi det er meget vanskeligt at gøre fra iPhonen, pga alle de der flash-beskyttelses ting og ord man skal taste ind, for at få lov at kommentere, på mange blogs.
Og jeg har jo egentlig altid sagt, at jeg ikke blogger for kommentarer. Og det synes jeg heller ikke jeg gør. Jeg skriver for min egen skyld, fordi jeg godt kan lide at skrive. Det er min hobby. Men I har jo vænnet mig til, at I er der! Nu har I i så mange år været de sødeste læsere i verden og vi er jo næsten venner, ikke? Og så pludselig denne tavshed? Er det noget jeg har sagt?
Så nu leger vi giro 413! Bare for sjov. Hvad vil du gerne have jeg skal skrive om, hvis du skal kommentere? Bare en usaglig undersøgelse. For jeg kan jo se i statistikken at I stadig er der. Jeg kan ikke love, at jeg gør som du synes. Men jeg vil gerne vide, hvad du tænker. Det interesserer mig.
test test – kan I høre mig?
Hrm. Altså jeg kan lide alt hvad du skriver om. Også når du bare skriver om ingenting. Måske er ingenting-indlæggene mine alleryndlings? Men kan huske at da jeg startede med at læse din blog, for 3 millioner år siden, gik du meeeeget op i Marc Jacobs. Kunne da være meget sjovt (haha?) at læse noget om, om du stadig er hooked på ham og hans sko, eller om du har fundet et nyt mærke at obsess’e over?
Der tror jeg måske jeg er blevet for doven? Jeg obsesser mest over klipklapper for tiden… men jeg bruger stadig de lilla og de grønne MJ´s. De blå solgte jeg videre til en sød pige i Århus. Så det var gode køb. De har tjent sig selv hjem.
Ja, nu kan man kommentere igen 😀
Det er sært Lene. Jeg sværger, jeg har ikke ændret noget. Der må have været et eller andet galt i søndags.
Du virker også her både pc og mobilt.
Synes der er sådan hver forår og sommer, så holder verden op med være inden for og der bliver langt mellem kommentarerne. Lad os holde en sommerfest, hvor Twilight er temaet… hos dig 😉
KÆFT en god ide Frederikke! Og ja, du har nok ret i det med forårskuller. Det er man jo også selv ramt af.
Ja twilight, var her jeg fandt åbenbarelsen,og godt for mig,, elsker når du skriver om ingenting, haha, du er det man selv tænker en gang i mellem,, 😉
Selvom min far lige er død, og min famile er i opløsning, så læser jeg bare lidt her af dine gamle indlæg, så finder jeg mig selv lidt igen,, mellem linjerne… knussss og elsker din blog <3
Åh, det gør mig ondt med din far Helle! Meget trist.
(jeg sidder også selv og læser de gamle indlæg, når jeg trænger til opmuntring. 2009 er et sjovt år, synes jeg…)
Altså… Jeg læser KUN med fordi du har sårn nogle ubeskriveligt lækre børn, jeg fandt dig da du havde Agnes i maven og altså…. de er bare pæne. Jeg vil også have pæne børn! Åårh! Ok.. jeg læser også med pga andre ting, men det er vel det andet mødre ve’ høre, er det ik? :p
Menøh… kommentarer? Jeg læser alt hvad du skriver… Jeg er vist bare doven… 😉
Ja, og det er jo lovligt! Jeg er også doven. Kommenterer stort set aldrig selv ved andre, så jeg ved faktisk ikke, hvad jeg egentlig bilder mig ind? Men tak for børneroser!!! Kan man altid altid bruge!
Jeg vil høre mere om at du ordner ukrudt på dit fortorv. Jeg elskede det indlæg, men fik aldrig kommenteret på det fordi jeg er et dovent bæst!
Aarrgg! Sker ikke! Ikke før til næste år. Er for doven.
Har besvær med at kommentere fra iPhone, men læser altid med. Synes også ukrudtsindlægget var superb! Ellers vil jeg gerne se mere til dine kreative projekter 🙂 jeg er stadig meget glad for min sok.
