Okay, så er der nogen der prøver på at bilde dig ind, at det ikke er spor meget sværere at have to børn. Piece of cake. Man har jo allerede alting, siger de, og man er vant til at indrette sit liv efter et barn og man har allerede købt en station car og mistet de fleste af sine gamle venner. Så barn nr. to gør ingen forskel. Siger nogen.
Og det tror man på, indtil man pludselig står dér, med kun et barn igen.
Klara er fyldt 6, hun har tabt en tand og pakket sin skoletaske, og nu bor hun hos sin farmor og farfar i en uges tid. Eller “så længe de gider have hende”, som aftalen officielt hedder. DE kalder aftalen “så længe vi kan undvære hende” og tror, at det er for vores skyld, fordi vi er pyllerforældre, der vil ringe hver dag og går rundt og bider neglene ned til knæerne af bar nervøsitet over om det nu GÅR???
Men jeg VED, at det i virkeligheden drejer sig om, at folk ikke tror, jeg mener det, når jeg siger at hun snakker så meget, at man til sidst har blod løbende ud ad ørerne. Når de opdager det, så sætter jeg mine penge på, at hun er hjemme senest torsdag.
Og faktum er, at når katten er ude, spiller musene konsolspil og spiser røde bøffer foran tv´et og glemmer at ringe til katten for at sige godnat. Ja ja, vi savner hende da virkelig. Det gør vi. Men vi hygger os også.
Det er MEGET nemmere kun at have et barn. Især sådan et lille et, der nok stiller krav, men som altid kan løftes op og fjernes, som ikke kan tale rigtigt og som man altid kan få til at sove. Vi har været længe oppe, set film, spist rødt kød som børn ikke kan tygge, været i IKEA og slapper generelt virkelig meget af. Man kan jo lige så godt få det bedste ud af det, ikke? Hjem skal hun jo nok komme igen.
Og jeg er næsten holdt op med at tænke på den baby i bilen, hele tiden. Næsten.
Du har ret. Det er ikke dobbelt så hårdt, eller dobbelt arbejde eller noget i den retning. Det er MERE end det. At have et barn er jo ren luksus, det vidste man bare ikke dengang.
Men til gengæld er det fatastisk at have to. Det giver nemlig også mere end dobbelt glæde, kærlighed og glade stunder. Det har fået mig til at vokse ind i rollen som MOR og har lært mig at sætte min familie som nr. 1 -altid.
Den kærlighed søskende har til hinanden er endnu et kapitel, som fylder alt for meget her. Men en af grundene til at det er fantastisk at have mere end ét barn,.
Men hvor skønt at I forstår at nyde det. Jeg elsker også når jeg engang imellem får lov at dyrke dem én ad gangen. Eller bare dyrke mig selv lidt mere end der er tid til med to.
Hav en dejlig weekend.
-Mette
hmmm – har lige vinket farvel til knap 4-årig storesøster og er nu alene med kæreste og 3 måneders lillesøster. Den store kommer først hjem tirsdag i næste-næste uge… 10 dage!!! Gulp – kan jeg klare det så længe? Kan hun? Hun har været hos farmor og farfar før, men nu er hun blevet storesøster og hvad nu hvis hun bare tror vi vil af med hende?? Savner hende allerede.
Men.
Det er også dejligt – roen har allerede sænket sig. Jeg skal læse, bage, sy, læse mere, sove til middag i hængekøjen, se harry potter og meget mere… det bliver skønt!
(og lidt hårdt)
God sommer!
Ok, for en gangs skyld er jeg så ikke bare et ekko af dig, Julie 😉
Jens Christian har lige været hos farmor i sølle 4 dage, og det har gjort alting vildt meget mere besværligt, at han ikke var her. – Men måske hænger det også sammen med, at Claus i samme periode har arbejdet så meget at jeg næsten ikke har set ham, og at Lea Amalie i samme periode har haft et eller andet med maven (har hun så åbenbart stadigvæk, og er der nogen der ved om man kan vaske en dundyne str. voksen i en almindelig vaskemaskine?).
Der har været alt for meget rengøring af den slags, man bare burde ringe til ISS og få klaret, og alt for få røde bøffer, IKEA-ture og konsolspil her. Så det er SÅ skønt at have mand og søn hjemme igen. Og kunne sidde ned og spise, og gå på toilettet med lukket dør igen. Uden at nogen skriger imens. Men hun har altså også en eller anden krise for tiden. Håber godt nok at den bliver kortvarig.
Nåh ja, og DEJLIGT at du er tilbage! Du har været savnet, og jeg glæder mig meget til du giver dig til at blogge i vildskab, som kompensation for den sløje sommerferieaktivitet her. ‘Ing?
Wuhuu…så ledes opløftet til at få barn nummer to om seks uger!! Jeg håber også det er ret meget fantastisk med to stk afkom, ellers gjorde man det vel ikke? Eller hvad?
Jeg bildte mig selv ind (da nr 3 barn lå inden i min mave), at hvis man har 2 børn, ja så er det nok ikke så stor en omvæltning at få et tredje barn. Hold kæft jeg var naiv. Der er sindsygt meget støj, mange spørgsmål, vilde skænderier, store evigt voksende bunker med vasketøj, rod og legetøj over alt. Og så skal de sgu også fodres de kære børn. Nå ja, og så er der alt for ofte dobbelt op af 1 stk legekammerat pr barn.
Men for satan hvor jeg elsker dem….når de sover altså 🙂
Annamette – det er vildt fantastisk! Alle elsker det! Hvis jeg skal være helt ærligt omkring den måde jeg personligt oplever dilemmaet på, så er det at den lille er nemmere end den store, fordi jeg har mere kontrol over den lille. Den store føles så mere “besværlig” fordi hun har ting som egen vilje og løber hurtigere end jeg.
Men det er langsomt ved at ændre sig. Nu er den lille jo snart 17 mdr. og hun har i høj grad udviklet en vilje og et stemmeorgan der kan konkurrere med den store. Så nu er de bare begge to pisse irriterende 😀 – og jeg elsker dem endnu mere!
jeg har ikke helt fået barnet i bilen ud af hovedet – men så kom der da lige en ny i dag: lille dreng på 1 år kravler gennem hækken i samme øjeblik som nabo bakker bilen ud. Barnet dør.
hvor skal man dog bare passe godt på dem. Undskyld en lidt dyster kommentar, ellers enig i alt det med søskende-kærlighed, nemhed olign
Ja, Anette, den har jeg også haft i hovedet hele dagen. Men jeg forsøger at bilde mig selv ind, at han ikke nåede at lide. Ligesom pigen. Nå, hvor lagde jeg den bobleplast – jeg har to børn der skal pakkes ind og holdes hjemme.