Ingen bakkedal endnu, kirsten 🙂 Faktisk synes jeg, det går rigtig fint og bortset fra at jeg ikke har en vaskemaskine, så er jeg godt tilfreds.
Jeg har gået og hygget mig med Klara og det gode vejr, og så har jeg været på det der kursus. Var ude og træne med Maya for første gang i.. hmm – ugevis? månedsvis? i dag, og havde det som om jeg ikke havde set hende i flere år. Hun har tabt sig, den forrædder, og så helt anderledes ud. Hvorfor gør sommeren ikke den slags ved mig?
Har også tænkt en hel del over, hvad der er virkelighed og hvad der er fantasi. Fik det der spørgsmål fra strange days, om hvorfor nogen af stoffers venner ikke accepterer mig, og så har jeg tænkt rigtig meget over det, og over om de nu gør det eller ej, og er kommet frem til, at langt det meste af det drama nok udelukkende foregår inde i mit paranoide hovede, og at de nok i virkeligheden bare er indifferente, de der bekendte han har. De er ligeglade, og de sidder jo ikke og bagtaler mig og sviner mig til, og det er jo nok også derfor han godt gider være sammen med dem ind i mellem. For det er jo ikke hans nærmeste venner. Dem kender jeg, og vi har det fint sammen.
Men forhistorien er den, at jeg for omkring 3½ år siden mødte en pige, som jeg blev sådan lidt veninder med. Hun var sjov og festlig og storby-pige, og sådan nogen veninder havde jeg ikke rigtig dengang. Hun havde så en kæreste, som hun boede sammen med. Og til en fest de holdt, lagde jeg mærke til Kristoffer. Men han skulle gå kl 23, for han havde natarbejde dengang. En måned eller sådan senere, skulle pigen og hendes kæreste så holde en stor indflytterfest i deres nye lejlighed. Jeg var med, og så trådte stoffer ind ad døren. Og jeg tænkte, at ham ville jeg have. End of story. Følelsen var åbenbart gensidig, for vi tilbragte resten af aftenen med at snakke og danse og flirte, og til sidst kyssede vi også, på crazy daisy af alle steder! På det tidspunkt besluttede jeg så, at jeg nok hellere måtte fortælle at jeg havde en kæreste, som jeg dog var i færd med at gå fra. Det havde gået dårligt i mange år, men vi havde været sammen siden vi var helt unge, så det var svært at afslutte det. Men man kan sige, at jeg indså, at når jeg kunne føle det jeg gjorde for stoffer den aften, så var der altså ikke noget at redde i det andet forhold.
Nå, men hende der pigen, min "veninde", hun blev stiktosset. Hun havde set os kysse, og hun flippede helt ud og var sur og gal og skabte sig som en hysterisk teenager. Jeg har aldrig helt fundet ud af hvorfor, det eneste svar hun gav mig var, at i hendes vennekreds, måtte man altså ikke blive kærester på tværs. Hendes veninder måtte ikke blive kærester med hendes kærestes venner. Og det argument har jeg simpelthen aldrig fattet, for i min verden er det da bare den ideelle måde at møde folk på?? Det danner da en langt sundere grobund for et forhold, end hvis det er en man har mødt fuld i byen f.eks.??? Med veninders kæresters venner, har man jo allerede fælles omgangskreds og lærer hinanden at kende under civiliserede forhold osv.
I hvert fald var hun tosset over det og jeg fattede ingenting. Hvilket jeg sagde lige ud til hende. Måske var hun bange for, at jeg bare ville udnytte stoffer og blive ved min anden kæreste? Måske var hun bange for, at jeg bagefter ville flirte med hendes kæreste og udnytte alle hendes venner sexuelt? Hvad ved jeg, konen kunne jo ikke forklare sig overhovedet, og til sidst sagde jeg fra, og sagde at jeg synes hun var usammenhængende, barnlig, hysterisk og meget mærkelig. I en periode troede jeg, at hun måske selv var vild med stoffer, for ellers kunne jeg simpelthen ikke se, hvorfor det betød så meget for hende? Til sidst slog jeg op med hende, og hun begyndte at græde. Total grænse-psykopat. Men jeg havde jo kun kendt hende 4-5 mdr. så vi kendte ikke hinanden så godt, og stoffer kyssede meget bedre end hende, så jeg besluttede at satse på den af dem med bedst fremtidsperspektiv i.
Ham kæresten hun havde, var/er jo så en af stoffers venner/bekendte. Og han var jo lidt fanget i midten. Han var nødt til at støtte sin kæreste, det forstås, selv om hun havde roterende fis i kasketten. Og han ville jo også gerne støtte stoffer, og samtidig helst holdes helt ude af det drama.
Så gik der så de berømte 4 mdr. og så var jeg gravid. Og vi var lykkelige. jadajadajada, og så havde ham der vennen slået op med hende der tossen. Og han kom da også ud på hospitalet, da klara blev født, med en flaske vin og en kæmpe buket hvide liljer (som garanteret gjorde samtlige nyfødte spædbørn på gangen allergiske, så meget som de duftede…)
Nå, men pga alt den ballade, som jo reelt mest var med det ustabile tøsepigebarn, dengang, så har jeg altid følt at ham der vennen ikke rigtig accepterede mig. I virkeligheden er han jo nok ligeglad, men jeg føler bare, at han synes jeg har ødelagt stoffers ungkarleliv, og står i vejen for en masse fest og ballade. Hvad jeg jo på en måde også gør, for med barn og fast kæreste er stof jo ikke fri som før. Og den udvikling skete jo meget pludseligt og meget hurtigt og meget overraskende for de der party-uartig venner, som ikke selv ville være i stand til at kende forskel på hovede og popo på et spædbarn.