Der er ikke så mange kreative projekter for tiden. Men er glad for, at du er glad for sokken 🙂
Jeg kan generelt godt lide blandingen af indlæg, men holder rigtig meget af de faglige bib indlæg både den gode gamle bog men også rigtig meget de nye elektroniske tilbud (er også hoppet med over på den nye blog) – synes det er rigtig hyggeligt når vi høre om titler der bliver testet på dine unger (jeg har et stk pigebarn aldersmæssigt lige mellem dine) og jeg synes den inspiration det giver er vidunderlig.
Tak! Det kunne være fedt hvis forlagene sendte flere billedbøger som anmelder eksemplarer, ikke?
Jo det manglede da bare! Og så kunne de lige smide et par ekstra oven i til en konkurrence 😉 Faktisk kunne jeg godt bruge noget inspiration til noget højtlæsning, synes jeg hænger fast i Lindgrem og kirkegaard. Der må da være kommet nogle nye, som jeg ikke har opdaget?!?
Næh, jeg synes ikke der kommer meget nyt i den afdeling. Det er også svært for folk vil have det de kender – Lindgren, kirkegaard, egner osv.
Det jeg elsker allermest er når du er lidt sur eller træt eller helt almindelig hverdagsagtig – det er nemlig en sjældenhed på andre blogs jeg følger. Når der så kommer en sukkersød opdatering m rabarber osv, så ved man ligesom at den er ægte!! Og så elsker jeg når du skriver om pigernes hverdags ting, som fx. Agnes tegninger. Det er guld :o)
Tak! Indlæg om klara og plakat-smag er på tegnebordet…
Sidste sommer slugte jeg èn masse bøger som du havde anbefalede, og det lader til at vi har samme læsesmag, så det ville være fantastisk, hvis du ville gentage succesen 🙂
Kan være du bliver glad i morgen så 🙂
Ehmn.. Hej!
Ja, jeg må nok indrømme at jeg er en af dine skabslæsere, der smiler når jeg har fået en mail om nyt indlæg. Dem om børn er da meget søde og du har nogle fine af slagsen, men det er lidt for tidligt for mig. Jeg har vist fortrængt eller aldrig rigtig oplevet nogle bog indlæg fra dig – hvilket kan interessere mig meget. (læser selv til ‘bibliotekar’.)
Derudover er jeg bare vild med dine formuleringer, skrivemåde og til tider (som denne) fuldstændige ligegyldig indlæg.
Så don’t mind me
For pokker! Var ikke færdig med kommentaren.. Men det er jo hvad der sker når man skriver fra iPhonen.
Fortsættelse… Don’t mind me. Jeg følger med i kulissen ligemeget hvilke indlæg du skriver -bare du skriver! og desuden ville det være møgkedeligt hvis du skrev om alt hvad jeg ville have du skrev.
Tak for en god blog..
Hilsen Ditte – der aldrig kan finde ud af at skrive korte kommentarer og derfor helst undlader det!
Du må da ikke sætte bibliotekar i anførselstegn, Ditte 😀
Du læser til bibliotekar! Udråbstegn!
Hvis du vil se indlæg om bøger kan du trykke på tag’ene ‘anmeldelser’ og ‘bøger’ herude i højre side et sted.
Og tak!
Jamen det gør jeg, fordi jeg ikke kun læser til bibliotekar. Det er jo så meget mere end en bibliotekaruddannelse nu.
Hele Bibliotekarskolen ændredes jo til nu at hedde Det informationsvidenskabelige Akademi – som kan så meget mere.. Har jeg hørt. 🙂
Og fedt, tak – det vil jeg gøre.
Nåårrh ja. Ok. Men jeg synes du skal vælge at være bibliotekar. Det er übercoolt!
Bare skriv som du plejer 🙂
Randi
🙂 ok Randi! Tak.
