Hhhrmm, hrrm, hraappiness…

Nå, men hvis der er nogen som vil vide, hvorfor jeg ikke blogger for tiden, så er der to årsager.

Min lille prikkede kammerat sover sent for tiden og er kun lykkelig på mors arm. Hendes skoldkopper er på retur heldigvis, men hun har været hårdt ramt. Inde i begge ører, på øjenlåg, på læbekanter, i den underste kant under øjet, mellem fingrene, under tæerne og i hver eneste lille fede, svedige fold – skoldkopper. Sådan små 6 kg. fordelt på omkring 60 cm. giver ikke et ret stort menneske. Og når hun så er dækket af røde knopper med gult puds inden i… ja, så var der altså lige nogle dage, hvor det var lidt svært at finde et sikkert og ikke så klamt sted at kysse hende. På et tidspunkt syntes jeg, at jeg helt glemte at smile til hende og fortælle hende hvor daaaaajlig og hvor nuuuttet hun er, med den der særlige hysse-pysse stemme, som kun babyer kan værdsætte. Blev helt bekymret for, om hun havde taget varig skade af mangel på opbakning og lovprisning. I skulle se, hvor hun kan smile, når man yder hende komplimenter. Jeg er sikker på, hun forstår hvad jeg siger, den lille krukke.

Den anden årsag er mere… hmm… pinlig. Eller, altså, det er en delikat sag ikke, og der er jo altid en årsag og en virkning, og folk har deres grunde, ikke? Og man skal jo vide, hvad man taler om, også hvis man rakker ned på noget. Og i min branche er det virkelig vigtigt at vide, hvad de unge laver derude. Hvad er det, de vil? Hvad ser de, hører de, laver de på nettet? Nårh ja, og så sidder man her og ammer og ammer hele aftenen. Og ens kæreste er i kælderen og laver hit på hit på hit. Så, altså, ja, jeg har købt nogle serier på dvd, ik?! Vi har jo ingen kanaler herhjemme. Og hvad har jeg så købt? Jo, men – nå, men så okay – det er den der 2900 Happiness. Hele første sæson.

Jammen, jeg ved godt det ikke er stor kunst, men jeg synes faktisk den er god indenfor sin genre. Det er ikke dem alle der spiller lige godt, men jeg er som sædvanlig helt vild med “skurkene”. Valerie var altid min beverly favorit, og i den her 2900 er jeg ret glad for Mercedes. Og især for Bennedikte Von Bech. Mammi. En moderne udgave af Maude. Hun er hele tiden SÅ tæt på at gå op og lægge sig! Og hun har de bedste kommentarer. F.eks. beder hun i et afsnit sin søn om at hente sig en drink, for “…du ved jeg ikke står i kø”! Sejt! Det er SÅ meget en sætning jeg skal have integreret i mit liv. Og i et andet afsnit spørger hun sin anden søn, den meget succesrige ejendomsmægler, om “…hvor længe han dog skal blive ved med at stå i den forretning??” – som om han er en lille buddreng. Alt andet end arvede penge tæller ikke. 

Ja. Så sådan er det. Mammi ser tv. Og når den her er slut, så har jeg også første sæson af Greys hvide verden. Og 3 sæson af Lost. Ups. Det er så dyrt at være på barsel.