Fantastisk start på en fabelagtig fredag! Modtager mail på arbejdet – til den ledende børnebibliotekar (vidste ikke at det var mig – er det heller ikke… sådan en har vi slet ikke) – nå, men mailen indledes sådan her;
Hvis I har tænkt klovner ind i jeres 2007 program håber vi dette vil interessere jer.
Er det ikke fantastisk? Først og fremmest, at bøje klovne i flertal på den interessante måde, og dernæst, at man simpelthen skal tænke klovne ind i sit program! Det var slet ikke faldet mig ind! Har DU tænkt klovne ind i DIT program for 2007?? Måske er det det, der har manglet i mit liv hidtil? Jeg har simpelthen ikke fået tænkt nok klovne ind i det. Synes jeg ellers nok jeg havde. Synes faktisk nogen gange jeg omgiver mig med dem dagligt. Faktisk behøver man sjældent tænke klovne ind i sit program, for de bedste klovne dukker altid op uanmeldte. De er der bare. Regeringen f.eks. Eller alle de andre bilister.
Nå, men så er det fredag og alle hjemme hos os har så sent fri at vi i kke kan nå at hente vores barn i børnehave. Derfor er hun blevet afleveret hos Maya og Iris, der freelancer både job og daginstitution, og de tager hende med ud til Caro og Alberte. Så skal min datter så i min mødregruppe uden mig. Lige frækt nok.
Stoffer skal til julefrokost både fredag og lørdag, så jeg har ikke de store planer. Det bliver nok noget med Klara i hvert fald. Og måske noget bizar-bazar, som de holder i Vanløse. Og måske noget rødovre center, lidt sushi og en film. Og en god bog.
Nu skal jeg læse to rapporter. En om børn der kommer på biblo og en om børn der ikke kommer på biblo – den sidste hedder smart nok Hallo – er der nogen? Og det er jo et spørgsmål man tit kan stille sig selv, klovner eller ej.
Nu får jeg jo straks en form for samvittighed…..måske min søn skulle på biblo i morgen, det er vist lige sjældent nok vi kommer sådan et sted
Har du nu fået sådan en ansøgning igen?? Kan godt forstå hvis du udvikler en slags fobi overfor alt cirkus-relateret.
Den klovn, jeg tænker mest på, er Frank Hvam ! 🙂
Ja, Maria, ham har vi desværre nok ikke råd til… men han er ellers KlovnEN!