Jeg vil altså gerne høre om de der mørklægnings gardiner hjalp……ellers elsker jeg bare det du skriver, faktisk er du den blog jeg har fulgt allerlængst og det er altså længe 🙂
Krams Lene
De hjalp lidt, Lene. De falder hurtigere i søvn, fordi der er så mørkt nu. Men Agnes kommer stadig ind i smørhullet…
Og tak for din trofasthed!
Det er faktisk lidt din egen skyld…. Jeg er blevetså glad for flipboard efter anbefaling fra dig, og her er kommentardelen bare ikke lsærlig smidig.
Men jeg læser… Trofast;)
Åhh flipboard…
Altså , jeg har været ret vild med ting/tøj/bøger , som du har skrevet om og vist billeder af, og som jeg ikke vidste jeg manglede. Således har jeg både købt regntøj, lommekjole til mig selv, og mener også der var sådan en fiiin grøn nümph-kjole for nogle år siden, som jeg så her, og købte til min datter… og så alle Marian Keyes bøgerne, og der er sikkert mange flere ting. Jeg synes du har super god smag, og jeg synes altid du skriver hvad jeg går rundt og tænker 🙂
fedt Mette! Det er jeg glad for at høre. Måske er jeg blevet for sparsommelig…
Hej Julie!
Jeg har så læst med siden de gode gamle smartlog-dage (2005 faktisk) i en periode hvor jeg var ung og skruk 😉 Så dengang var det fascinerende at læse om livet som mor. Nu er jeg så selv mor og nu er du så et pejlemærke for det som venter i fremtiden… Kan godt li’ at du bare skriver – sådan i al almindelighed og uden alt det der se-mig-sukkersødt-klister som jeg synes blogverdenen til tider er sølet ind i. Ja og så deler vi bogsmag 🙂 mvh Astrid
Åh Astrid. Jeg kender dig ikke, men lige nu er du mit yndlingsmenneske! Håber ikke jeg pejler dig ud i noget snavs.
Hej Julie
Jeg synes du skriver så skægt og derfor læser jeg med og har faktisk læst med siden du skrev i lejlighed på Amager. Når du skriver om dine piger, bliver jeg mindet om, hvordan det var med to småpiger (har selv post-teenager + svigerdreng boende og teenager der pt er udstationeret på amerikansk high school) og så skeler jeg rigtig meget til dine boganbefalinger(dog ikke vampyr og chick lit – det er jeg vist blevet lidt for gammel til) og kan blive meget inspireret af dine ungdomsbøger anbefalinger også til mit job – har scoret rigtig mange point på at kunne flashe The Hunger Games trivia længe før den blev mainstream – thanks to you 🙂 ). Allervigtigst er, at du virker dejlig ægte – sådan en blog kan jeg godt lide at følge – så blive endelig ved med at skrive da
🙂
Tak! Det er altid dejligt, når nogen kan bruge det med bøgerne til noget, synes jeg!
Altså jeg er også en af de rigtigt gamle – begyndte at læse dine skriverier på nindlæg om livet som mor og kvinde osv.etdoktor babyklub (lyder virkelig.. jaa.. oldschool og lidt kikset..) og fulgte så med videre og videre..
Jeg fik selv mit første barn i december 2004 og slugte alle dine sjove og ærlige indlæg om Klara og vasketøjs-nisser og hobbit- lejligheden og kage og ingen søvn
Så kom der de næste år hvor du skrev gode, ærlige, sjove og sarkastiske indlæg om at være mor og kvinde.
Så blev jeg gravid i sommeren 2007 og skulle føde januar 2008. Og tænk så blev du gravid samtidig – så fik din blog ny aktualitet.
Ja altså jeg synes bare du skriver så man har lyst til at læse det, ligemeget hvad det handler om. Jeg elsker når du er i hopla og rammer hovedet på sømmet om hvordan det er at være kvinde osv…
så bare fortsæt med at skrive om lige præcis det du har lyst til- om det så er butikkerne i amagercenteret i sammenligning med frederiksbergcenteret (kan ikke huske om du har skrevet om det?) så læser jeg gerne med 🙂
– og undskyld jeg ikke kommenterer – men nu ved du jeg er her..
