Det er for sært det her… jeg sidder og besvarer mails og betaler regninger, og Agnes ligger på sit tæppe og dasker veltilfreds til sit vindspils lignende legetøj. Pludselig bliver her helt stille. Helt. Stille.
Bortset fra, at jeg ikke kan huske hvornår der sidst har været helt stille i mit hjem, så er det også sært på den måde, at jeg aldrig nogen sinde har haft et barn, som bare faldt i søvn.
Jo, Agnes gjorde det som spæd, i sin lift, men de sidste uger er hun blevet ammet eller trillet i søvn.
Men nu ligger hun midt på gulvet, på sit tæppe, og sover. Hun sover. Hun har tænkt, med sin uudviklede krybdyrshjerne; jeg er mæt, jeg er ren, jeg er sq egentlig også lidt træt. Tror jeg lukker øjnene. Og nu sover hun!
Kan hun være syg?
Under alle omstændigheder er jeg den, der lige lister ud efter kameraet. Og et tæppe at lægge over hende. Og barnets bog at notere ned i. Må også hellere lukke alle vinduer, så det ikke trækker på hende.
Det må være vildt at opleve – for jeg går heller ikke ud fra at det er noget du har prøvet med Klara 🙂