Og hvis vi skal blive rigtig dybe og selvransagende – og det skal vi jo – så er sagens kerne nok i virkeligheden, at ham vennen kommer til at repræsentere den lille del af stoffer selv, som ikke rigtig har accepteret mig. Som ikke rigtig kan forstå, at det her er det, og at sådan skal det være nu, og at sådan er spillereglerne, når man forpligter sig i forhold til et andet menneske. Så i virkeligheden er det slet ikke noget problem med de reelle venner, men udelukkende med mine følelser af usikkerhed, og stoffers lille indre frihedskæmper. Det er min teori. Og det er jo altid nemmere at være sur på nogen tilfældige druk-fyre, end på sig selv og kæresten. Og så er det jo immervæk ikke de mennesker han ser mest til. De inviterer ham til nogen fester ind i mellem, og det er altid sådan noget fyre-noget, som jeg under ingen omstændigheder skal, vil eller gider deltage i.
Hans RIGTIGE venner er jo nogle dejlige mennesker, som jeg godt kan lide, og som jeg, frem for alt, er sikker på accepterer mig og synes, at jeg og mit barn er en god ide og gør gode ting for stoffers liv. Som interesserer sig for Klara, som synes hun er skøn, og som i det hele taget også kan lide hele den del af stoffers liv. Og så har de nogle søde kærester, hvilket nok også gør en forskel, for så er de jo selv på et lidt mere stabilt og forpligtelses-indstillet sted i deres liv.
Så sådan er det, og jeg tror det var godt jeg fik tænkt over det. For nu vil jeg holde op med at bruge kræfter og energi på at være paranoid over de fyre, når de helt sikket ikke skænker mig mange tanker. I stedet vil jeg glæde mig over alle de mennesker som synes, at stoffer er heldig fordi han har fået sådan et pragtfuldt barn og som synes, jeg er alletiders fordi jeg gav ham hende.
Jamen dog Julie – det er længe siden jeg har set så nøjagtige svar fra dit indre, det er da logik på et højt plan. Det er lige før jeg er lettet over at det kom ud, så jeg kan kun forestille mig at du er kommet af med et godt læs her.
Tøse-barnet der har nok haft det nogenlunde som min ex-omgangskreds havde det – de drenge der var, skulle helst ikke få kærester… det var jo VORES drenge også selvom vi absolut ikke ville have andet med dem at gøre end et spil Majer på en bodega. Vores problem var ikke så meget de interne kæresterier, men mere piger “ude fra”. At det så senere skulle vise sig at de interne var meget værre er en anden snak…. Men sønnen min vil nok en dag mene at det var det bedste alligevel :o)
Også her er jeg begyndt at bestille bøger hjem efter at have læst din blog, Julie. Dejligt med den dugfriske inspiration :o)
Tine, du skriver “lille Dalby” – bor du i Dalby på Fyn eller Sjælland? Undskyld, min nysgerrighed!
Mette
Godt at du fik tænkt det igennem og kom til den overbevisning – den lyder helt logisk og rigtig:-)
Ja, og sådan kan man så komme til at tænke over tingene engang imellem – jeg ville ønske, jeg selv var så klarsynet! Julie, hold fast i dine tanker og gør som du gør nu: se på alt det positive og lad det negative ligge. Du kan alligevel ikke bruge det til noget som helst!
You rock!
Der er mange Dalbyér også på Sjælland. Jeg bor i en af dem på Sjælland
Det er så i orden Julie.. -Vi kan vel(?) alle have travlt med andre gøremål end lige at sidde ved computeren og skrive. Jeg synes, det er et yderest nuanceret syn, du har på den problematik, som mange af os nok godt kan overføre noget af.. Forresten synes jeg egentligt bare, at du skal købe den vaskemaskine – så har du det totalt lykkelige liv.. Kender nogle, der lige har købt en topbetjent een, som de triller ud fra bruseren, når de skal i bad… Nu bader han så også tit på arbejdet, og hun skal alligevel gå hjemme på barsel 🙂
Snakkes snart ved! Kh Kirsten
Lever stadig, men jeg ved ikke hvordan? Glad for at høre at du har det godt Julie og at logikken ind i mellem kan trænge gennem alle disse påtrængende tanker, vi nok alle bøvler med fra tid til anden.
Knus fra Liza i skole-land og jeg er bogstaveligt talt ved at drukne i lektier og skriftlige opgaver, værker der skal findes….. KNUS
Sådan Julie…..
Du har sikkert fuldstændig ret når du skriver at vennen er ligeglad og ikke skænker dig en negativ tanke. Han kommer jo også ud af “crazy daisy-stadiet” en dag og så kan han se den dybere mening med børn og smegkomfur *S*
Og så vil jeg bare sige at du næsten er blevet berømt i min lille flække…
Vores gode halvgamle bibliotekar undrede sig over alle mine bestillinger på bøger. Jeg er nemlig meget svær at finde bøger til og hun har efterhånden opgivet at finde noget jeg gider læse. Men så er jeg jo så glad for at læse din blog og bestilte de bøger som du læser.
Det var så forklaringen og jeg fortalte hende om denne chikke pige fra storbyen, som har sin egen blog! Fortalte hende at du var bibliotekar og enorm god til at skrive…
Og sørme om hun ikke gerne ville låne “Mine hemmeligheder” efter mig, da jeg fortalte hende at jeg havde grinet for mig selv da jeg læste den. Så sagde hun “den vil jeg låne, jeg trænger til at grine” Så herude i lille Dalby er du blevet et ikon for “gårsdagens bilbliotekarer”.
Hav en dejlig god dag. knus fra Tine 🙂