Hov! Noget gik galt – jeg mente indlæg på netdoktor babyklub der i starten..
Tak Katrine – hvor er det vildt, at vi har “kendt” hinanden så længe 🙂 Jeg er glad for, at du er der.
Hej Julie
Æælsker din humor og snerten af sarkasme 😉 Æælsker også at din blog er befriende fri for det lyserøde “pastelhelvede” (nej ,jeg ved godt, at det ikke er pænt sagt :-)), som hersker på andre blogs. Du får mig til at grine, både med dig og af mig selv (er også bibliotekar). Så gerne flere skæve indslag fra dagligdagen. Vi er herude bag ruden, men er nok lidt dovne anlagt 😉
Ja, pasteller… de er jo pæne, men nok lidt kedelige i længden. Jeg kan godt lide at se på dem, men jeg ejer ikke ret meget pastelfarvet selv. Og tænk, hvor er der mange bibliotekar-læsere, hva?
Altså.. De få gange jeg har kommenteret, er det altid en milliard timer efter alle andre og så sker der jo ikke så meget ved dét ;o) Men hvis det kan give dig et lille ‘yay!’ så kiggede jeg reklamer og så det der gardin-firma fremvise nogle så cool’e gardiner – altså magen til dine – og så tænkte jeg: Jaa, hun har jo god smag, hende Julie..
Og jeg kender dig jo ikke engang rigtigt hihi.. Elsker din blog. Punktum. :O)
Tak 🙂
Jeg har fulgt dig siden dit første indlæg på Netdoktors babyklub. Jeg kikker så at sige på din blog hver dag og bliver dybt frustreret hvis der går for lang tid uden et indlæg 🙂
Hvorfor hænger jeg så ved….. det er variationen der gør det, der er mange forskellige følelser repræsenteret; alvor, glæde, bekymringer, sarkasme, vrede osv. Temaerne er mangfoldige; mode, bøger,teknik, musik, have, børn, sjove apps, youtube videoer, arbejde, manden, familie, kreative sysler osv osv osv.
Men allermest elsker jeg når du revser liguster-normerne, skriver om ukrudt der jo egentlig bare skal have lov til at gro og se kønt ud, trafikdræbte dyr og behovet for et arbejde med mening i.
Du inspirerer mig, får mig til at undre mig, irriterer mig også indimellem og indimellem lyder der en skraldende latter når jeg læser din blog – tak for det.
Kære Bish. Jeg kan sagtens genkende dit navn – tænk, vi har ni års jubilæum!
Ja det er helt fantastisk…..egentlig utrolig at jeg har hængt ved dine indlæg så længe….. du må jo kunne noget 🙂
Ja, jeg er her også. Og har været her siden de ‘gode gamle’ Netdoktor dage. Og håber hver dag at der er nyt fra dig, når jeg åbner min computer, for jeg elsker din pen. Du kan virkelig formulere dig, så man føler, at man selv var til stede. Så skriv, skriv, bare skriv. Om alt og ingenting. Og så venter vi pænt på, at du også begynder at udgive bøger. 🙂
Tak Marie-Louise 🙂
Skriv Julie, SKRIV, om alt det der gør dig glad og om det, du synes, er idiotisk. Der er få, der kan svinge pisken så underholdende som dig, så bliv endelig ved. Og så er det jo altid rart at kunne følge lidt med i dit liv, når vi ses så lidt, som vi gør. Så skriv, og bliv ved med at gøre det for din egen skyld 🙂
Tak Maria. Ja, det ville være fedt hvis mine venner også bloggede 🙂
Jeg skriver jo et indlæg en gang i mellem, når jeg har noget på hjerte. Du kan vist abbonnere på det, så du ikke selv behøver at tjekke om der er nyt på http://www.junghans.dk Alt lige fra problemer med husmus til glæden over livets skønhed. Vil gerne skrive noget mere, må fjerne blokaden, hvad den så end består af. Nyd solen og varmen! Og skriv og vær en inspiration for mig 🙂